Dato : Søndag den 15/7-2000

Tur : Pirketur

Skib : M/S Yellow Reef, Hanstholm.

Fiskested : "Det Gule Rev".

Klik på billederne for at se dem i fuld opløsning og størrelse

Vi er 77 medlemmer i Måleren, og de 70 af dem havde ikke tilmeldt sig turen med Mølboen den 15. juli. Det var derfor ikke så galt, at det for første gang i Målerens historie lignede en sikker aflysning p.g.a. for megen vind. Vejrudsigten havde nemlig konstant meldt om vind på 10 til 13 m/sek i mange dage op til turen. Lige pludselig ændrede denne udsigt sig to dage før turen, og pludselig lignede det noget der kunne blive til noget alligevel. Det gav anledning til lidt nervøsitet hos undertegnede i sin egenskab af kasserer, idet 7 betalende deltagere ville være ensbetydende med et pænt underskud, som skulle dækkes af klubkassen. Men man kunne dog trøste sig med, at man var én af de få heldige, der skulle ud og opleve, hvordan det er at have virkelig god plads til at fiske. Man kan undre sig lidt over hvorfor så få ønskede at deltage på denne tur, når der nu har været ventelister på flere af de tidligere ture. Der har nok været specielt 2 grunde til dette. For det første er der nok mange der har været på ferie og for det andet har det vist sig, at folk er mest interesserede i turene (specielt langturene) med Yellow Reef. Det skal ikke forstås sådan, at der er utilfredshed med Orla og Mølboen, men Yellow Reef er trods alt en noget hurtigere fiskemaskine. Dem der fravalgte turen, fordi det ikke var en langtur med Yellow Reef, skal nok ikke læse videre. Da Søren ringede til Orla for at høre om vejrmeldingen var i orden fik han nemlig følgende melding fra Orla: Dan Flak og Yellow Reef var blevet hyret af 12 nybegyndere, der alle skulle låne grej, og udsigten til at skulle være barnepige en hel dag, havde fået skipper Flak på knæ for at bede Orla om en bytter. Orla videregav tilbuddet til os, og næstformanden accepterede med det samme. Vi skulle altså nu på luxustur : 7 mand på Yellow Reef. Helt luxus skulle det dog ikke blive, idet vejret ikke viste sig fra sin allerbedste side. I løbet af formiddagen blæste det op til kuling og vi blev vippet ganske godt i de høje bølger. Det resulterede i lidt spredt ofring, men alle fik dog fisket og fanget. Dog så vi ikke meget til Brian de sidste mange timer af turen. Fiskeriet var ikke særligt sindsoprivende. Vi fiskede udelukkende på vrag og det gav da lidt torsk, langer, sej og enkelt lubbe og en makrel. Der var dog et enkelt vrag, hvor Dan Flak tog en lange på 8 kg og hvor vi mistede et par store fisk. Det var blot svært at holde kontakt til agnen og dermed fiske effektivt på grund af den kraftige vind. Derfor blev det ikke til så meget mere her. Mod slutningen af turen havde vinden lagt sig næsten fuldstændig. Og det vi alle troede ville blive det sidste vrag gav et par pæne torsk lige under "målerstørrelse". Jeg mente nok at tiden var ved at være overskredet, men alligevel kom skipper og spurgte om vi ikke lige var med på endnu et forsøg på vraget, hvor vi havde været i kontakt med de store langer. Nu var forholdene jo ideelle til agnfiskeri. Vi var ikke svære at overtale og mens Yellow Reef satte kurs mod vraget blev agntacklerne gjort klar. Ole prøvede at agne med sin egen hånd med det resultat, at han måtte gennemgå en mindre operation til søs for at få fjernet krogen (av). Ole var dog klar til at fiske, da vi ankom til vraget, hvor han også blev belønnet med et par mindre langer. Jeg havde selv valgt at agne med en temmelig stor luns af en makrel. Dan Flak havde udtalt, at han var helt sikker på, at vraget husede "målerlanger" så jeg tænkte, at nu måtte der stor agn til stor fisk. Vi ventede alle tålmodigt og koncentrerede med vores agn for at registrere selv den mindste forsigtige "pillen". Der blev ikke pillet forsigtigt ved min makrel, men derimod gav det pludselig Ét voldsomt ryk i snøren, og jeg svarede straks igen med modhug og pumpebevægelser for at få dyret væk fra vraget. Det lykkedes mig at flytte den nogle meter inden den rigtig begyndte at stritte i mod, og dermed kunne jeg nyde fighten uden den store frygt for at miste den i vraget. Skipper gaffede og bismervægten viste 10,0 kg. Denne målerlange viste sig at blive turens sidste og også største fisk. Vi blev efter endnu et drev uden yderligere kontakt til fisk enige om, at det var tid til at vende næsen mod Hanstholm, og noget forsinkede landede vi der et par timer senere.

Referat: Jan Dalgaard Madsen