Turreferat

Dato 23. marts 2003
Tur Vragtur
Skib / by M/S Yellow Reef, Hanstholm
Fiskested Diverse vrag

Omkring halvdelen af deltagerne mødtes aftenen før i en ferielejlighed i Klitmøller. Humøret var ikke det bedste, for lørdagens tur havde været en lidt gyngende fornøjelse, og udsigterne var ikke bedre til om søndagen. Søndag morgen stod vi op til lette frostgrader og en ret frisk vind inde over land. Der var ikke andet for end at køre ned til Yellow Reef og se hvad der så skulle ske.

Heldigvis skulle det iflg. skipper ikke blæse så voldsomt om søndagen, så vi kom ud i spændt forventning om hvad revet kunne diske op med. Første plads var stenene, der af og til er god for en torsk eller 2 i størrelse XL og opefter. Der var dog kun få, mindre fisk da vi var der,Næstformanden slapper af mellem to vrag men der blev da taget en del gode mellemfisk (dog ingen målere). Vi sejlede videre til nogle vrag der lå længere ude, og først her begyndte alle man at fange fisk. Der var pænt med mindre sej og torsk, men ikke noget vildt. Vragene var som altid sultne, og der blev mistet godt med pirke. Nogle enkelte forsøgte at mede efter katte og langer, men det gav kun torsk og så en enkelt rødfisk på 25 cm. En lidt pudsig fangst.

Vi sejlede videre og prøvede nogle flere vrag, og mængden af fisk svingede en del. På et af vragene var der stort set lyssej til alle dem der ikke sad i vraget, heriblandt nogle gode eksemplarer på 3-4 kg. Jan Vesterlund fangede en flot lubbedoublet, hvoraf den ene var en meget flot fisk på 4,8 kg. Ikke dårligt. På næstsidste vrag fik undertegnede og sidemanden Finn Petersen hug samtidigt på 60 m. Begge fisk gik tungt og tog nogle gode udløb. Først da torsken kommer til overfladen kan vi se at vi har fightet den samme fisk. Finn's pirk sad i overmunden, mens min sad på ydersiden af underkæben. Torsken på 8,75 kg var turens største. Jan Vesterlund fik her turens første lange på pirken, og det fik en del af de garvede medere til at skifte tackel, og i det efterfølgende drev kom der flere langer på dæk. Dog ingen store. Kort efter ringede skipper af, og vi sejlede i havn.

Status på turen er at de fleste fangede mellem 8 og 15 fisk, heraf en del gode torsk i mellemstørrelsen, krydret med nogle sej, lyssej o.l. Vejret var faktisk glimrende med høj sol hele dagen, og ikke specielt høje bølger. Så vidt vides, var der kun en enkelt som ofrede maveindholdet til havguderne. Kl. 18 var vi i havn igen, og dem der valgte at få fiskene fileteret havde mellem 5 og 15 kg filetter med hjem. Altså en helt god dag på revet, dog uden de store fisk. De kommer næste gang...

Fisk fanget på turen

Art Vægt / længde Fanget af Billede
Lange 2,50 kg Jens Jørn Lassen
Lange 2,50 kg Jan Vesterlund
Lille rødfisk 25,0 cm Brian Ahlers
Lubbe 4,80 kg Jan Vesterlund Billede
Lubbe 3,85 kg Brian Ahlers
Lubbe 3,00 kg Rene Petersen
Lubbe 3,00 kg Per Zenshøj
Lubbe 2,50 kg Rikard Jensen
Lubbe 2,50 kg Klavs Styrbæk
Sej 5,00 kg Brian Ahlers
Sej 5,00 kg Rene Petersen
Sej 3,00 kg Klavs Styrbæk
Sej 3,00 kg Per Zenshøj
Torsk 8,75 kg Finn Petersen
Torsk 8,50 kg Flemming Junker Billede
Torsk 6,50 kg Jan Tage Hansen
Torsk 6,50 kg Jens Jørn Lassen
Torsk 6,50 kg Søren Jensen
Torsk 6,00 kg Rikard Jensen
Torsk 6,00 kg Per Zenshøj
Torsk 5,50 kg Rikard Jensen
← Tilbage til oversigten
Referat: Rikard Jensen