Så oprandt dagen, hvor webmasteren igen turde lade computer være computer og vove sig ud på de blå bølger, på trods af hans ellers stædigt påviste tendenser til søsyge. Denne gang foregik turen jo i de indre danske farvande, og tilmed om sommeren. At vejret tillige viste sig fra sin flotteste side med svag vind, sol (da disen var fordampet), høje temperaturer og næsten ingen bølger gjorde jo ikke optimismen mindre.

Skipperen (som sammen med sin kone fornyligt har overtaget M/S Fie) havde forlods oplyst os om, at forfang på omkring 100 gram med en masse "tingeltangel" på var mest effektive, så da jeg godt kan lide at lave så meget af mit eget fiskegrej som mulig, var forberedelserne gået med at fabrikere forfang med selvlysende perler, flydende perler, røde perler, propeller og spinnerblade. Den største ulempe ved at fabrikere sit eget grej (bortset fra det sjældent bliver billigere med mindre man fremstiller det i stort antal)er at der stort set ikke er grænser til hvor højt man kan skrue sine forventninger op, mens man sidder og nørkler med grejet, men forfangene blev da lavet og placeret i grejkassen, uden jordforbindelsen helt var gik tabt.

Turen startede kl. 8.00, og den første time gik med sejlads og røverhistorier fra tidligere ture. Specielt formanden er en glad og levende fortæller, men han har nu også øvet sig på nogle af historierne mere end én gang tidligere. Lidt over ni dyttede skipper første gang og undertegnede var ubeskeden nok til kort efter at tage dagens første fisk, en skrubbe på 42 cm, som var ny klubrekord. Den status fik fisken dog kun lov til at beholde 10-15 minutter, indtil kassereren hev endnu en skrubbe op, denne gang på 48 cm og 940 gram, en forrygende start på dagen, som fuldt levede op til forventningerne. Selvom der ikke blev fanget så mange, var størrelsen jo ikke at foragte. Fangsterne viste sig dog at blive noget ujævnt fordelt, med klar overvægt til de, der havde de mest spraglede forfang, selvom det dog ikke gav garanti for mange fisk. Selv kan jeg ikke være utilfreds, da jeg endte dagen med 7 skrubber, 2 isinger og 1 rødspætte. Der var blandt turens deltagere bred enighed om at det var helt fortjent at jeg var den heldige, for jeg har på tidligere ture på revet afleveret rigelige offergaver. Selv hælder jeg mest til at mine hjemmegjorte forfang var det der lokkede de flade på mine kroge, og det gør absolut ikke glæden ved at fange fisk mindre, at det sker på selvgjort grej, så har man jo allerede gjort mere end én ting rigtigt.

Lidt senere lød der meldinger nede agter om en ny rødspætterekord. Kassereren som var rødspætterekordholder inden turen, var hurtigt på pletten og målte Jens Jørn Lassens rødspætte til 40,5 cm, en forbedring af den eksisterende rekord på 1,5 cm.

Med på turen var også to børn, Henrik på 12 og Pernille på 8, der begge var med på deres første målertur. Henrik startede forventningsfuldt, og var inden turen blevet lovet at han nok skulle fange fisk. Men efterhånden som dagen gik, var optimismen svær at bevare. og der lød omkring middag spørgsmål om hvornår vi skulle hjem, og tonen blev en smule negativ.Ved et-tiden ændrede det sig noget, da der i stedet lød. "Jeg har bid!" med en noget klarere røst, og så var både fisk og lystfisker fanget. Jeg skal nok love for at humøret - og lykken - vendte. På de næste par timer kom der yderligere tre fisk op, specielt den ene, var ikke helt dårlig. En skrubbe på 42,5 cm. At fangsten også blev større end Mortens har vel heller ikke gjort dagen meget ringere.

For Pernille startede dagen også lidt sløjt, og hun fik kigget sig grundigt om på skibet og snakket en del med de fleste af os. I den forbindelse skal det nævnes at Skipper og kone var meget hjælpsomme, både med fiskeriet og i al almindelighed. Pernille fik forklaret både instrumenternes og fiskeriets gåder, og fik også god hjælp til selve fiskeriet. På den måde var der også masser af fisketid til farmand, og enhver fiskende far ved at det ellers godt kan knibe med at få fisket selv, når man har børn med på tur.

Pernille var ikke nem at narre, både Dan og Jeppe prøvede tricket med at spørge om hun ikke lige kunne holde deres stang, og hun var da også hurtig til at vise fiskene til os andre, men når vi spurgte om hun havde fanget den, blev der svaret med en lidt trist stemme: "Nej, det er ikke mig der har fanget den, det er Dan." Selvom der ikke blev fisket helt koncentreret hele dagen, lykkedes det dog til sidst ved egen hjælp, og minsandten om det ikke blev til en doublé, to skrubber på 30 cm. Så også her blev der måske født en ny lystfisker.

Alt i alt endte dagen med 39 fladfisk over mindstemål. Fordelt på 27 skrubber, 5 rødspætter og 7 isinger. To klubrekorder blev forbedret, og der kom da også både krabber, muslinger, en vandmand, en tobis og en mikroskobisk hvilling på dækket. Hele dagen var der også jævnligt hornfisk efter vores forfang, men ingen af dem bed på. Selvom turen ikke antalsmæssigt levede helt op til alles forventninger, blev der slået to klubrekorder, og vi havde på alle andre måder en hyggelig tur i godt vejr, på et godt skib med en god besætning og godt selskab iøvrigt. Når man tilmed får fornøjelsen af at se lyset - og fiskefeberen - tændes i øjnene på et par børn der fanger deres første(?) fisk er det svært at lade være med at blive i godt humør. Den oplevelse overgår langt at fange dem selv.