Turreferat
| Dato | 7. juli 2001 |
|---|---|
| Tur | Vragtur |
| Skib / by | M/S Yellow Reef, Hanstholm |
| Fiskested | Nordsøen |
Da vi skulle af sted fra havnen var vandet lige så blankt uden for havnen som inden i havnen.
Det første sted blev der fanget en sej på 5,0 kg og nogle torsk fra 2-4 kg. Vandet havde en farve som på et billede fra syden; en underlig farve. Dan mente det var derfor, at der ikke blev fanget flere fisk.
Vi fiskede på nogle andre vrag. Det lykkedes Ole Egelund at slå klubrekorden for kuller med en fisk på 1,1 kg. Senere da jeg fik min havkat på 6,5 kg, blev der også fanget en stor lubbe.
Det sidste sted vi fiskede blev der fanget mange langer fra 4-5 kg. Men da var det blæst op til ca. 10 m/s, så det gik hjem over til Hanstholm havn. Det var en flot tur; at det skulle blæse til sidst gjorde ikke noget, for der skulle vi jo sejle.