Tur : Fladfisketur Skib : M/S Drost, Spodsbjerg. Fiskested : Langelandsbæltet
Dejlig morgen at ankomme til Spodsbjerg og gense gode og trofaste Målermedlemmer til turen.
Mikael på Drost valgte at gå syd, hvor vi tidligere er flere, der har haft gode fiskeoplevelser, og forventningerne var store.
Det blev aftalt, at mindstemålet på rødspætte var 28 cm for at kunne fremme denne bestand.
De nye på turen fik god og kyndig vejledning af skipper Mikael, og det skulle hurtigt vise sig at give fangst.
Stor respekt og ros til Mikael.
Ann Katrine fangede en flot rødspætte på 34 cm, som i øvrigt var hendes første fisk nogensinde.
Alle fangede ok med fisk, men der måtte arbejdes for det.
Til alles glæde og begejstring fangede Jan Ø. en super flot rødspætte på hele 50 cm og 1 kg. Langelandsbæltet er på vej tilbage med en sund fiskebestand.
Der blev fanget en del 30+ til alles glæde.
Igen var det Jan Ø., der var klassefisker og fangede en slethvar, dog under mål, men til stor begejstring for alle.
Turen blev en god oplevelse for alle, nye som gamle medlemmer, med Allan som god turleder.