Dato : 17-05-2025

Dag 1

På vej på Fisketur med forviklinger og forbavsende Brackwurst.

Før vi smed linen mod Guernsey, må vi desværre kaste anker for en trist nyhed: Formanden har måttet blive i havn pga. helbredet. En stor fisk at miste – men vi sender ham kærlige bølger og håber på snarlig genopstigning. I hans sted trådte Morten "Elevator" til – og lad os bare sige: man skulle nok have været der, da han fik navnet. Han er i hvert fald klar til sin allerførste internationale havtur og ser ud til at trække godt i snøren allerede.

Kim meldte desværre også fra i sidste øjeblik – samme grund, andet skrog. Vi lover at sende jer fiskepostkort – og drikke rigeligt på jeres regning.

Transport med benplads og bonusfunktioner

Den bestilte minibus måtte kapitulere dagen før afgang – gearkassen eller noget gik i stime med sig selv og nægtede at samarbejde. Heldigvis fik vi opgraderet til en moderne luksusliner med USB-stik ved alle pladser og nok plads til både stang, støvler og søvnige sjæle.

Det betød dog, at turleder Jan pludselig fik ekstra opgaver: Færgebillet skulle opdateres med nye mål, vægtklasse og nummerplade – men naturligvis klarede han den manøvre uden at tabe hverken tålmodighed eller retning. Som altid: kaptajn med kasket og køligt overblik.

Opsamling i nattens stille skvulp

Morten rullede af sted hjemmefra og samlede Dan, Michael og Jan Ø op i Odense kl. 02. Videre til Musen i Veflinge (det er ikke en agn, det er et sted) – og derfra direkte til Kolding Politistation, hvor Flemming og Jan blev samlet op kl. 03.32. Helt tilfældigt sammenfald med deres løsladelse – vi stillede ikke spørgsmål, vi samlede dem bare op i nettet.

Rygepausen fra helvede

Tre ud af de syv deltagere er glade tobaksentusiaster – og som ægte friluftsmennesker valgte de naturligvis at holde deres allerførste rygepause lige op ad det eneste "Rygning Forbudt"-skilt i miles omkreds. Vi kalder det civil ulydighed i nikotinens navn – eller bare ekstremt dårlig situationsfornemmelse. Men røg blev der – og vi slap uden bøde, kun med lidt røde ører (og røg i dem).

Første officielle pitstop blev nær Bremen, hvor vi indtog kaffe og morgenmad. Eller… de fleste af os. Dan og Jan gik direkte i tungt agnmode og kastede sig over hver deres gigantiske Brackwurst. Nu frygter vi, at frokosten er gået i glemmebogen – både pga. overmæthed og fordi Jan har overtaget rattet (eller roret, som vi kalder det – vi er på fisketur). Og med Dan som styrbords-ballast, han sad på bagerste sæde i bussen, sejler vi nu sikkert mod næste destination, et dejligt B&B i Frankrig.

Dag 2:

Ingen bønner – men heldigvis pølser

Vi vågnede faktisk udhvilede (ja, det sker!) – klar til kamp mod den ventende færge uden morgenmad. Men… der var bare én lille detalje: Ingen havde husket bønner til kaffen. Ingen panik – vi tænkte hurtigt: "Vi får kaffe på havnen!"

Det gjorde vi så ikke!!!

Havnebiksen var nemlig lukket land – og da Morten og Michael forsøgte at snige sig tættere på et cafeteria i den anden ende af havnen, blev de stoppet af en vagt. De kunne se kaffekolben gennem vinduet… men det var som at kigge ind i en våd drøm uden adgangskode. Kaffen forblev en fjern fantasi.

Redningen kom på færgen – og morgenmad!

Okay, de af os der hoppede, i kø ved første bod måtte nøjes med croissanter de var ok, men jo ikke lige hvad sulten efterlyste.

Men nogle kloge hoveder (og sultne sjæle) gik til den rigtige bod og fik boller med pølser og bacon i spandevis. Kaffen blev serveret – alle fik, undtagen Jan. Der var næsten for meget nydelse i det øjeblik.

Fremme i ny havn gik vi straks til det vigtigste:

Grejpushing. Vi manglede jo noget. Vi ved ikke hvad, men vi manglede det. Men nu har vi det!

Aftenen sluttede med indkvartering på B&B – værelserne er fine, sengen flad, og ingen har endnu nævnt snorken. Vi siger godnat – og i morgen napper vi fiskene. Eller bacon igen.

Dag 3:

Var der nogen der sagde pighvarre? Nej vel.

Dagen startede i høj sø – dog på land – med en morgenmad ved havnen, som fik os til at overveje, om vi i virkeligheden skulle skippe fiskeriet og bare blive hængende med de lokale, men nej – nu skulle vi have de flade..

Dejligt gensyn med vores Skipper Richard på Out The Blue.

Herefter gik vi all-in på mission Pighvarre og Slethvarre – et ædelt og storslået projekt, der hurtigt viste sig at være fuldstændig nyttesløst. Ikke ét eneste hug. De to arter var åbenbart til konference et andet sted i Den Engelske Kanal.

Men så skete det store!

Morten fik vores opmærksomhed (og nåede næsten også et lille tillykke) med en Lille Fjæsing (det hedder arten) på 17 cm – men inden vi nåede at råbe TILLYKKE slog Dan til og nappede en Lille Fjæsing på 19 cm – vi fik sagt tillykke og skålede i Underberg.

Så faktisk 2 og senere også 3 klubrekorder på én dag!

Ja ja, det er småt – men det er stadig rekord (er) ligesom Jan Ø's savbars der slog tidligere rekord med en hel halv cm

Når nu fiskene vi ville have, ikke gad lege med, skyldte vi naturligvis på grejet. Det var klart tacklernes skyld – så vi sejlede direkte i havn og ind i den lokale grejbiks for at investere i alt det, vi ikke anede vi manglede, men pludselig ikke kunne leve uden.

Aftensmaden var bestilt på La Perla – en klassiker! Medmindre man hedder Jan Ø eller Musen, for de kunne ikke finde restauranten.

Musen, der ellers påstod at være stamkunde på La Perla, havde åbenbart sat GPS'en til "forvirret mode". De nåede dog frem, og alle overlevede – også maden.

Dag 4:

Morgenfred, fiskefrustration og fodboldtraumer

Dagen begyndte i B&B's hyggelige gårdhave, hvor vi stille og roligt sippede morgenkaffe og talte sagte – af hensyn til de øvrige gæster og gårdhavens helbred.
Men ikke Flemming. Han indledte dagen med et "GOOOODMORGEEEN!", som fik både måger og mennesker til at lette. Vi håber, naboerne også nyder os lystfiskere der drikker kaffe Kl. 06.12.

På havet fortsatte det sløve fiskeri – ikke så meget som et hug fra en hvarre, slethvarre, pighvarre eller bare en hvarre.
Ombord blev der også kastet med andre net, da Jan og Michael sammen konstaterede, at både AaB og Lyngby er rykket ned.
Herefter blev der hverken talt bold eller brugt øjenkontakt i en rum tid. Stemningen var lettere trykket – som en flad makrel på lavvande.

Vi har med Skipper taget det modne valg: Vi glemmer hvarren! Hvis de ikke vil fanges, så fanger vi noget andet. Strategisk overskud i sin reneste form fra i morgen.

Aftensmaden blev indtaget på et sted, vi ikke kan huske navnet på – men det blev anbefalet af Skipper, og det var så godt, at vi glemte både navnet og nederlagene.
Buffet, bajere og fiskerlatter – vi er tilbage på sporet

Dag 5: Blæst, bars og britisk brutalhonest

Dagen startede med vind op til 10 m/s, bølgerne dansede som Musen efter to Underberg – og vi vidste godt, at det ville blive en af de dage, hvor vi skulle kæmpe for hvert skæl.

Skipper tog ét blik på vores tackler og sagde med stoisk Guernsey'isk ro:
"You can do as I say… or use your own local shit."
Vi valgte naturligvis en blanding af begge. Altså, vi ville jo ikke virke utaknemmelige.

Og så skete det – Skægtorsk på vrag! Ikke noget med skønhed, men masser af karakter.
Musen nappede endda en makrel – sjælden fangst og sandsynligvis bare på ferie i området. Vi er stadig i chok.

Frokosten? Salamibrød til alle! …bortset fra én. Vi nævner ikke navne, men du ved hvem du er. Vi sender dig en agurk senere.

Senere opstod der mågeshow og havbars i overfladen – og de små jigs viste sig at være dagens VIP-grej.
Skipper hev stolt The One Jig frem, men Dan gravede i tasken som en mand, der kender sin grejbibel, og BOOM han fandt en og – havbars på land!

Og midt i det hele begyndte vores kassér Jan at synge med længselsfuld røst:
"Vi har brug for en stor fisk…"
Vi sang med. Men vi fik den ikke. Ikke i dag.

Dag 6:

Kramper, kæmpefangster og kæmpeforvirring ??

Morgenen startede med dyb undren fra Musen, der over kaffen spurgte:
"Kan man egentlig få krampe i penis?"
Kaffen sprøjtede, folk gispede – og ja, det kan man faktisk. (Vi googlede det ikke, vi tror bare på Musen).

Jan bemærkede, at morgenmadspriserne mystisk varierer efter hvem, der står bag kassen.
Men som vi tørt sagde:
"Du kan jo bare lade være med at bestille full English, hvis du ikke vil have full English."

Formanden Jeppe har fødselsdag, og vi besluttede, at dagen skulle stå i rekordernes tegn – og det gjorde den!
Masser af personlige rekorder blev sat – til ære for Jeppe, fiskeklubben og god karma.

Michael begyndte i øvrigt dagen ombord med at tjekke om Dan strammede sine knuder korrekt.
Dan tog det pænt – hvilket er imponerende i sig selv.

Strømmen på havet var vanvittig, selv de mindste hajer krævede overarme som Thor – og Junker fik endelig sin første havål nogensinde!
Dan mistede igen en gråhaj tæt på overfladen – den står stadig på ønskelisten.

Musen var så ivrig efter makrel, at han knækkede en stang midt i fighten, og den anden Michael?
Han punkterede en øldåse for tredje gang på turen – vi begynder at tro, det er en særlig teknik.

Morten holdt blodsukkeret oppe – primært via chokolade, konstant.

På dagens sidste drev blev der fanget en flot lubbe, og Junker spurgte:
"Vil skipper ha' den?"
"Nej."
…svaret kom hurtigt – og lubben røg ud.
Jan (en anelse træt i stemmen):
"Altsåååå… vores vært på B&B ville faktisk gerne ha' haft den…"
Ups.

Aftensmad: lokal italiener – super stemning, god mad.
Musen (til tjeneren):
"Which wine can you recognize?"
Han mente selvfølgelig recommend – men tjeneren svarede med et blik, der kunne marinere en hel oksemørbrad.

Senere, da vi snakkede om Junkers havål, sagde Musen stolt:
"Altså Junker… vi fiskede jo ikke efter stegeål! ?"

Og Wi-Fi-koden til restauranten? Et kryptisk mareridt for alle undtagen Jan – der læste Sourdough888 som var det hans PIN-kode.

Dag 6: Haj, held og håb for skipperen

Med gårsdagens rekorder frisk i hukommelsen og Underberg stadig i blodbanen, håbede vi på en stærk finale – og det fik vi!

Morgenmaden sad igen lige i skabet – og Jan Jr. fik den billigere end normalt, hvilket vi tolker som tegn på, at han nu fatter konceptet.

Musen var desværre ikke helt i hopla og blev på land. Han har sikkert bare fået stegeål i den forkerte ende.

På havet fik Dan endnu en gråhaj på krogen, og alle holdt vejret.
Men NEJ! Hajen smuttede i overfladen, Dan rolig som vanlig: "Jeg så den, så det er fint nok"

Men så… som sidste fisk… endelig!
Dan fik en gråhaj op i båden!
FOTO BEVIS!
Vi fik det billede, vi alle havde ventet på – Dan med Gråhaj og sejr i blikket. Stemningen eksploderede som en dåseøl i Michaels baglomme.

Skipper forsøgte at afkroge hajen, men hans speciallavede værktøj sagde klik – og så sagde det plop. Over bord. Goodbye, fancy tang.

Tilbage på B&B blev det til et lynbad – og så direkte mod færgen.
Aftensmad ombord smagte som sådan noget gør på en færge.
Ved midnat rullede vi igen ind på B&B i Frankrig, og med halvlukkede øjne blev det aftalt:

"Afgang kl. 5. Ikke et minut senere – eller tidligere." Citat: Jan

Dag 7…

Kaffe, kølerpanik og kram til kasséren

På vores sidste overnatning på B&B var der gudskelov kaffebønner – ingen kriser, ingen kolber bag glas, ingen vagter. Bare varm kaffe og stille glæde over små mirakler.

Så satte vi kursen mod Danmark – en lang køretur i kutteren på Europas motorveje.

Men Frankrig ville lige give os en afskedssalut:
Alarmerne i bilen gik amok, temperaturen steg som Jan over priserne på morgenmads restauranten (White Rock Café) – bilen kogte!
Panik i kabinen, men Morten tog styringen og stillede roligt diagnosen:
"Patienten skal ha' vand – for hver 100 km. Punktum."
Og det fik den. Medicinsk præcision og en drypstrategi værdig en feltlæge.

Musen tog det som altid med et smil og konstaterede:
"Det er da øv med bilen – men hey, NU bliver der MANGE FLERE rygepauser!"
Optimisme på dåse. Eller cigaretter i kæmpe pakker.

I Kolding blev Jan og Flemming sat af til videre afsoning, mens resten satte kurs mod Fyn.
Undervejs underholdt vi os selv med Danmarks sejr over Canada i ishockey – 2-1!
Et mirakel på is, mens vi sad på varme sæder i bussen.

STOR tak til Morten og Jan, der bragte os sikkert til Guernsey og hjem igen – trods trafik udfordringer, finde vej bøvl og motorvejs drama og venstre kørsel på Guernsey.

Ekstra tak til Morten for at hente og returnere bussen – det er høj service uden sved på panden.

Og så, en særlig kæmpestor TAK til vores kasserer Jan, som tryllede med reservationer, madplaner og logistik.
Fra bordbestillinger på Guernsey til daglige frokostordrer til båden, han sørgede for, at vi aldrig fiskede på tom mave.

Over and out.

Det, der blev sagt i baren på La Piette – det bliver på La Piette

Referat: Michael Grods