Tur : Vragtur Skib : M/S Muddi, Thyborøn. Fiskested : Nordsøen
Det er ikke hvert år, det lykkes at gennemføre en vintertur på Nordsøen. Og når det sker, kan det gå fra den ene yderlighed til den anden. Vi har oplevet rene nulture, og vi har oplevet decideret drømmefiskeri.
I år skulle det vise sig at blive den bløde mellemvare rent fangstmæssigt, men til gengæld en smuk og solrig tur på et roligt hav.
Holdet, der mødte op i Thyborøn, var en blanding af rutinerede medlemmer, helt nye medlemmer og et par gæster. Vi fik fordelt pladserne på Muddi, og inden midnat var sidste mand gået til køjs. Birger havde allerede tanket Muddi med både diesel og is, og der var lagt en plan for morgendagens fiskeri.
De fleste vågnede vist kortvarigt, da vi gik ud af kanalen og sejlede op mod lidt sø fra dagen før, men allerede i løbet af natten lagde søen sig mere og mere, og vi stod op til rigtig fine forhold på Nordsøen med forhåbningerne til fiskeriet i top.
Efter morgenmaden var nydt med udsigt til den fineste solopgang, var det planen, at der skulle fiskes på 2 vrag, som lå med kort afstand imellem sig.
Det var et spændt hold havfiskere, der sendte pirke og lodder mod vraget, efter Birger havde lagt Muddi til rette. Men……. Der skete absolut ingenting. Der var ingen kontakt til fisk overhovedet. Som jeg husker det, var der ikke en gang nogen, der sad fast i vraget, og efter et forsøg mere med samme resultat sejlede vi videre til næste vrag.
Denne gang var vi nok mere nervøse end spændte. Havde vi ramt en af de dage, hvor fiskene intet vil, eller havde vi bare været uheldige på det første vrag? Flere stænger gav dog hurtigt svar på dette spørgsmål, da de krøllede sammen, og årets første fisk meldte deres ankomst.
Der var ikke mange, men der var flere fine torsk på 5 – 6 kg. Lars fik den største, som vejede 6,5 kg. Derudover fik Benny en knurhane, og der var også en lille lubbe til Jakob.
Efter dette vrag skulle vi prøve på lidt stenbund, og resten af dagen gik slag i slag på vrag og sten.
Kullerne meldte også deres ankomst, og de fulgte os hele dagen med flere forbedringer af størrelsen på ”årets største”. Vi var også så heldige en overgang at blive fulgt af en flok legesyge delfiner. Det er altid et fascinerende syn, når det sker.
Lars’s første fisk denne dag skulle vise sig at blive dagens største med sine 6,5 kg, og fiskeriet kom som nævnt aldrig helt op at ringe. Langerne så vi f.eks. ikke meget til, idet der kun blev taget 4 stk. på hele turen, og det samlede antal af sej og lubber kunne også tælles på en hånd.
Alle fik dog fisk med hjem, og vi kunne da holde Ingolf beskæftiget ved fileteringsbordet i nogle timer.
Efter endt fiskeri serverede Birger dejlig varm mad, og der var herefter mulighed for at nyde solnedgangen og et hvil på vej mod havnen i Thyborøn, som vi anløb kl. 22.
Tak til Birger og Ingolf, til gæsterne og til nye og knap så nye medlemmer for en dejlig start på 2025 i Havfiskeklubben Måleren.
Ophavsret
Robert Piil 
Det er ikke hvert år, det lykkes at gennemføre en vintertur på Nordsøen. Og når det sker, kan det gå fra den ene yderlighed til den anden. Vi har oplevet rene nulture, og vi har oplevet decideret drømmefiskeri.
De fleste vågnede vist kortvarigt, da vi gik ud af kanalen og sejlede op mod lidt sø fra dagen før, men allerede i løbet af natten lagde søen sig mere og mere, og vi stod op til rigtig fine forhold på Nordsøen med forhåbningerne til fiskeriet i top.
Det var et spændt hold havfiskere, der sendte pirke og lodder mod vraget, efter Birger havde lagt Muddi til rette. Men……. Der skete absolut ingenting. Der var ingen kontakt til fisk overhovedet. Som jeg husker det, var der ikke en gang nogen, der sad fast i vraget, og efter et forsøg mere med samme resultat sejlede vi videre til næste vrag.
Der var ikke mange, men der var flere fine torsk på 5 – 6 kg. Lars fik den største, som vejede 6,5 kg. Derudover fik Benny en knurhane, og der var også en lille lubbe til Jakob.
Lars’s første fisk denne dag skulle vise sig at blive dagens største med sine 6,5 kg, og fiskeriet kom som nævnt aldrig helt op at ringe. Langerne så vi f.eks. ikke meget til, idet der kun blev taget 4 stk. på hele turen, og det samlede antal af sej og lubber kunne også tælles på en hånd.
Efter endt fiskeri serverede Birger dejlig varm mad, og der var herefter mulighed for at nyde solnedgangen og et hvil på vej mod havnen i Thyborøn, som vi anløb kl. 22.
