Dato : 23-07-2023

9 dage tidligere havde vi haft en af de bedste kulmuleture nogensinde i Måler-regi. Der blev fanget så mange muler ombord på M/S Muddi, at vi nok havde svært ved at tro, at vi skulle kunne få lige så godt fiskeri denne søndag sidst i juli måned.

I Thyborøn kunne Birger fortælle, at garnfiskerne fangede rigtig mange muler i et område vest for Thyborøn, og det blev da også det område, Per valgte at sejle M/S Bodil til.

Vi ankom allerede lidt efter kl. 5.30, og det første, der skulle ordnes, var at fange nogle makreller, som vi kunne bruge som agn. Det gik forholdsvist nemt med at fange en passende mængde makreller, hvis man altså ikke kom for tæt på bunden og i stedet endte op med en kuller eller knurhane.

Efter fangsten af agnfiskene riggede vi om til medegrejet, mens Per lagde Bodil klar til dagens første muledrev. Forventningerne var store, for der var gode lodninger, men mulerne var desværre slet ikke med på idéen. Der blev fanget en lange og en torsk hist og her og minsandten om ikke også der var en enkelt ising og lidt kullere. Men altså ingen muler overhovedet.

Strømmen var meget svag, og vi håbede, at mulerne ville vågne op, når den tiltog lidt. Det skete desværre ikke, og efter et par timers muleløst fiskeri tog Per konsekvensen og meddelte, at vi sejlede en time og et kvarter. Turen gik nu til det område, hvor vi med Muddi havde oplevet det suveræne mulefiskeri 9 dage tidligere.

Det viste sig at være den helt rigtige beslutning. For efter kort tid huggede mulerne på vores agn i en lind strøm. Skipper Per kom virkelig på arbejde med at tælle muler, og en anden Per lagde sig i spidsen for konkurrencen om at fange dagens største kulmule med en flot fisk på 5.4 kg.

Næsten alle mand fik muler, men vi stod 3 mand - side om side - midtskibs - og kunne ikke få hul på bylden. Jakob, Jesper og undertegnede var ved at være godt irriterede over det manglende muleheld, mens den ene kulmule efter den anden landede i de andres baljer.

Pludselig fik vi også hul på bylden, uden nogen rigtig kunne forklare, hvad der var udslagsgivende, og minsandten om ikke også det lykkedes Thorbjørn at få sin første mule nogensinde. Det blev til flere, og pludselig var alle mand ombord rutinerede mulefiskere.

Per - vores skipper - listede ud af styrehuset og spurgte, om han kunne være med i puljefiskeriet, og få sekunder efter han var ”godkendt” lagde han sig i spidsen af konkurrencen med en kulmule på 5,8 kg.

Det må siges at være koldt og kynisk fisket af den dygtige skipper.

Thomas troede dog, han skulle overhale Per, men fisken der huggede tungt ved bunden og tog et voldsomt udløb ville ikke med til overfladen.

I stedet forsøgte den anden Per at tage føringen tilbage, men han manglede lige 100 gram for at bringe sig i front med sin ellers flotte kulmule på 5,75 kg.

Men det blev hverken Per, Per eller Thomas der skulle løbe med puljen. For nede agter havde Slobodziuk brødrene virkelig fået taget på mulefiskeriet, og når man fanger mange muler øges chancerne selvfølgelig for at få en af de store.

Og det var lige hvad, der skete for Kasper, da han fik en stor flot kulmule på 7,25 kg. En velfortjent revanche til Kasper, der sidste gang på Nordsøen var hårdt ramt af søsyge.

Folk blev stille og roligt mætte af mulefiskeriet, og sidst på dagen var der god plads langs rælingen, hvor de mest ihærdige fortsatte med at krane muler, så det samlede antal endte med at blive imponerende 142 kulmuler til 13 mand.

Dermed havde vi overgået resultatet tidligere på måneden - ganske vist på en lidt længere tur - men imponerende alligevel.

Det eneste vi manglede på denne tur, var den helt store måler-mule. Men den må vi tage næste år.

Referat: Jan Dalgaard Madsen