Dato : 01-08-2022

Mandag d. 1. august

Så kom dagen hvor 13 forventningsfulde lystfiskere mødtes i Kastrup Lufthavn. Målet var den årlige tur til Hansnes i Nordnorge, hvor der skulle fiskes efter skandinavisk storvildt – helleflynderen. Jan og Magnus havde tyvstartet flere dage inden og var på vej imod nord i bil, hvor vi andre kunne følge deres spændende tur igennem Sverige, Finland og Norge.

Vi skulle flyve med SAS, og det havde givet lidt uro i maven i perioden op til afrejse dagen, da SAS havde strejket med en masse aflyste flyvninger til følge – men få dage før afgang fandt de heldigvis en løsning.

Planlægningen var startet længe inden – reservationen skete et år forud, og tilmeldingen blev åbnet i oktober og lukket efter en halv time da alle pladser var besat. Kort tid efter tilmeldingen blev der oprettet en Messenger gruppe, hvor der straks var livlig aktivitet. Gengangerne fra tidligere år var ivrige efter at høre hvem der skulle med i år, og en endeløs strøm af spørgsmål til alt fra grej, beklædning o.s.v. strømmede ind fra en vis debutant. Ventetiden forud for den store tur blev blandet andet brugt på en klubaften hos Fiskeri & Natur i Odense, hvor grejboksene kunne fyldes med diverse nødvendigheder, og de rutinerede medlemmer kunne dele tips og tricks med dem der skulle afsted for første gang.

I lufthavnen blev der tjekket bagage ind, og efter security i lufthavnen blev der provianteret fornødenheder i tax-free – man må jo være forberedt når man skal til landet der er kendt for høje priser på visse varer.

Mens vi andre var undervejs til Tromsø tikkede de første meldinger ind. Jan og Magnus var ankommet til Hansnes, og ikke nok med at de tyvstartede fiskeriet. Snart var den første flynder på dæk ved Veflinge stykket.

Ved ankomst til Tromsø løb vi ind i et problem. Stangrørene var ikke kommet frem.

En flok frustrerede lystfiskere fik dog gang i noget aftensmad, og derefter var alle trætte, men Casper dristede sig til at spørge om der mon var nogen der var friske på en kort tur på vandet. Undertegnede trodsede trætheden og var ret hurtigt overtalt. Også Magnus sluttede sig til ideen – og efter at have lånt stænger gled en båd med holdets 3 yngste deltagere imod den modsatte side ad fjorden til pladsen som blev kaldt 1’eren. Agnfiskene kom hurtigt ombord, så inden længe var der 3 stænger med agn rigget til og mens de blev observeret for den mindste bevægelse, blev der fisket videre efter lidt ekstra agnfisk.

Casper spandt sin agn ind, og udbrød “Er i klar drenge”. Derefter fleksede stangen, og efter en hurtig fight, lå den første flynder på dækket. Casper havde simpelthen set fisken ved bådsiden – med agnen helt ved overfladen havde flynderen dukket op, nappet agnen og kort efter fleksede stangen med visuel kontakt med fisken. En fed oplevelse at se fisken hugge.

Allerede en halv time efter lå næste flynder på dækket. Den havde hugget på pirken under makrelforfanget. Undertegnedes første flynder var en realitet.

Ikke så længe efter tøffede vi ind igen, og da vi ankom til hytten var der gode nyheder. Der stod en del stænger i Hansnes, og Mogens kendte ejerne og vi fik lov at låne dem. Så langt så godt – så kunne vi i det mindste fiske med dem, mens vi krydsede fingre for at vores egne stænger ville dukke op i en fart.

Meldingerne i Tromsø var, at vi måske kunne være heldige at stængerne ville ankomme allerede mandag. Så Jan – som var den eneste med bil – måtte køre til Tromsø og håbe på at få stængerne, men risikere at det blev en forgæves køretur, eller alternativt undlade at køre til Tromsø og så måske skulle ærgre sig over, at stængerne var kommet i lufthavnen som så først kunne fås dagen efter.

Peter kørte med, så Jan havde selskab, men i Tromsø var der desværre ingen stænger, og ikke nok med det – hjemturen blev en langstrakt affære, da et stykke af vejen ca. 30 km før campen simpelthen var fjernet i forbindelse med noget rørlægning og først blev reetableret og åbnet kl. 3.30 om natten. Sikke noget øv.

Tirsdag d. 2. august

Så var det tid til første hele fiskedag. Der blev startet tidligt, og vejret var helt perfekt – ikke for meget vind, tørvejr – ja, så det var bare ud og se om flynderne var til at snakke med, så eget grej og lånt grej kom i bådene.

Kim Mathisen fik hurtigt kontakt. Allerede midt på formiddagen havde han 2 flyndere på dæk, men begge var under målet og måtte ud.

Det var dog en lettelse at fiskene var i hugget. Både Casper og Jakob fik også flynder først på dagen.

Først på eftermiddagen kom meldingen fra team BB (båden med Jan D, Magnus og Peter) som var blevet inspireret af den foregående aftens succes, hvorfor de lå på 1’eren. “+60 kg. mistet på gaffen” – det var Jan der havde et tilbud. Ikke længe efter lød meldingen “+30 som fightes af Peter lige nu”… men også den snød vores fiskevenner. 3. gang var lykkens gang. I 3. drev kom 3. hug, og her fik Jan en helleflynder – og denne gang kom den ombord. Vægten viste 48,9 kg. Denne fisk skulle vise sig at blive turens største, men alligevel er det lidt som et minions plaster på et åbent sår, når der netop er mistet en endnu større fisk ved bådsiden.

Kl. 14 kom der så gode nyheder. Det var ikke fisk, men derimod vores stangrør der var blevet leveret i Hansnes. Dejligt at vi kunne få vores egne stænger at fiske med – men vi var alle taknemmelige for at vi havde fået lov at låne grej i mellemtiden.

En time senere havde undertegnede solid fisk på krogen – ikke i forhold til de fisk der tidligere havde leget kispus med vores klubkammerater, men som debutant kunne mindre også få pulsen op. Fisken blev estimeret til +20 kg. af Kim og Casper.

Den var kroget meget yderligt i munden, så dilemmaet var om den skulle køres træt med risiko for at tabe den eller satse på at gaffe den tidligt hvilket ligeledes kunne koste fisken. Fisken vandt denne kamp, men årsagen var lidt af en overraskelse, da den næsten nye 0,32 mm. line sprang ved topøjet.

Efter aftensmaden fik Per en flynder på 19,2 kg. og Jan S fik en på 23,4 kg.

Team Haliboat (Kim M, Casper og undertegnede) sejlede ind kl. 23 i den vildeste solnedgang, hvor hele himlen over et roligt hav var farvet fuldstændigt orange.

Onsdag d. 3. august

I helt stille vejr og solskin tager bådene ud. Flere tager ud på de fjerne pladser.

Om formiddagen lander Jeppe en flynder på 14,8 kg. og Jan S fik en på 7,8 kg. Der dukker brosmer op hist og her, Peter får sin første flynder i fantastisk vejr mellem Vannøya og Nordkvaløya.

Det er havblik og solen skinner fra en blå himmel.

Over middag får Casper 2 på hhv. 6,6 kg. og 8,7 kg.

Midt på eftermiddagen lyder meldingen, at Jakobs, Pers og Jans båd har brug for hjælp og skal ringes op.

De lå inde ved 5’eren og kunne ikke starte motoren, da de ikke kunne få den i neutralt gear. Team BB (Jan, Magnus og Peter) var i nærheden og måtte afbryde et dybvandssats for at komme til undsætning. En nordmand var i nærheden og trak dem væk fra kysten, hvor team BB kunne tage over og få båden slæbt til havn, hvor problemet heldigvis blev løst.

Kurt fik en 8,5 kg. flynder ved. 18-tiden, og Casper fortsatte sin stime med 2 fisk – først på 10 kg. og dernæst på 8 kg.

Torsdag d. 4. august

Fra morgenstunden fik Jan S en fisk på 9,4 kg. Mus fik torsk og Kim Grony tabte en ca. 10 kg. i første udløb – men fik revanche en times tid senere med en fisk på 9,8 kg.

Inden frokost begyndte Team Haliboat at røre på sig, hvor alle mand fik fisk. Kim lagde ud med en på 8,5 kg. En halv time efter kom Casper med en fisk på 7,8 kg. og på slaget 12 fik undertegnede en på 6,6 kg. på jig. Den huggede efter først at have fulgt jiggen, og da jeg havde set fisken, blev jiggen firret langsomt ned igen, jigget langsomt op, og hugget faldt for øjnene af mig og Casper der kiggede med. Endnu et visuelt hug – det giver et adrenalin kick.

Jiggen skulle vise sig at være velfungerende, og i ugens løb begyndte vi at snakke om, at jiggen måske havde positiv indvirkning på fangsterne i hele båden, da rygtet sagde at jigfiskeri lokker fiskene til båden – så selvom de ikke nødvendigvis hugger på jiggen, kan de blive lokket ind og så hugge på agn nu hvor de har ulejliget sig med at følge efter jiggen.

Magnus og Kim M fik hver en undermåler ved Veflingerenden og der var undermåler til Peter på 4’eren. Over middag fik Kim M, Casper og undertegnede hver en fisk, og senere var der gevinst til Per og Peter også.

Inden aftensmaden fik Team Haliboat den glimrende ide at bruge en gulvskrubbe til at give dagens fangst en forvask, så de knap var så slimede og glatte at filetere. Ganske smart, selvom det mildest talt så komisk ud at stå at skrubbe sine fisk på den måde.

Efter at have fået aftensmad virkede Casper lidt træt, men jeg beklagede højlydt, at han kunne få lov at sove når jeg havde fanget en 20+’er. Afsted det gik ud på 1’eren, og efter et stykke tid fleksede min spindestang med jig på helt i bund. Det var tydeligt at det var en god fisk der havde hugget på det lette grej, og pulsen røg op i det røde felt da den kom til syne. Ikke nok med at det var en god fisk, men den havde slugt jiggen, og fletlinen var i direkte kontakt med fiskens skarpe tænder. Der blev fightet ganske forsigtigt. Både på grund af linen og fordi fastspolehjulets bremse ikke var stillet hårdere, end hver meter stangspidsen blev løftet gav 90 cm. til mig og 10 cm. retur til fisken. Fisken kom på båden – imod forventningerne fra flere der fulgte med fra hytten – og jeg må da sige, at jeg først åndede lettet op da den var ombord. Nogen mente det var sjældent at det var lystfiskeren der ville vinde den kamp med de skarpe tænder – og jeg kan ikke afvise at det var rigtigt, men jeg havde taget trumfkortet med til Norge – begynderheld.

Bæstet havde jiggen siddende så dybt, at jeg med en tang netop kunne nå den not-a-knot der sad mellem jiggen og linen – hvilket umuliggjorde afkrogning fra munden, men Casper lykkedes med at afkroge fra gællerne, og da fisken så ud til at have klaret strabadserne fint, blev den genudsat efter fotografering. Efter vægt/længde skalaen vejede fisken 31,8 kg.

Både Magnus og Jim kom også på tavlen med hver sin sene aftenfisk. Det skete med Jim om bord som gæst på Team BB’s båd ved midnatsfiskeri i Veflingerenden. Hugperioden var tydelig, da strømmen løb allerstærkest med 3 tilbud på agnfiskene inden for 20 minutter.

Klokken var blevet 2 om natten inden Jim og Magnus var færdige med at filetere fangsterne. Og da vi kiggede op fra fisk, grej og både mødte der os et utroligt fascinerende syn, da vi kunne se hvordan skyerne nærmest kravlede ned over fjeldtoppene på den anden side af Langsundet. Nærmest som en lavine af skyer der bevægede sig i slow motion. Utroligt smukt at få den oplevelse med.

Fredag d. 5. august

Allerede inden dagens start var vejrudsigten truende. Der var uvejr på vej, men det så ud til at ramme midt på formiddagen, men med fint vejr indtil da. Det var en dag til fiskeri tæt ved havn, og med tidlig start.

Kim M fik en 22 kg. kl. 9, og herefter gik det imod land, da en voldsom sky nærmede sig. Som vejrudsigten havde forudsagt gik vi på et øjeblik fra vindstille til voldsomt blæsevejr – 1 m/sek til 20 m/sek ifølge vejrudsigten, så bådene kom hurtigt i land inden bølgerne kunne nå at rejse sig.

Uvejret var også en kærkommen anledning for nogle teams til at sove længe og ikke mindst en fremragende mulighed for at arrangere fællesspisning for hele holdet i den ene lejlighed.

Jeppe havde tryllet med maden og der blev lavet et par bytte med vandrepokalen til ”kveitekongen” som Jeppe også havde medbragt.

En gang over middag efter hyggespisningen kunne bådene igen tage ud – nu var der næsten ingen vind, og det blev til fisk til Jeppe på 14 kg., Kurt fik en på 8,5 kg., Peter fik på 10,2 kg. Kurt fik igen – denne gang på 23,4 kg., Jan S fik en 10,6 kg. og hen ad aftenen nappede Jan Dalgaard en fin kuller.

Lørdag d. 6. august

Endnu en dag i drømmevejr. Flere hold tog længere turen igen. Team BB tog afsted til pladsen ved Vannøya som gik i vasken dagen før. Peter og Magnus fik dobbelthug. Peters var en torsk på ca. 7 kg., mens Magnus havde en vildbasse af en flynder på 18,8 kg., som tog ikke mindre end 7 udløb. Team BB forsøgte sig med nogle toppe omgivet af dybt vand, men Magnus havde i 3 forsøg endnu ikke haft held med at nå til bunden, da pirk og ophængere blev snuppet midt i vandet. Det gav en stribe fine sej. Næste top var helt død, men 3. top gav fine makreller som blev anvendt til agn på blinklystackler som kastede en 3 kg. lange, en 3,5 kg. havkat og 3 brosmer op til 3,2 kg. af sig. Endvidere bød en målertorsk sig til, men den fortrød ved vandoverfladen og slap sit greb.

De øvrige både satsede på flynder, hvilket gav fisk til Kurt på 8 kg., Jim fik fisk på 12,4 kg., Kim M fik en på 8,9 kg. og Per kom på tavlen med en flynder på 10,8 kg.

Undertegnede havde en nuldag, og så må man jo selv sætte fut i fejemøget når det er lidt stille. Det resulterede i et opslag i vores Messenger tråd med teksten ”Så er der storflynder taget på jig til afmåling på bagperronen. Estimat er 185”. Uden yderligere dokumentation i første omgang afventede vi reaktionerne. Jan D må have regnet ud at det potentielt kunne være en ny klubrekord – altså i stedet for hans egen – for en rimeligt forbavset emoji var eneste reaktion.

Da vores venner havde fået lov at riste lidt, blev der delt et billede af Casper liggende på bagperronen med en jig i munden. Det udløste en legendarisk reaktion fra formanden – men det tåler vist ikke dagens lys at gengive her.

På vores båd foreslog jeg, at hvis vi fik flere fisk ville vi lave et lignende opslag. Så ville der nok være en del skepsis, hvor man bagefter kunne dokumentere at det var sandt – og sådan blev det. Kim M fik en agnfisk på agn – eller hvordan skal man udtrykke det når det var den mindste fisk der blev fanget i ugens løb. Kims fisk var en pjevs på 2,2 kg. som omhyggeligt blev lagt til fotografering på bagperronen. Efter genudsættelse blev teksten ”Så er der flynder på bagperronen. En anden størrelse end vi ellers har fået” delt, og man må vist sige at det ikke var helt ved siden ad.

Søndag d. 7. august

Sidste fiskedag. Jan S lagde for med en fisk på 7,2 kg. fra morgenstunden. Jakob fulgte op med en i samme størrelse.

Casper og undertegnede ville afprøve de knolde som Team BB havde fisket på, og planen var endvidere nogle andre toppe der skulle være kendt for sej. Det var ikke et særligt vellykket sats. Casper fik en lille brosme, men hans eneste til dato. På vejen ind stod vores ekkolod af, så herfra måtte vi forsøge at navigere efter dybdekurver ved hjælp af Kraks søkort på mobiltelefonen.

Jakob var ikke færdig, og nappede en mere, marginalt større end den han fangede om morgenen. Denne gang 8 kg.

Undertegnede fik besøg igen på jiggen. Endnu engang faldt hugget visuelt, men det gik så stærkt, at jeg i første omgang ikke nåede at se hvor stor fisken var. Den smuttede under båden og om på den anden side. Jeg stak min spindestang en meters penge ned i vandet i et forsøg på at presse fisken retur til min side ad båden, men da fisken ikke ville med, måtte jeg lade Casper holde min stang mens jeg gik udenom styrehuset, jeg fik stangen igen, og kunne få linen rundt om stævnen og fri til at fighte fisken.

Imens optog Casper video. Det viste sig at være en glimrende fisk på 22,4 kg. Efter vejning blev den genudsat da der ikke var plads til mere fisk i køleboksen, men da det var lidt hektisk med at få fisken genudsat så hurtigt som muligt, glemte vi at fotografere den i kampens hede.

Casper nappede bagefter en på 8,4 kg. og hvis jeg ikke tager helt fejl, lukkede og slukkede jeg med en undermåler som gav lidt panik, da stangen stod i stangholder og linen blev kilet ind imellem bagperronen og skroget. Det gik dog fint. Fisken blev landet, fotograferet og genudsat.

Mandag d. 8. august

7.30 ankom bussen, så vi var oppe i god tid for at pakke det sidste og få morgenmad. Det var nogle trætte lystfiskere der satte sig i bussen. Nogle valgte dog at udrydde de sidste øl på vej til lufthavnen. Det er heller ikke værd at slæbe øl med fra Norge til Danmark. Det virker lidt fjollet når man tænker på hvad øl koster i de 2 lande.

Som afslutning er der ikke meget andet at sige end tak for en fantastisk tur. Der var masser af godt humør, hjælp til hinanden – og vejret var tæt på perfekt. Dog må man sige, at der var flere fisk i den mindre ende af skalaen end normalt, og færre af de store. Vi må se næste år om vi kan få Big Bertha på krogen. Jan D skal jo helst ikke gro fast på tronen som indehaver af klubrekorden.

Referat: Kenneth Andersen