Tur : Langetur på dybt vand Skib : M/S Bodil, Thyborøn. Fiskested : Nordsøen
Sidste år på en tur med Bodil foreslog Per os, at vi kunne lave en tur på dybt vand efter langer. På den måde ville chancerne for at få en af de efterhånden mere og mere sjældne ”målere” fra Nordsøen blive væsentligt større. Per fortalte, at det sagtens kunne nås på en 20 timers tur. Det krævede bare rigeligt med line og viljen til at dreje lidt ekstra omgange på hjulet.
Der blev bestilt en tur med Muddi, men den blæste desværre væk, men i år på denne fine søndag i maj skulle det lykkes os at komme ud til de dybe vrag på +100 meters dybde.
Der var den sædvanlige gensynsglæde med gamle fiskekammerater på kajen i Thyborøn, og efter hyggesnak og lidt klargøring af grej gik vi til køjs.
Det havde blæst i dagene op til turen, og Bodil og Per havde ikke været på havet hele ugen. Da vi sejlede ud kunne vi også mærke, at der stadig var lidt sø, men efterhånden som natten og morgenen gik, blev vejret og søen bare bedre og bedre.
De første vrag lå på lige omkring 100 meters dybde, og ved alle vragene startede vi med at tage et drev eller to med pirke og ophængere, inden vi satte ind med medegrejet.
Det gav både fine torsk og sej, så Ole Bjerre kunne jamre lidt over sidst nævnte art, som både Østerby, Asbjørn, Willy og undertegnede fik rigtig flotte eksemplarer af.
Der var aftalt pulje til dagens største lange, og mange af os havde nok en forhåbning om, at det skulle blive en fisk over de magiske 10 kg.
Men lad det være sagt med det samme: Selv om forholdene var super gode, og folk medede på livet løs, så glimrede de store langer ved deres fravær på samtlige vrag, som vi besøgte.
Til gengæld var fiskeriet alt andet end dårligt – heldigvis. Der blev som nævnt tidligere landet nogle rigtig flotte mørksej på de første vrag. Nogle blev taget på pirk, men de var heller ikke for fine til at snuppe den agn der var tiltænkt en af langerne. Dagens største sej tog Ivan, da han var ved at spinne en jig ind, og den store fisk på 7,7 kg gav Ivan en rigtig god fight.
Med hensyn til puljen havde Kim lagt sig i spidsen med en lange på beskedne 4,65 kg. En fisk som alle vist forventede ville blive slået i løbet af dagen. Men hver gang der var bud efter agnen nede på vragene var det mindre langer eller andre arter.
På et vrag på 130 meters dybde fik jeg som det jo sker et solidt bundhug. Linen blev sprunget, og alt virkede egentlig til at gå, som det skulle, lige indtil jeg begyndte at rulle ind. Det viste sig nemlig at linen ikke var sprunget nede ved forfanget, og det kostede mig vist i omegnen af 70 – 80 meter line.
På næste drev hen over vraget fik jeg knuden at se mellem min hovedline og den nylonline der ligger på bunden af spolen, men jeg kunne lige nøjagtig holde bund. Per grinte og sagde jeg vist ville få problemer på næste vrag som lå på 160 meter vand.
Det var nu ikke på grund af min manglende rækkevidde, men vi blev enige om efter dette vrag at gå på lidt lavere vand, da det absolut ikke så ud til, at det var dagen, hvor det skulle lykkes med en stor lange.
Det var en god beslutning for på de kommende pladser fik vi rigtig fine fisk. To gange troede vi, at vi havde en målertorsk, men først fik Willy vejet sin torsk til 9,9 kg, og senere på dagen da Kenneth overgik ham måtte Per skuffe os med bismervægten ved sin side.
For selv om denne fisk tydeligvis var større end Willys, så var det loddet der gik nedad når vægten blev sat i 10 kg’s hakket. Så konklusionen blev at Kenneths flotte torsk vejede 9,95 kg.
Udover de to næsten-målere var der flere flotte torsk med god størrelse på. Der var også taget nogle rigtig flotte lubber i løbet af dagen, og det er en del år siden, at vi i vores forening har set dem så flotte og store, som den Kasper fik sidst på dagen. 6,2 kg vejede den, og dermed var den kun 300 gram fra den efterhånden meget gamle klubrekord fra 2002.
Dermed var en rigtig god fisketur ved at være slut, og vi kunne konkludere, at alt andet, end det vi egentlig var kommet efter, havde været rigtig godt. Så dermed var der absolut ingen skuffelse at spore over, at vi aldrig fik slået Kims lange fra først på turen, som altså endte med at løbe med puljen. De mange flotte torsk, sej og lubber gjorde det så rigeligt ud for de manglende storlanger.
Vi prøver igen i 2023 efter langer og andet godt på det dybe vand.
Ophavsret
Robert Piil 
Sidste år på en tur med Bodil foreslog Per os, at vi kunne lave en tur på dybt vand efter langer. På den måde ville chancerne for at få en af de efterhånden mere og mere sjældne ”målere” fra Nordsøen blive væsentligt større. Per fortalte, at det sagtens kunne nås på en 20 timers tur. Det krævede bare rigeligt med line og viljen til at dreje lidt ekstra omgange på hjulet.
Der var den sædvanlige gensynsglæde med gamle fiskekammerater på kajen i Thyborøn, og efter hyggesnak og lidt klargøring af grej gik vi til køjs.
Det gav både fine torsk og sej, så Ole Bjerre kunne jamre lidt over sidst nævnte art, som både Østerby, Asbjørn, Willy og undertegnede fik rigtig flotte eksemplarer af.
Til gengæld var fiskeriet alt andet end dårligt – heldigvis. Der blev som nævnt tidligere landet nogle rigtig flotte mørksej på de første vrag. Nogle blev taget på pirk, men de var heller ikke for fine til at snuppe den agn der var tiltænkt en af langerne. Dagens største sej tog Ivan, da han var ved at spinne en jig ind, og den store fisk på 7,7 kg gav Ivan en rigtig god fight.
På et vrag på 130 meters dybde fik jeg som det jo sker et solidt bundhug. Linen blev sprunget, og alt virkede egentlig til at gå, som det skulle, lige indtil jeg begyndte at rulle ind. Det viste sig nemlig at linen ikke var sprunget nede ved forfanget, og det kostede mig vist i omegnen af 70 – 80 meter line.
For selv om denne fisk tydeligvis var større end Willys, så var det loddet der gik nedad når vægten blev sat i 10 kg’s hakket. Så konklusionen blev at Kenneths flotte torsk vejede 9,95 kg.
Dermed var en rigtig god fisketur ved at være slut, og vi kunne konkludere, at alt andet, end det vi egentlig var kommet efter, havde været rigtig godt. Så dermed var der absolut ingen skuffelse at spore over, at vi aldrig fik slået Kims lange fra først på turen, som altså endte med at løbe med puljen. De mange flotte torsk, sej og lubber gjorde det så rigeligt ud for de manglende storlanger.
