Dato : 05-08-2021

2020 var en kæmpe succes for holdet, der var i Hansnes, så der havde været rift om pladserne til turen i år, selvom der endda var planlagt yderligere en tur til det nordlige Norge senere i august. Sidste år havde givet 30 flyndere over mindstemålet op til 36,5 kg til de 8 deltagere, så forventningerne var store, og vejrprognoserne gav kun yderligere grund til optimisme.

I år havde vi kunnet få 4 både og 2 lejligheder, så denne gang bestod holdet af 12 deltagere. Vi mødtes i løbet af natten og morgenen i Københavns Lufthavn, hvor fra turen skulle gå over Oslo til Tromsø. Rejsen forløb uden problemer, og hen ad eftermiddagen ankom holdet med 24 tungt læssede kufferter og 2 store stangrør til lufthavnen i Tromsø.

Her mødte vi turens første udfordring, da det viste sig at bussen, der skulle hente os, ikke kunne komme frem, da broen den skulle over, for at komme til lufthavnen, var spærret pga. cykelløbet Arctic Race. Vi fik at vide, at der ville være et vindue mellem kl. 15 og 16, hvor der blev åbnet for trafik, så vi stod på spring med bagagen, da bus og trailer dukkede op og fik lynhurtigt pakket og kom af sted. Heldigvis nåede vi over broen inden vinduet lukkede i igen – ellers havde vi været strandet ved lufthavnen frem til kl. 18.

Vel ankommet til campen fik vi fordelt os og bagagen i lejlighederne, og de praktiske foranstaltninger blev ordnet med Wibeche.

De fleste var trætte efter en lang rejsedag, men teamet fra båd 4 og Flemming Junker kunne ikke holde fiskefeberen nede, så de gik som de eneste ud på en lille tur.

Under fiskeriet efter agnfisk blev vi lidt overraskede. Sidste år og året før igen havde vi til sammen kun set én enkelt makrel. Men nu var der pludselig tætte stimer af rigtig store makreller på de toppe, hvor vi fiskede efter agnfisk.

Det hang selvfølgelig sammen med at turen i år lå lidt senere på året, end den har gjort tidligere. Således tangerede både Junker og undertegnede den udenlandske klubrekord for arten med fine fisk på 42,5 cm. Den rekord skulle dog vise sig at blive slået og forbedret flere gange senere på ugen.

Mere end lidt hyggefiskeri blev det ikke til, inden vi gik ind igen og sluttede os til de andre. Næste dag ventede den første ”rigtige” fiskedag.

1. fiskedag

Vejret var fantastisk på denne første hele fiskedag. De fleste både gik mod vest til de pladser, der havde givet flest fisk året før, men båd 3 med Team Veflinge om bord gik mod det, der senere blev kendt som Veflingerenden.

Det er lidt uvist hvilken fisk, der blev den første flynder på turen, men det var meldinger om dobbelt hug på båd 1 og storflynder på båd 3, der tikkede ind som de første.

Dobbelthugget på båd 1 havde resulteret i en helleflynder på 9,5 kg til Per og en undermåler til Kim Mathisen, og den store på båd 3 viste sig at være en rigtig fin flynder til Flemming Junker på 35,8 kg.

Som om det ikke var nok, snuppede Junker senere på dagen endnu en helleflynder – denne gang på 12 kg. Den store blev genudsat og den ”lille” kom med hjem som madfisk.

Båd 4 havde svært ved at få drev i båden i det alt for fine vejr og gik længere ud mod åbent hav for at se, om det kunne give lidt skub i båden. Et stort plateau, der godt nok forgæves var blevet afsøgt for flyndere både i 2019 og 2020 blev affisket, og i år var der gevinst.

Kim Weck fik her sit livs første helleflynder, og så var båd 4 også i gang. Flynderen var nogle cm over mindstemålet og kom med hjem som en fin spisefisk.

Pladsen vest for Helgøya blev opsøgt igen her efter, og her mødte vi båd 1, der nu havde fået en fladfisk mere i båden. Det var Kim Mathisen der var begyndt på, hvad der senere skulle vise sig som en imponerende serie af flyndere. Denne fisk var en flot flynder på 1 meter og 20 cm og 21,3 kg. Der blev skudt et billede fra vores båd af de to flynderfangere på båd 1, og i den forbindelse lykkedes det undertegnede at tiltuske sig en frisk agnfisk fra båd 1.

Den blev sat på og nåede ikke at være i vandet mange minutter, da vi drev igennem en rende mellem 2 toppe. Fast fisk og en god fight kunne tage sin begyndelse i de smukke omgivelser. 16 kg vejede den, og nu var det kun Lars Bo der manglede flynder på båd 4.

Det blev dog ikke denne dag han skulle få den, da der ikke kom flere af de store fladfisk i bådene før næste dag.

2. fiskedag

Endnu en gang viste vejret sig fra sin allerbedste side. Der kunne fiskes i t-shirts og shorts, og det var en af de dage, hvor man skulle huske solcremen.

Et par af bådene forsøgte sig nær Grunnfjorden, mens båd 4 legede guide for båd 3 i forhold til pladserne vest om Helgøya. På vej mod Helgøya opdagede vi, at vores følgebåd var stoppet op et godt stykke bag os, så vi gjorde holdt for at vente på dem.

Et kig på ekkoloddet viste, at vi lå på 90 meter vand. Der var ikke en vind der rørte sig, og der var heller ingen strøm, da det viste sig at den pirk på 120 gram, der blev sendt mod bunden som tidsfordriv strøg direkte derned. Det var lidt overraskende, men endnu mere overraskende var det, at der hurtigt var fisk på der nede.

Det viste sig at være en lille rødfisk, og der blev også fanget en kuller, mens vi ventede. Da båd 3 nåede frem, skulle de også lige have et dyp, og det resulterede i både brosme og kuller hos dem.

Men turen gik videre mod flynder-pladserne, og her var det igen svært at få bevægelse nok i bådene. Vi søgte igen længere ud, og her var vi omgivet af marsvin og en større hval, som vi desværre kun så en enkelt gang.

På samme plateau, som Kim Weck havde fået flynder på dagen før, lykkedes det nu båd 4 at få fuldt hus med flynder til alle mand. Det var Lars Bo, der inden i dag manglede flynder på cv’et, og derfor var det da også meget passende, at det var ham, der fik fisk på. 12,8 kg vejede skønheden, og det skulle vise sig at blive den eneste flynder til de to både ved Helgøya denne dag.

Fiskeriet ved Grunnfjorden havde resulteret i et par angreb på agnfiskene, men det lykkedes kun for Kim Mathisen at slå kapital af tilbuddene. Han landede endnu en 20+’er – denne gang på 23,5 kg og dermed turens næststørste ind til videre.

Dagens fangster var måler nr. 489 og 490 i foreningens historie, og vi nærmede os lige så stille nr. 500, som der var udlovet præmie til.

3. fiskedag

Det var blevet Flemmings fødselsdag, og i stedet for at få gaver var skipperen på båd 3 i det gavmilde hjørne overfor i hvert fald halvdelen af sin besætning. Men mere her om senere.

Det havde indtil nu været usædvanligt stille mht. meldinger fra båd 2. Den ellers så erfarne besætning var den eneste, der endnu ikke havde haft flynder om bord. Tilbuddene havde været der, men det var ikke lykkedes at få fiskene kroget godt nok. Men denne morgen meldte de sig på banen med en klubrekord til Kurt for makrel fanget i udlandet. 43 cm var han oppe på, og dermed var tangeringen fra ankomstaftenen blevet slået.

Kort efter meldingen om Kurts makrel var det Kim Gronys tur til at komme i fokus. På Veflingebåden havde dagens fødselar taget sig af begge fangster af helleflynder ind til denne dag, men det fik Kim lavet om på. Han startede med en formiddagsfisk på 8,8 kg og knap var frokosten spist før han igen var på banen med en fin flad på 12,5 kg.

Der var stilhed fra de andre både så det endte med et ægte hattrick til Kim, da han hen ad eftermiddagen tog sin tredje helleflynder i træk. Denne gang var fisken 1 meter lang og vejede 11,3 kg.

Kort tid herefter gik Veflinge båden mod bådebroen i Hansnes igen og afsluttede dagens fiskeri.

Båd 1 havde tidligere på dagen ligget på de udvendige pladser ved Grunnfjorden uden det store held og endte med en for dem sjælden nul-dag, når det kom til helleflynder i båden.

Båd 4 havde prøvet lidt forskelligt. uden der havde været tilbud fra de store flade. Vi havde bl.a. gennemfisket både de indvendige og udvendige pladser ved Grunnfjorden, og vi blev enige om, at det sidste skud i bøssen denne dag skulle være et drev i en rende mellem to grunde ved den ydre vestlige del af fjorden.

Drivretningen havde ændret sig, så vi drev perfekt direkte igennem den 20 meter dybe rende, som endte ud i et plateau på 30-35 meters dybde, inden skrænterne mod dybt vand dukkede op.

Drevet var tæt på at være slut, da Lars Bo bekendtgjorde, at han havde fisk på. Et hurtigt kig på Lars Bo og hans grej sagde dog umiddelbart bundhug, og jeg nåede vist at opfordre ham til at få rykket det fri, inden der pludselig var liv i stangen, der viste, at det absolut ikke var et bundhug.

Lars Bo havde ikke meget at sammenligne med, da hans erfaring med flynderfiskeriet var beskeden, men undertegnede var ikke i tvivl om, at vi var stødt ind i en af de rigtig store. Var det mon ”Tykke Bertha”, som specielt formanden havde talt meget om, vi havde fået fat i?

Man må sige at Lars Bo var utrolig kølig. Han fightede det store dyr lige efter mine anvisninger, også selvom vi fik noget af et chok første gang fisken kom til overfladen. For den var altså ikke bare stor – den var gigantisk. Der var ingen tvivl om, at den var over 50 kg og ville være ny klubrekord.

Efter flere kraftfulde udløb fik en efterhånden træt Lars Bo bragt den store fisk til ro i overfladen, hvor det lykkedes at få den målt, fotograferet og afkroget. Vi havde været i telefonisk kontakt med formanden under fighten for at få et par gode råd i forhold til afkrogningen, og det lykkedes for det relativt urutinerede team at få klaret dette uden skader til hverken båd, fisk eller besætning.

Det var et smukt øjeblik, da den store flynder, som vi havde målt til 1 meter og 77 cm, vendte den hvide side nedad og svømmede tilbage mod bunden. Længde/vægt tabellen sagde 77,5 kg, og dermed var den gamle klubrekord slået med over 20 kg. Imponerende!

4. fiskedag

Der var to mand, der havde brug for at sove længe denne dag. Man kunne tro, det var manden med den nye klubrekord og manden med hattricket fra dagen før, der havde haft brug for at fejre, men både Lars Bo og Kim Grony var klar fra morgenstunden til nye eventyr.

Således gik båd 2 ud med kun Kurt og Mogens om bord, og på båd 4 var Lars Bo og jeg på hyggefiskeri efter torsk, hvilling, kuller m.m. syd for campen inde i det smalle sund mellem Ringvassøya og Reinøya.

Båd 3 med Team Veflinge om bord var som sædvanligt søgt mod færgehavnen ved Karlsøya mod renden, som efterhånden bare blev kaldt Veflingerenden, og båd 1 var igen gået mod vest for at søge flynderne i nærheden af Helgøya.

Endelig lykkedes det for båd 2 at komme med blandt flynderfangerne. Dagens første melding fortalte om en 17 kg’s fisk til Mogens. Så var der flynder på alle både, og nu kun 4 mand tilbage der endnu ikke havde fået en. 2 af dem meldte sig ud af nulklubben senere på dagen, men først fangede Kim Mathisen dagens eneste helleflynder om bord på båd 1. Det var Kims tredje flynder over mindstemålet, og denne gang vejede den 13,6 kg.

Inden Kim landede sin flynder, havde der været videoopkald fra Jeppe. Formanden havde indtil i dag snakket meget om, at han skulle have en af de helt store, og at han drømte om at bryde den magiske grænse på 100 kg. Nu kunne det godt se ud til, at han nær ved Karlsøya var kommet tættere på drømmen om ”Tykke Bertha”.

Det var en vild fight formanden var havnet i. Hver gang den store fisk så bunden af båden stak den af i voldsomme udløb, og Jeppe var efterhånden godt brugt og havde ondt i specielt sine biceps. Med hjælp fra de to andre i teamet lykkedes det dog at få den bugseret op på bagperronen på båden til afkrogning og måling.

100 kg vejede den ikke, men stor det var den! Og havde det ikke været for Lars Bo’s drømmefisk fra dagen før havde dens 1 meter og 65 centimeter og knap 64 kg da også været rigeligt til at sætte ny klubrekord. En meget træt og udmattet formand bekendtgjorde efter drømmefangsten nu, at han ikke længere havde det store behov for at prøve at kæmpe med en på over 100 kg.

Ikke nok med at Jeppe med maner var trådt ind blandt flynderfangerne, så gik der heller ikke længe før Kurt ville være med. På båd 2 der jo tidligere havde fået helleflynder til Mogens, landede den decimerede besætning dagens anden flynder da Kurt endelig lykkedes med at få kroget en af de flade i form af en fin flynder på 10,2 kg. Måske båd 2’s tredje besætningsmedlem kom til at overveje, om det nu var den rigtige dag, han havde valgt at holde en fridag.

På båd 3 var der faldet ro på igen efter formandens kamp, og Jeppe gearede helt ned ved at fange en flynder lige på mindstemålet og 6,2kg. Kim Grony ville have en mere i samme størrelse, som de 3 han fik i går. Denne gang viste vægten 11,5 kg, og dermed sneg det samlede antal målere i foreningens historie sig op på 498 stk.

Det blev ikke til flere flyndere denne dag, og den eneste båd, der dermed ikke havde held med de flade her på 4. dagen, var således båd 4. En lille trøstpræmie her var dog, at besætningen til middag var blevet fuldtallig, og at det lykkedes undertegnede at slå klubrekorden for makrel fra udlandet med en flot torpedo på 44 cm.

5. fiskedag

Det var temmelig sandsynligt, at det ville blive denne dag, at vi ville fange måler nr. 500 i Måleren. Der manglede ”kun” to fisk over 10 kg for at præmien på 500 kr. ville blive udløst.

Vejret var igen helt fantastisk, efter der havde været lidt krusninger på vandet de sidste par dage, og alle mand var klar i bådene fra morgenstunden.

Langt de fleste fisk på turen var taget i Veflingerenden, så flere både var søgt derover. Vi på båd 4 fik lagt os forkert og kunne slet ikke få drev i båden, men vi kunne til gengæld glæde os over meldingen fra båd 2. Måler nr. 499 var fanget, og det var Torben, der var kommet med på flynderholdet med en fladfisk 14 kg. Så nu var det kun Jakob, der manglede en flynder, her hvor vi var klar på nr. 500.

Da vi som nævnt ikke kunne få noget drev i båden, valgte vi at satse på at snuppe en målertorsk på en plads et stykke mod øst, hvor Mogens for nogle år siden havde fortalt om fangst af flere målertorsk på en bestemt top.

Det skulle dog vise sig at være et forkert sats, for mens vi var på vej mod toppen tikkede meldingen om måler nr. 500 ind i vores Messenger gruppe.

Det var Flemming, der havde fanget den, og selvfølgelig var den fanget i lige netop det område, vi lige havde forladt. 13,4 kg og en forsinket fødselsdagsgave var hjemme til skipperen på båd 3.

Ude øst på blev det ikke til målere til båd 4, men det var en utrolig smuk tur vi kom på, hvor sol, vand og fjeld viste sig fra den allerbedste side. Fiskemæssigt blev det til lidt brosme og en enkelt lange, og da båd 3 efter fangst af endnu en flynder til Jeppe forsøgte sig i samme område, blev udbyttet igen brosmer, men også en fin sej på knap 5 kg til Kim Grony.

Dagens bedste melding fik vi ved 13.30 tiden. Jakob kunne endelig ånde lettet op om bord på båd 1, hvor Kim Mathisen ellers havde virket som en magnet på de fleste flyndere, de havde været i nærheden af.

Nu havde alle 12 mand på holdet fanget helleflynder over mindstemålet, og Jakob var trådt ind i flynderrækkerne i fin stil, idet han fik en rigtig flot fladfisk om bord på 18,6 kg.

På båd 2, hvor de havde fået dagens første flynder, fik de også dagens sidste. Det var Mogens, der tog sin anden helleflynder på turen. Denne gang vejede den 13 kg.

6. fiskedag

Det var blevet onsdag, og vi skulle i gang med turens næstsidste fiskedag, som skulle vise sig at blive en begivenhedsrig dag med flyndere på alle fire både.

Allerede inden klokken havde rundet 9, havde båd 3 fanget agnfisk og fået den første flynder i båden. Det var igen Flemming Junker, der var manden bag fangsten, da han som anden mand om bord fik sin fjerde helleflynder over mindstemålet på turen.

Denne gang sagde vægten dog ”kun” 6,6 kg, men imponerende var det at de nu var på 11 helleflyndere over 80 cm på båd 3.

På båd 1 fortsatte Jakob, hvor han slap dagen før. Denne gang var det dog en flynder under mindstemålet han fik fanget. Per, som var skipper på båden, havde ikke været så meget i fokus siden første dagen, hvor han fik sin flynder, men under fiskeriet efter agnfisk fik han en lille mystisk fisk på.

Der var ikke nogen, der med sikkerhed kunne artsbestemme den, og der blev bl.a. gættet på diverse gylte-arter samt på rødfisk.

Billeder og video blev sendt ind til Fiskeatlasset hvor eksperterne også kom på arbejde. Først efter at de havde konfereret med deres norske kolleger, blev det fastslået, at det var et eksemplar af arten lille rødfisk, som Per havde fanget. Den usædvanlige farve tillagde eksperterne det faktum, at den var taget på relativt lavt vand for arten.

Formanden havde været presset, da han fangede sin store fisk tidligere på ugen, og han havde lige efter måtte trække i land igen i forhold til ønsket om at fange en 100+’er. Det virkede dog, som om han havde glemt, hvor hårdt det havde været, og han var begyndt at skryde lidt igen om store flyndere. Og minsandten om ikke det lykkedes ham at blive spændt for endnu en storflynder tæt på ”Bertha-klassen”.

Denne gang opførte den sig dog lidt mere medgørligt, og var ikke helt så voldsom som den han kæmpede med for et par dage siden.

Ikke desto mindre fik de endnu en konge-fight med en af de store flyndere på båd 3, og også denne gang blev den gamle klubrekord overgået. Fisken vejede anslået 56,7 kg, og dermed havde Jeppe altså rundet de 100 kg, om end det var fordelt på mere end én fisk.

Efter denne fangst forlod båd 3 Veflingerenden, og båd 2 og båd 4 overtog deres plads. De næste par timer skete der ikke meget, men ved 12.30 tiden begyndte der tydeligvis en hugperiode for helleflynderne.

Tæt på havnen kunne vi fra båd 4 se, at Mogens havde fisk på ovre på båd 2. Inden Mogens fik sin flynder om bord, var der også hug på en af vores agnfisk, så Kim Weck kunne næsten synkront med Mogens gå i gang med at fighte sin helleflynder.

Kurt gaffede rutineret Mogens’s flynder på 17 kg. Det var anden gang på turen, at Mogens fik sig en flynder i præcis den størrelse. Dermed var de på båd 2 ved at hente lidt ind på os andre i flynderregnskabet efter deres ellers noget langsomme start.

Kim fik også sin flynder op – hans anden på turen – og denne gang vejede den fine spisefisk 7,8 kg.

Lars Bo gik i gang med at tage et par billeder af Kim med hans flynder, imens undertegnede hurtigt kiggede på ekkolod og plotter og konstaterede, at vi egentlig stadig lå rigtig fint både mht. dybde og drivretning. Derfor smed jeg hurtig min agnfisk i vandet igen, alt imens de to andre var tæt på at være færdige med fotosessionen.

Og hvem skulle have troet, at det lige skulle være der, hvor der netop var taget to flyndere, at også ”Tykke Bertha” skulle opholde sig. Jeg råbte til fotograf og model, at jeg lige måtte vende båden, pga. at jeg havde bundhug. Men inden jeg fik nærmet mig roret, viste bundhugget sig at være levende – særdeles levende.

Herefter begyndte den hårdeste fight, jeg nogensinde har haft med en fisk. Den havde hugget på 14 meters dybde, men tog med det samme et lang udløb ud på ca. 30 meters vand, inden jeg kunne begynde at pumpe den langsomt ind i nærheden af båden.

Jeg havde Lars Bo’s kæmpefisk at sammenligne med samt fangsten af en flynder på knap 37 kg året før, og ud fra det kunne jeg meget tidligt fornemme, at den her var rigtig stor. 50 + blev den hurtigt vurderet til, men der skulle gå lang tid inden vi blev endnu klogere på størrelsen. Efter det lange udløb fik jeg den flyttet tættere på båden, men ikke så tæt på som jeg gerne ville, så vi kunne få den at se.

Ca. 10-15 meter fra båden stak den af igen i et voldsomt udløb. 30 punds stangen og lever drag bremsen på Fathom hjulet kom virkelig på arbejde. Jeg havde over 300 meter snøre på hjulet, og jeg kunne konstatere, at det var ved at blive tømt. Da der var ca. 70 meter tilbage og fisken stadig ikke var stoppet, bad jeg Kim om at sejle efter den. Kim gjorde det helt perfekt, og jeg fik hentet mange meter ind på fisken, som var stoppet op og nu lod sig pumpe med op i vandet.

Lidt over halvvejs oppe stak den af sted igen. Bremsen var spændt virkelig hårdt, og Kim og Lars Bo blev vist bekymrede for om deres skipper ville blive trukket i vandet af monsterfisken. Kim var i hvert fald henne og holde lidt fast i fightbæltet, så jeg blev om bord. Det lykkedes at komme ud af jakken og også at få lidt væske indenbords, men kræfterne var ved at slippe op, og jeg svedte, som man ellers sjældent gør nord for polarcirklen.

Heldigvis var fisken også ved at været træt, og vi fik noget af et chok, da den kom til overfladen første gang. Den var større end Lars Bo’s fisk på 77,5 kg – det var der ikke nogen tvivl om.

Båd 2 med Mogens, Kurt og Torben var stødt til og fulgte den sidste del af 40 minutters benhård fight. Kurt guidede Lars Bo, som lykkedes med at sætte gaffen helt perfekt i underkæben på den store fisk, og med godt samarbejde på båden lykkedes det os at få den afkroget nede agter. Ikke nok med at vi fik fjernet min cirkelkrog fra fisken, så fik vi den også befriet for en gammel krog – vist nok fra en langline – som den vurderet ud fra krogens tilstand havde svømmet rundt med længe.

Det lykkedes også at få målt dyret, og vi nåede helt op på 189 cm, hvor længde/vægt tabellen siger 89,3 kg. Det var mere end jeg havde drømt om, og jeg havde i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, at vi skulle slå Lars Bo’s fantastiske klubrekord og så endda på samme båd.

Nu kunne jeg godt følge Jeppes udsagn om, at han ikke længere havde lyst til at fange en over 100 kg. Det havde været vildt hårdt, og jeg var presset til det yderste under fighten. Men sikke en oplevelse!

Dagen sluttede med yderligere to fladfisk til flyndermagneten Kim Mathisen, som dermed kom op på 5 helleflyndere over mindstemålet. Igen var Kim oppe i målerstørrelsen idet de vejede 10,5 og 14,5 kg. Med fangsten af de i alt 5 helleflyndere blev Kim den, der fangede flest på turen. En storfangertitel han tog helt uden at fange yderligere over målet på sidste dagen.

7. fiskedag

Det var den sidste fiskedag på, hvad der allerede havde været en helt fantastisk tur. Vejret var blevet lidt mere gråt og køligt, men der kunne stadig fiskes. Dog blev det en lidt mere rolig dag, end dagen før havde været.

Det betød selvfølgelig ikke, at Kim Mathisen kunne holde sig helt fra flynderne, da han først på dagen snuppede en undermåler. Det samme gjorde Flemming på båd 3, men det skulle blive Kurt, der blev dagens første til at ramme en helleflynder over mindstemålet. 13 kg vejede den, og dermed havde repræsentanterne fra Team Kveite på båd 2 reddet æren efter en lidt sløj start.

Båd 4 sluttede dagen med hygge fiskeri efter bl.a. torsk, kuller og hvilling, hvor Kim Weck fik et par fine fisk til listen over årets største.

Jakob på båd 1 tog flynder for tredje dag i træk. Dagen før havde det været en undermåler, men i dag gav det en fin fisk på 112 cm og 15 kg.

Denne flynder viste sig at være turens sidste, og dermed kom holdet op på 32 helleflyndere over mindstemålet med en snitvægt på hele 21 kg.

Trætte og tilfredse kunne vi sejle i havn og rengøre bådene, hvorefter der blev pakket og ryddet op i lejlighederne.

Næste formiddag gik turen mod Danmark igen med dejlige flynderfileter i kufferterne. Bus, fly, bagageudlevering og togrejse forløb lige som det skulle, og vi kunne vende hjem til vores familier med mange gode oplevelser og minder i bagagen.

Tak til alle for at være med til at gøre turen til en stor oplevelse og for at bidrage til det fantastiske fællesskab vi har i Måleren. Det er jeg stolt over at være en del af.

Referat: Jan Dalgaard Madsen