Dato : 19-06-2021

Oven på Coronaens hærgen er der ved at blive lukket op for større forsamlinger og mere frihed. Folk har trængt til det, for Målerens ture i 2021 blev lynbooket hurtigt efter de var slået op.

Den snarrådige kasserer fik dog hurtigt booket nogle flere ture, så alle kan komme ud og fiske. Der er således et tætpakket program for Målerens medlemmer i 2021.

Jeg er selv med på bølgen, og det var årets 3. tur på Nordsøen. Der er efterhånden kommet lidt rytme i det – hente Junker, drikke et par øl, obligatorisk stjerneskud på havnen, drikke et par øl og tørne ind.

Om aftenen fortalte skipper, at der nok var ved at komme lidt kulmuler. Efter lidt afvejning af stemningen ombord besluttede turlederen, at vi skulle prøve kulmulerne.

Om natten sejlede vi derfor nordpå. Med vestenvind blev vi rullet i køjerne natten igennem.

Jeg vågnede lidt for tidligt næste morgen, men når man først er kommet op i solskinsvejret og fået besøgt dasset, er det stort set håbløst at gå i køjen igen.

Vejret var forbavsende varmt, og der var relativt rolige vindforhold, så dagen tegnede fint.

Nå – men vi sejlede så – der var langt til pladserne, og vi ville først være fremme kl. 9.30.

Lidt før ankomst prøvede vi lige et lille vrag, men der var intet. Lidt senere var vi i området, hvor der skulle være kulmuler. Vi startede lige med at pilke på et lille vrag. I første kast fik jeg en lille sej på knapt et par kilo og en lidt større torsk. Det burde blive godt.

Jeg stod nede agter sammen med Junker. Så kom Kim W., Jan og Asbjørn. Oppe i stavnen residerede Helmuth, Per og Thorbjørn. Midtskibs havde vi Kurt, Michael og hans gæst samt Kim M.

Der blev taget lidt torsk rundt om på skibet, men der var ikke fuld fleks. Fiskene lå typisk på 2 – 4 kg.

Vi riggede om og begyndte at mede. Der gik ikke lang tid før Kim W. havde fast fisk. Vi ventede med spænding og minsandten om årets første kulmule ikke viste sig i overfladen. Kort efter var det Kim M.’s tur. En tvilling til den første kulmule kom op. Begge fisk blev således vejet til præcis 4.4 kg.

Kort efter fik Kim W. endnu en kulmule, den var dog lidt mindre end den første. Herefter skete der ikke rigtig mere. Der blev fanget en lange i ny og næ men ikke for meget.

Puljen skulle gå til største kulmule. Som nævnt var de 2 kulmuler til Kim og Kim stort set ens, så skipper måtte ned med sin akkrediterede vægt og afgøre hvem, der havde vundet.

Differencen lå inden for 5 g og som gode fiskebuddies blev Kim og Kim enige om at dele puljen.

Der blevet ringet op, og vi skulle videre for at finde nogle vrag med lidt flere fisk. Pludselig så skipper imidlertid fisk på loddet, og vi fik besked om at gå hurtigt ned igen.

Jan fik et godt hug og begyndte en fight med uhyret. Vi andre fik ikke hug, så vi fulgte kampen. Jan landede nu en kulmule, som var større end de tidligere. Vægten røg op på 4,45 kg. Jans humør var i top, og de 2 gange Kim behøvede ikke at dele puljen.

Nå – så var den konkurrence ovre, og vi gik efter torsk.

De første vrag var der ikke for mange fisk på, men folk fik da lidt i baljerne og i sejltiden mellem vragene, fik vi ordnet de fisk, vi nu havde.

Midt på dagen gik vi på et vrag, som lå på 90 m vand. Flere kiggede lidt bekymret på linetykkelsen på hjulet, men alle kom vist ned.

Der var flere fisk på dette vrag. Jeg fik et par fine torsk og en lange efter flere timer uden hug. Humøret steg med fisk i baljen, og det gjaldt hele skibet.

Midtskibs havde Thorbjørn landet en fin sej og der var fanget en del torsk. Der kom nu melding om storfisk midtskibs. Michaels gæst Jesper, stod og sled i det, men det var umagen værd.

Han fik en flot torsk, og da skipper kom med vægten, røg den helt op på 17 kg. Det er første gang i længere tid, der er kommet så stor en fisk på dækket på en af vores klubture – den blev så fanget af en gæst. Sådan kan det gå.

Resten af turen var der ikke de store begivenheder. Der blev landet en fisk her og der, men ikke det store. Vejret var også slået om, og det var blevet køligere og mere blæsende.

Det blev tid til den obligatoriske aspargessuppe. Vi skulle have et vrag mere på hjemturen, men jeg prioriterede at gå ned og sove. Det var halvkoldt og jeg var mæt så køjen kaldte.

Efter et par timer stod jeg op igen. Det sidste vrag havde ikke givet noget, og vi rullede tilbage mod Thyborøn.

Afregning af filetering viste, at de fleste havde fanget omkring 10 kg fileteret. Junker og undertegnede havde kun 10 kg tilsammen, så det var ikke for godt. Der havde så også igen været meget sejltid.

Måske skulle vi omdøbes til ”Sejlerklubben Måleren” ;)

Referat: Kim Falck Grony