Dato : 21-07-2020

Sidste år deltog et rekordstort hold på turen til Hansnes i Norge, og på trods af exceptionelt elendigt vejr og deraf følgende dårligt fiskeri var vi 8 mand, der tog chancen igen og vendte tilbage til det smukke Nord. Ja faktisk vidnede en venteliste på 7 mand, om at vi kunne have været endnu flere, men det var først til mølle på de 8 pladser, vi havde kunnet reservere.

Turen foregik i Coronaens skygge, og det var i sidste øjeblik, der blev åbnet for indrejse i Norge. Flyafgangene var da også lavet om flere gange pga. aflysninger og sammenlægninger af fly, og derfor ankom vi noget senere end planlagt til Tromsø, og da der også viste sig at være lidt bøvl med det firma, der skulle køre os til campen, ankom vi temmelig sent til Hansnes Havfiske.

1. Dag

Vi kom hurtigt i bådene og efter en kort gennemgang stævnede vi ud på roligt vand. Fordelen ved at fiske Nord for polarcirklen på denne årstid er selvfølgelig, at det ikke bliver mørkt, så vi var slet ikke i tvivl om, at vi lige skulle ud og have grejet i vandet. Da der kun skulle være tale om en kortere tur, aftalte vi at sejle lidt mod syd for at se, om vi kunne få et par spisetorsk på en plads, der året før havde givet nogle brugbare torsk. Der blev rigget til med de lette stænger, makrelforfang og lette pirke/jigs.

Efter lidt søgen fandt vi et par fisk, men det var mest småfisk. Vejret var gråt og det støvregnede, men humøret fejlede bestemt ikke noget, og kort efter steg humøret igen adskillige grader. Magnus havde pludselig stor fisk på, og den lette stang og makrelforfanget blev presset til det yderste.

Magnus og vi andre tænkte vist noget i retning af en stor torsk, men da fisken viste sig første gang kunne vi se, at det var en flynder på 10-12 kg. Sidste år havde vi fisket i næsten en uge uden at få kontakt til en flynder, og nu stod vi her med en efter et kvarters fiskeri på en plads, hvor vi slet ikke fiskede efter de store flade.

Helleflynderen nåede at tage et udløb mod bunden, og da den kom op anden gang forsøgte vi at gaffe den, men desværre lykkedes det ikke, og den fine fisk rev sig løs fra pirken, og vi stod lettere chokerede tilbage. På den ene side var vi dybt ærgerlige over at have mistet en flynder, og på den anden side gav det optimismen for turens videre forløb et kæmpe løft.

Magnus tog det pænt, at hans far ikke lykkedes med at gaffe flynderen, og efter lidt yderligere hyggefiskeri gik vi ind til campen igen.

2. Dag

Vejret var igen gråt og lidt vådt, men det var fint nok til, at der kunne fiskes. Efter vi havde fanget nogle agnfisk, lagde begge både sig på de pladser, der sidste år havde givet fisk.

Hver gang der var noget, der pillede ved agnen holdt vi alle vejret og håbede på flynder, men de få gange der skete noget, viste det sig at være torsk.

Båd 1 tog drev mod land, mens båd 2 drev mere direkte ind i det smalle sund mellem de to øer, vi lå ved, og det viste sig denne dag, at båd 2 havde ramt den rigtige opskrift. Efter nogle timers fiskeri fik vi nemlig den glade melding, at Paul havde fanget turens første flynder i form af en godt kæmpende fisk på 16 kg. Kort efter var den ”gal” igen da Nikolaj også kom på flynderholdet med en fladfisk på 11 kg.

Kasper skulle bruge et par forsøg til at få gaffet flynderen, men den var heldigvis godt kroget, så kort efter kunne der tages far og søn billede med to flotte helleflyndere.

Båd 1 måtte nøjes med en torsk på 8 kg til Kim, men for at sætte streg under at det var båd 2’s dag så toppede Willy lige den fisk med en målertorsk.

3. Dag

Det skulle blive endnu en dag hvor vi ikke fik solen at se. Denne dag var der også mere blæst. Faktisk så meget at vi valgte at blive i land det meste af dagen. Vi kunne måske godt have sejlet ud tidligere, men vejrudsigterne for de kommende dage så geniale ud, så med bevidstheden om, at der var masser af gode fisketimer tilbage på turen, var det nemmere at tage en rolig dag.

Den lille tur det blev til, manifesterede dog båd 2’s førerposition, da Willy overlistede en fin helleflynder på 11,5 kg i samme område, som havde givet fisk dagen før.

4. Dag

Så kom solen og vi kunne pludselig se toppen af fjeldene og i det hele taget, hvor smukt et sted det var, vi opholdt os.

For første gang på turen havde vi tørvejr, og da vinden også havde lagt sig, gik begge både på langfart. På båd 2 blev det Willy-dag, da han var så ubeskeden at tage 3 ud af 3 flyndere. Den mindste blev taget på jig, og den største var turens hidtil største fisk på 25,5 kg

Endelig lykkedes det også at komme med på flynderholdet på båd 1. Både Casper og Magnus fik flyndere lige under de 10 kg og Kim og undertegnede fik et par undermålere. Men nu var vi for alvor i gang, og minsandten om ikke også der kom en lille klubrekord om bord, da Kim fik turens eneste makrel under agnfiskeriet.

5. Dag

Hidtil havde det været båd 2, der var klart i førersædet, men denne dag havde de en usædvanlig stille dag. På båd 1 oplevede vi mågesjov, og vi skulle selvfølgelig ræse ind i det og se, hvad der kunne fanges.

Det viste sig at være sild, der blev jaget til overfladen af kullere. Vi fangede en del sild til agn – her i blandt en udenlandsk klubrekord til Magnus – og når det lykkedes at få forfangene igennem sildestimerne var der fine kullere, der kastede sig over vores kroge.

Det havde blæst lidt op fra syd, så vi opsøgte en plads med lidt mere læ. Her havde vi ikke været før, og ej heller sidste år var der forsøgt her. Der var mange områder med lavt vand og mange skær så det var med at være opmærksom i blæsten.

Valget af plads viste sig at være det helt rigtige, da Kim fik båd 1’s hidtil største flynder på 16,6 kg. Den blegnede dog noget størrelsesmæssigt, da vi oplevede størrelsen på den fisk Magnus fik på. Den huggede helt inde på 4 meter vand og tog nogle voldsomme udløb, hvor den bl.a. kom under båden et par gange. Det var rigtig svært at styre den store fisk og også temmelig umuligt at styre båden i den efterhånden hårde vind mellem alle skærene på en sådan måde, så vi kom til at vende rigtigt i forhold til flynderen.

Det resulterede desværre i en mistet fisk, men en stor oplevelse. Casper og Kim der begge så flynderen på det lave vand, vurderede den til at være over 50 kg.

I løbet af aftenen lagde vinden sig lidt, og ved midnatstid var forholdene faktisk rimelige. Vi var gået på lidt dybere vand og pludselig havde Casper flynder på ude foran. Der var ikke meget tvivl om at det var turens hidtil største som Casper kæmpede med og glæden var enorm da det lykkedes os at få den store fisk i båden. 35,5 kg fladfisk og en flot udført fight af Casper i midnatssolen.

6. Dag

Denne dag blev vejret væsentligt bedre. Flynderfiskeriet gik igen rigtig fint og der blev landet to fisk på begge både. De største fik Willy og Casper i form af fisk på 15,2 og 19,5 kg.

Det blev også dagen, hvor vi så turens anden målertorsk. Igen var det på båd 2 de viste sig som torskekongerne, da Kasper fik krogen i en 10 kg’s.

Båd 2 listede senere mod syd, og her fik de gang i en art, vi ikke havde set noget til tidligere. Det var vist egentlig et sats efter havkat, men hele familien Slobodziuk tog i stedet hver sin brosme. Det var Kasper der fik den største af de velsmagende torskefisk. 3,6 kg vejede den, og en ny art kunne føjes til listen over ”årets største”

7. Dag

På 7. dagen gik det hele op i en højere enhed. Der var vindstille, solskin og temperaturen nærmede sig de 20 grader. Det var en kæmpe kontrast til snevejret, som vi oplevede året før. Og minsandten om ikke også fiskeriet gik amok.

Begge både var taget på langfart, og der blev fanget flyndere på begge både. Dog gik det lidt langsomt, men så opsøgte båd 1 en ny plads, og her oplevede vi et helt fantastisk fiskeri. To gange stod vi med dobbelt hug – i begge tilfælde var det Kim og Casper der fiskede synkront. Og det var ikke småfisk der blev fanget. Casper fik 3 flyndere med den største på 26,5 kg. Kim gik helt amok med 5 flyndere op til 24,5 kg.

Magnus fik revanche for den store han mistede på 5. dagen, da han kort efter fangsten af en 16 kg’s helleflynder landede, hvad der skulle vise sig at blive turens 4. største fisk på hele 27,2 kg. Kort tid efter stod han igen med en +20’er, som gik til bunden 3 gange, mens vi drev mod dybere vand. Der var den unge mand hårdt spændt for, og han var nærmest lettet, da fisken vristede sig af krogen og forsvandt i dybet.

Eneste malurt i bægeret var at skipperen på båd 1 gik og mukkede lidt. For på trods af det fantastiske fiskeri havde han stadig kun fanget en enkelt flynder på hele turen, og det var endda en undermåler.

Men pludselig var der også fisk på hos mig, og der kom jeg virkelig på hårdt arbejde. Første gang flynderen kom til overfladen fik vi syn for at det ikke kun var hårdt fordi undertegnede har tynde arme – det var altså også en rigtig stor fisk. Efter et par ture mod bunden gaffede kim den flotte flynder, og nu kunne vi alle smile om bord på båd 1. Vægten sagde 36,5 kg og længden 142 cm og dermed var turens største flynder fanget.

Båd 2 var blevet hidkaldt til den nye plads, og de fik også del i det fantastiske fiskeri. Det var specielt Nikolaj der gik til den, da han havde fat i 4 ud af deres 7 flyndere, og det var da også ham, der fik den største flynder på båd 2, da han fik vægten til at vise 18,6 kg.

8. Dag

Undertegnede tog en pause denne sidste fiskedag, og de 7 andre fiskekammerater sejlede ud mod samme plads, som havde budt på eventyrfiskeri dagen før. Vejret var godt – måske næsten for godt, for der var ikke meget drift i bådene, og fiskeriet kunne ikke leve op til 7. dagen.

Således trak båd 1 en nulbon, men der var anderledes gang i den på båd 2. Her indtil sidste dagen havde båd 1 turens tre største fisk, men Kasper skulle få lavet om på dette, da han efter en hård fight fangede en flot flynder på 35 kg, som lige kneb sig ind på 3. pladsen over de største fisk.

Udover den store fisk til Kasper fik både Paul og Kasper også en mindre flynder hver.

Dermed kunne det samlede regnskab gøres op. Holdet fangede i alt 39 helleflyndere på denne fantastiske tur. 3 fisk over 30 kg var toppen, og der var masser af lækker flynderfilet at tage med hjem.

Tror allerede der var en del, der begyndte at glæde sig til næste års tur på vej hjem fra det smukke Nord.

Referat: Jan Dalgaard Madsen