Dato : 16-07-2020

Efter en ret succesrig torsketur med Muddi med Birger ved roret var det nu tid til at prøve kræfter med kulmulerne. Det skulle være med skipper Per på Bodil.

Junker og undertegnede kommer efterhånden helt godt ud af det med stjerneskuddene på havnegrillen. Så vi gled af sidst på onsdagen mod Thyborøn i fint sommervejr og med høje forventninger.

På havnen mødtes vi med Asbjørn og spiste sammen. Handlede derefter lidt hos Bodil – ikke fordi vi lige manglede noget, men det hører jo med til turen.

På båden var der lidt socialt samvær over en kølig, mens folk stille og roligt indfandt sig på skibet.

Næste morgen måtte vi ud og fouragere lidt, for Jan meddelte lige inden afgang fra Fyn, at der jo ikke var mad med på de korte ture. Det bør vi måske lige koordinere inden næste tur.

Forventningerne var lige skruet lidt ned igen. Per havde ikke fundet kulmuler på forrige dags tur. Der var imidlertid forlydender om kulmuler højere oppe af kysten. Det blev derfor besluttet, at vi tog en 4 timers tur nordover for at prøve at finde mulerne.

Jeg må erkende, at jeg er mere fisker end sejlsportsmand! 4 timer er lang tid at sidde og kigge ud over havet i fint fiskevejr. Vi brugte tiden på at lave en lille pulje – alle på nær Per og Frederikke smed en 50’er.

Det var i øvrigt årets anden pointtur til klubmesterskabet, så der var flere konkurrencer i gang.

Alting får en ende og endelig blev der ringet med klokken, og vi kunne lade blinklysene køre mod bunden med sild eller makrelstykker.

Helmuth, Flemming og jeg havde fået stævnen. Ved siden af mig stod Kurt. Så kom Henri, Jan, Kim Mathisen og Asbjørn. Agterstavnen var okkuperet af Per og Frederikke med godt selskab af Dan og Michael.

Nu havde jeg jo set Kurt i aktion ved torsketuren. Det er en farlig mand at stå ved siden af. Der gik heller ikke mange minutter før Kurts stang bøjede og alle ventede spændt på hvad der kom op – havde vi fundet mulerne efter de 4 timers indsats?

Ja – minsandten om der ikke dukkede en flot mule op fra bunden. Skipper rakte hænderne i vejret – vi fandt dem, for hvor der er 1 mule er der også flere.

Kurts mule vejede 6,9 kg og fik hurtigt selskab. Jan tog en fin mule på 6,5 kg og Per fik endnu en mule på 6,9 kg.

Når der først er fundet en plads med kulmuler, fiskes der normalt i et relativt begrænset område. Dvs. der er ikke så meget sejltid, når først fisken er fundet.

Vi fiskede i rigtig fint vejr. Helmuth havde valgt at fiske med makrelforfang, for han skulle bruge lidt store makreller til røgning. Det lykkedes også – der var rigtig mange fine makreller i området.

Med makrelforfang er der også gode muligheder for bifangst. Helmuth tog også en knurhane og fik 2 kulmuler – en direkte på pirken og en på en ophænger – det er ikke normen.

Flere gik over til at fange lidt makreller efterhånden, som de havde fanget deres kulmule.

Michael nede agter holdt fast i medefiskeriet og fik også 5 fine muler som også var PR da han ikke havde fanget muler før.

Dan gik også efter nogle fine muler, mens Per og Frederikke fyldte godt med makreller i kassen.

Alle fik efterhånden en mule i kassen. Dvs. Junker og undertegnede havde ikke rigtig held i sprøjten. Da Kurt havde fanget en 7 – 8 muler og jeg endnu ikke havde haft et hug ud over en lille torsk, var det faktisk ved at blive lidt af en prøvelsestur.

Jeg riggede om og lavede nye sæt med korrekt længde på tjavs og det fineste set-up. Det gav en lille torsk mere men ingen muler – heldigvis fangede Flemming heller ikke nogen muler.

Vi røg ind i et garn, som kostede halvdelen af selskabet deres endegrej. Flemming fik lavet et nyt rig og så fangede han et par muler. Jeg havde ikke rigtig hug – hmm.

Vi var ved at nå slutningen af turen, men blev enige om, at vi købte en ekstra time. Så kunne jeg måske også fange en mule.

Per trak en flot lubbe sidst på turen, så mon ikke titlen som bådvinder var ved at være på plads.

Jeg holdt stædigt fast i mit medegrej, men uden gevinst. Kurt havde nu trukket 10 kulmuler op lige ved siden af mig. Jeg havde haft 2 forsigtige hug ud over de 2 små torsk og nu sejlede vi hjem.

Vi sejlede nu hjemad. Michael havde travlt med at få fileteret fiskene. Der var fanget godt med makreller, en del torsk og lidt knurhaner. Dagens hovedperson var kulmulen, og der var kommet 59 stk. ombord – lidt ulige fordelt efter min mening.

Per ville jo ikke være med i puljen, så Kurt kunne løbe med alle pengene for dagens første og største fisk.

Vel hjemme i havnen efter en lur, var det tid til selvransagelse – hvad gik galt?? Jo – jeg fiskede med lidt rusten ståltråd til at holde madningen. Jeg var også så flink at låne Flemming lidt ståltråd. Først efter han mistede grejet fik han en mule på krogen uden ståltråd.

Der skal ikke meget til for at det ikke lykkes – jeg kommer stærkt igen den 5. august.

Referat: Kim Falck Grony