Tur : Fladfiskecup Skib : M/S Svend og M/S Neptun, Spodsbjerg. Fiskested : Langelandsbæltet
Go Fishing i Odense afholdt deres årlige Fladfiskecup for 8. år i træk, og Måleren holdt traditionen i hævd, og var igen i år repræsenteret med to skibe M/S Neptun og M/S Svend med 12 målermedlemmer på hver.
Der var 6 skibe med i år, så konkurrencen er hård, og vi var klar, og skulle leve optil de gode placeringer fra Måleren siden starten i 2012.
2012 Morten Hansen Nr. 2 med en flot rødspætte.
2013 Jan Dalgaard Nr. 2 med endnu en spætte.
2014 Dan Fuglsang Nr. 1 med en flot skrubbe.
2015 Jan Dalgaard Nr. 1 med en fin Pighvar.
2016 ingen topplaceringer til målermedlemmer.
2017 ingen topplacering.
2018 Jakob Rasmussen Nr. 1 Kim B.W Jensen Nr. 2 Og Børge Møller Nr. 3.
Det var 24 tændte og velforberedte målermedlemmer, der entrerede M/S Neptun og M/S Svend i Målerens ånd og fik fordelt pladser og agn, og så vi var klar til dagens fiskeri efter de STORE flade.
Starten gik kl 8 og turen gik imod de første fiskepladser, og vi riggede til, snakkede lidt strategi og gjorde os klar i den første morgensol, og nød kaffen og snakkede om tidligere ture med kendte og nye ansigter, som ud at det blå ramte skipper på M/s Neptun en bøje og fik os lige rystet igennem, så var vi vågne!
M/S Neptun ramte den første plads, og vi fik gode rødspætter optil lige under kiloet og mange på de 800-900 gram, nogle store isinger på optil 37 cm, og på M/S Svend fik Kim Falck Grony en fed skrubbe på 1.037kg, så forventningerne steg en tand.
Fiskeriet døde lidt hen og vi flyttede pladser, men fiskene var ikke rigtig i hugget og ej heller den ønskede størrelse - vi skulle jo vinde!
Fiskeriet blev sværere, da det blæste op, og strømmen tog til, men vi fik kæmpet os til fine fisk. Der blev fanget godt med flade repræsenteret med rødspætte ising og skrubber, ingen hvar i år.
På et tidspunkt lignede det mere en artstur, da der blev fanget makreller ulke, torsk, hvillinger og kutling.
På M/S Neptun havde vi hver 8-15 flade og på M/S Svend 30-40 stk. i spandene.
Så alle fik godt med fisk, og vi sejlede imod land med godt humør og håbet om at de fisk med størrelse vi havde, rakte til en placering.
Kl 15 var der præmie overrækkelse, og der blev indvejet rødspætte på 44 cm og 46 cm til Kim Mathisen og Jacob Thomsen, og Kim Falck Grony missede lige præmie rækken med sin skrubbe på 1.037 kg, og endte på en flot 4 plads.
Bådvinder på M/S Neptun var Jacob Thomsen og på M/S Svend Kim Falck Grony, de vandt hver en Savage Gear havkastestang.
Der ryger lidt fisk på årets største liste:
Ulk på 24 cm til Jan Dalgaard.
Ising på 37cm til Torben Andersen og Jesper Jørgensen.
Vi glæder os allerede til næste år, og glæder os over, at Langelandsbæltet år efter år leverer de flotte fladfisk.