Tur : Fladfisketur Skib : M/S Nadia, Helsingør. Fiskested : Øresund
Som en del af det årlige klubmesterskab var der arrangeret en fladfisketur til Øresund søndag den 25. oktober. Weekendvejret truede med regn og blæst, så fredag besluttede jeg mig for at blive hjemme.
Jeg ringede til formanden og lovede at sende betalingen, bare jeg kunne blive fri for blæst og regn, mens jeg prøvede at fange en fladfisk. Så hellere ud og skyde en and på stranden.
Lørdag middag ringede Morten, at han var i Gentofte og havde mistet sin kørelejlighed med Viggo, som havde pådraget sig et maveonde i Egypten. Jeg meddelte, at jeg havde meldt fra, havde ingen orm osv. men det var intet problem – Morten havde rigeligt med madding.
Enden på det blev, at jeg kort efter befandt mig i min bil i den mørke nat og øsende regn på vej mod Gentofte. Jeg kørte og undrede mig lidt over mit ur i bilen og uret i GPS’en ikke var helt enige om tiden.
Langsomt gik det op for mig, at der var noget med sommertid, og efter denne var jeg vist stået op kl. 2.30. Intet under at jeg var lidt stenet og jeg kunne fint reducere farten uden at komme for sent.
Vel fremme i Gentofte kl. 5.30 mødte jeg Morten uden for huset og klar til fisketur, så det var ok.
Da vi kom til Helsingør og kørte op mod Nordhavnen kom jeg i tanke om hvorfor jeg havde meldt afbud i første omgang. Bølgerne slog frådende ind over kanten. De kom skråt gennem sundet og ind mod Danmark.
Efter lidt besvær fandt vi skibet og kom ombord. Jeg gik lige en runde og hilste pænt på mine fiskekammerater på turen, og vi stod ud af havnen.
Det blev lidt af et mareridt at rigge til. Jeg kunne slet ikke stå fast på dækket og væltede i bogstaveligste forstand omkring.
Jeg havde været lidt bekymret for regnen inden vi tog hjemmefra. Den var dog intet problem, da bølgerne slog hele vejen ind over skibet, når vi sejlede. Så var en smule vand fra himlen underordnet.
Da vi skulle fiske, lagde skipper kutteren lidt op mod vinden for at undgå, at vi drev for hurtigt. Det virkede faktisk ok, og inden længe begyndte folk at fange fisk. Brian og Steen stod nede agter og fangede godt, men Morten fangede også fisk oppe i stavnen.
Jeg fangede imidlertid ingen fisk. Jeg kunne heller ikke mærke bunden, så efter en times tid overvejede jeg, om jeg ikke burde gøre et eller andet. Det blev til en markant kraftigere stang og nyt hjul med kraftig fletline.
Så røg der et 300 g lod på, og jeg fandt bunden. Herefter gik det faktisk lystigt fremad, og jeg begyndte sørme at fange fisk ind imellem.
Jeg kunne dog ned af skibssiden konstatere, at hver gang jeg havde 1 fisk på dæk, havde Brian og Steen 3 fisk på dæk.
Det lykkedes Brian at få 2 nye klubrekorder på turen, hvilket er temmelig sjældent, da klubrekorderne står længere og længere tid.
Blandt mange rigtig fine faldfisk tog han 2 skrubber på hhv. 1,0 og 1,3 kg. Her blev den største til ny klubrekord.
Samtidig tog Brian en knurhane på ikke mindre end 38 cm – lidt af et monster som må have været for tæt på udløbet fra Barsebek.
På denne ene tur fik Brian intet mindre end 5 arter og samlet 91,7 point. Selv en middelmådig præstation på endnu en tur havde givet ham klubmesterskabet, men han deltog kun i denne pointgivende tur.
Vejret blev bedre og bedre, og humøret ombord var absolut stigende.
Mit fiskeri sneg sig op på 19 faldfisk og en enkelt knurhane, hvilket var meget fint forholdene taget i betragtning. Det gav mig luft til det senere klubmesterskab, nu da Brian ikke deltog.
Generelt havde alle godt med fisk i kurvene, da vi sejlede ind og efter morgenens uvejr var hjemturen en fornøjelse.