Tur : Vragtur Skib : M/S Bodil, Thyborøn. Fiskested : Vesterhavet
Der har ikke været meget at juble over på Målerens første ture her i 2016, men turene med M/S Bodil er vist det tætteste vi kan komme på en succes-garanti, hvis vejret ellers arter sig.
Det så det ud til, at det ville gøre denne sidste søndag i april, så 10 håbefulde havfiskere mødtes på Pers skib aftenen før og fik gjort klar til en tur på Vesterhavet.
Indholdet i grejboksene blev opdateret i butikken hos Bodil, og ved midnatstid trak vi vist alle torsk i land i køjerne under dæk.
Næste morgen blev vi vækket lidt før fiskeriet skulle skydes i gang og fik mulighed for at få lidt morgenmad inden det første trut i hornet.
Der var aftalt pulje til dagens tungeste fisk, og allerede på første vrag kom der pæne fisk op. Enkelte mindre langer blandede sig med fangsterne af torsk, men fiskeriet var ikke på det niveau som vi oftest oplever.
Størrelsen på fiskene var ganske ok, men mængden kunne ikke helt leve op til Pers egne forventninger, så derfor flyttede vi hurtigt til et nyt vrag.
På de første vrag gjorde Arne det rigtig godt. Han var den, der fangede flest fisk, og han fik også den torsk der længe lå til at skulle blive dagens største. Per vejede den til 9,4 kg, men også Kenneth og Jonas havde fine torsk i baljerne på henholdsvis 8,5 kg og 7 kg.
Stille og roligt blev mit fiskeri bedre og bedre. Jeg fik halet kraftigt ind på Arne mht. mængden af fisk, men det var stadig ham, der havde puljefisken.
På et tidspunkt advarer Per om at nu skal Arne passe på, for næste plads er nogle stentoppe, hvor han mener, der er god chance for en målertorsk.
Da pirkene bliver sendt mod bunden på denne plads, får jeg et rigtig godt hug, men til min store ærgrelse lykkes det fisken at slippe fri af krogen kort tid efter, at jeg var begyndt at få lidt meter ind på den.
Jeg lader pirken ryge til bunden igen og med det samme er der god tung fisk igen. Jeg fornemmer at chancen for en måler er til stede, men i stedet for én stor fisk, viser der sig at være torsk på både pirk og ophænger. Fisken på pirken er dog ikke helt lille, og Per vejer den til 9,5 kg, og dermed overhaler jeg Arne med 100 gram.
Temmelig træt i armene og med et nyligt opereret håndled, der begynder at være lige rigeligt smertefuldt begår jeg den ”fejl” at fiske videre. Jeg når stort set kun lige ned til bunden igen, inden der igen er stor fisk på.
Tilbuddene om hjælp er reelle og velmenende fra fiskevennerne, da jeg begynder at blive pylret pga. håndleddet. Men stædigheden vinder, og det lykkes med hjælp fra rælingen og skibets bevægelser at få pumpet fisken til overfladen.
Per gaffer og finder bismervægten frem igen. Og endnu en gang viser vægten 9,5 kg. Eneste forskel fra før er, at der denne gang heldigvis ikke sad en 4-5 kg's fisk på ophængeren.
Per beder om et billede hvor jeg holder begge ”næsten-målere” på samme tid, og de absolut sidste kræfter i det svage håndled bruges på at posere med fisk.
Herefter slap jeg nogenlunde nådigt for yderligere belastninger, og snart var fiskeriet slut for denne gang.
Per var ikke helt tilfreds med dagens resultat, men alle fik da en udmærket portion fisk med hjem. Udover de få langer vi fik på dagens første vrag, var det torsk vi kunne hjembringe. Kenneth fik en lille sej som eneste undtagelse udover langerne.
Turen mod havnen i Thyborøn blev afsluttet med en gang lækker aspargessuppe og en lille lur inden køreturen hjem.
Ophavsret
Robert Piil 
Der har ikke været meget at juble over på Målerens første ture her i 2016, men turene med M/S Bodil er vist det tætteste vi kan komme på en succes-garanti, hvis vejret ellers arter sig.
Næste morgen blev vi vækket lidt før fiskeriet skulle skydes i gang og fik mulighed for at få lidt morgenmad inden det første trut i hornet.
På de første vrag gjorde Arne det rigtig godt. Han var den, der fangede flest fisk, og han fik også den torsk der længe lå til at skulle blive dagens største. Per vejede den til 9,4 kg, men også Kenneth og Jonas havde fine torsk i baljerne på henholdsvis 8,5 kg og 7 kg.
Da pirkene bliver sendt mod bunden på denne plads, får jeg et rigtig godt hug, men til min store ærgrelse lykkes det fisken at slippe fri af krogen kort tid efter, at jeg var begyndt at få lidt meter ind på den.
Temmelig træt i armene og med et nyligt opereret håndled, der begynder at være lige rigeligt smertefuldt begår jeg den ”fejl” at fiske videre. Jeg når stort set kun lige ned til bunden igen, inden der igen er stor fisk på.
Per var ikke helt tilfreds med dagens resultat, men alle fik da en udmærket portion fisk med hjem. Udover de få langer vi fik på dagens første vrag, var det torsk vi kunne hjembringe. Kenneth fik en lille sej som eneste undtagelse udover langerne.
