Tur : Fladfisketur Skib : M/S Mira III, Middelfart. Fiskested : Lillebælt
Traditionen tro stævnede M/S Mira III ud med et hold Målere, unge som gamle, på novemberturen efter Lillebælts flade inden den årlige generalforsamling.
Det var en meget smuk morgen - helt stille vejr. Der var frostvejr i luften, men det tøede hurtigt, da solen heldigvis fik flot tag i morgenen og i hele dagen. Lækkert!!
Pakket godt ind i flydedragter, varme støvler, handsker og huer begyndte folk at rigge grejet til båden rundt.
Der blev delt orm ud, børne- og voksenportioner, og det ene farlige tackle efter det andet blev bundet på. Finn havde glemt en grejkasse hjemme i Sønderjylland.. Det viste sig dog ikke at betyde så meget for ham.
Jeg kunne "vælge" mellem at skrive referat for turen eller for generalforsamlingen, så jeg tog det første lod.
Vi begyndte fiskeriet ved Kongebrogården, hvor fiskeriet mildt sagt var mere end trægt.. Jeg begyndte selv med at fiske med flåd og tobis, i håbet om at nappe en havørred, som endnu ikke eksisterer på Målerens lange liste over fangster. Det lykkedes dog desværre heller ikke denne gang. Strømmen i Lillebælt var næsten fraværende denne søndag.
Efter at have drevet rundt lidt syd for den gamle bro, sejlede skipper os ned i Fænø Sund. Der var fiskeriet ikke ret meget bedre.. Der endte vi i en sand børnehave af isinger. Der blev fanget rigtigt mange, men der var langt mellem fisk over målet.
Hvillinger og ulke blandede sig også i fangsterne - glade var de Målere, som var langt oppe i klubbens løbende artskonkurrence. Ahlers var lykkelig, da han landede en fin ulk på ca. 32 cm. Det var nr. 2 denne dag. Han trak også fuld potte i hvilling og ising, mener jeg.
Det var min første tur i denne sammenhæng, så det var lidt svært at følge de andres, heldigvis meget smittende, entusiasme.
Juniorerne viste sig også fra bedste side denne dag, mange af os blev os blev udfisket på kryds og tværs. Det var var dejligt at se deres fiskeglæde! Målebrættet blev flittigt brugt af børn og voksne.
Pointene blev løbende meldt på dækket, så spændningen nærmede sig, hvem skulle løbe af med sejren??
Der var tæt løb mellem dem, som lå i førertrøjen. Den sidste del af fiskeriet foregik ved udløbet af Kolding Fjord, henmod Sønderskov.
Et område, hvor jeg for mange år siden havde et rigtigt godt pimpelpirkefiskeri efter pæne torsk. Der er ikke det store at komme efter mere, men årets vinder fangede den afgørende fisk her. Finn fangede en torsk, som afgjorde dysten. En flot "måler" på 52 cm . Også tillykke til den meget fortjente juniormester, Katrine Østerby!
Da klokken var lidt i to, ringede skipper af, og vi sejlede tilbage til Middelfart.
Derefter var der generalforsamling, og vi ønskede hinanden god jul og godt nytår.
Dog er der jo en tur mere i år. Jeg glæder mig, håber vi ses.