Dato : 23-10-2004

Det var med blandede forventninger at jeg, sammen med klubbens øvrige fynboer, drog østpå denne lørdag morgen. Jeg havde glædet mig til turen i lang tid. Dels fordi det var min første klubtur med ”Måleren” men ikke mindst fordi fiskeriet efter Øresunds store rødspætter er kendt viden om. Men vejrudsigten lovede 12 m/s fra Sydvest så jeg var lidt spændt på hvordan forholdene ville være i Sundet.

Vi ankommer som de sidste, – og vel ombord, lægger vi straks fra kaj. Det er stadigvæk mørkt da ”Nadia” forlader havnen i Helsingør. Mens vi passerer Kronborgpynten, flyver hilsner og venskabelige drillerier gennem luften. Brian deler den bestilte agn ud og jeg får lidt bange anelser da jeg ser hvilken mænge min sidemand, Henning, aftager. Har jeg bestilt for lidt? – er Henning super optimist eller er det simpelthen gået over hovedet på mig at vi skal på en flerdages tur?

Jeg får klargjort grejet og er knap halvt igennem den delikate morgenkomplet: et smurt rundstykke og en kølig pilsner – da skipper ringer med klokken og vi kan begynde fiskeriet. Juleaften – go home! Et virvar af kreative tackler fyldt med spinnerblade og kulørte perler i alskens farver styrter mod bunden. Spolen når knap nok at komme i omdrejninger før bunden er nået. Det er lidt sjovt at tænke på at min sidste havtur foregik 3 timers sejlads fra land og på 3-400 meters dybde og nu står jeg her med det lette grej og har ikke meget mere end 10 meter under kølen.

( Jeg vil her lige indskyde at referatet vil blive præget af at jeg fiskede helt oppe i stævnen og derfor ikke har kunnet følge med i alt hvad der er sket ).

Mine bekymringer med hensyn til bølger og strøm viser sig heldigvis at være spildte, da båden ikke i nævneværdig grad bliver påvirket af disse faktorer. Fiskeriet starter lidt trægt for de folk der står i mit synsfelt. Mit forfang virker derimod temmelig populært. Da jeg lander den femte pæne rødspætte synes jeg at situationen er ved at blive lidt pinlig. Der bliver ikke rigtigt taget andet i stævnen men nede agter kan jeg gang på gang skimte Brian og Jens med flex på klingen. Lidt efter vender billedet heldigvis og Henning kan fremvise en flot rødspætte der bliver vejet til prik et kilo. Lidt efter fanger han en skrubbe der næsten er af samme kaliber. De andre begynder også at røre på sig og fangsten af de tre almindelige fladfiskearter krydres med enkelte torsk og små hvillinger.

Vores ærede formand, Jeppe, har taget sin søn André med på et afbud. André fisker med i starten men må efter en tid overgive sig til søsygen. På et tidspunkt, mens han har barrikaderet sig på toilet, haler Jeppe en fladfisk op på hans stang. Fisken bliver sunket ned igen – der bliver kaldt på André – og han kan sidenhen svinge sin første fladfisk på turen indenbords. Dette viser sig at være den rette medicin mod søsygen. Brian giver purken et par gode råd til fiskeriet og snart er han ikke til at stoppe. Det gælder både hans mundtøj og den stadige strøm af flotte fladfisk i kurven. Jeppe har nok at gøre med at afkroge fiskene for sin søn og det er formentlig derfor han ikke får rigtig gang i fiskeriet (?).

Mit eget fiskeheld er åbenbart døet ud. Nu er jeg tilskuer til at den ene flotte spætte efter den anden banker i dørken. André er helt oppe at køre. Han har fanget to rødspætter over kiloet, hvor den ene vejer 1250 gram. Jeg er egentlig begyndt at grue for at skulle høre på ham på hele hjemturen da jeg får hug af en fisk, der i modhugget blot bliver stående tungt. Ingen tvivl om at det er en stor fisk og da den åbenbares i overfladen er der heller ingen tvivl om at den vejer over kiloet – og måske vigtigst af alt – den er større end Andrés! Så skulle freden på hjemturen være sikret…

Jeg begiver mig hen på siden af styrehuset for at få vejet fisken af skipper, Lars Pryds. Han står selv med fisk på og siger meget selvsikkert at hans er større end min. Han får ret med hensyn til fisken. Han smækker gaffen i et ordentligt lokumsbræt, som får bismeren til at balancere ved 1700 gram. Fisken er lidt tynd og burde have vejet over to kilo. Min rødspætte vejer 1550 gram og måler 50 cm. Det er ny klubrekord og bliver også turens største fisk, fanget af et medlem.

Jan, der har stået uden for mit synsfelt, har virkelig haft gang i fiskeriet. Jeg kigger målløs på hans kurv der er halvt fyldt med fladfisk. De to største vejer 1,0 og 1,01 kilo. Disse bliver siden hen slået af en fisk på 1,05 kilo. Et kig i baljerne hos folkene nede agter viser med al tydelighed at de er nogle ”hårde” gutter. Det er uden tvivl det sted på båden hvor der er landet flest flade.

Hen på eftermiddagen flytter vi plads til ”Disken”. Torben fanger en knurhane på 29 cm og en af Hennings gæster fanger én der er lidt større. Derudover falder der ikke mange fisk af så vi sejler tilbage hvor vi startede. Her ligger alle de andre både stadig og meldingerne går på at der er fanget en rødspætte på 2 kilo! Det gode fiskeri fortsætter og der bliver fanget fisk i en lind strøm til der tilslut ringes af for dagens fiskeri.

Status på turen bliver at der samlet er hjemtaget ca. 300 fladfisk. De fire ”bedste” har fanget omkring 30 stk. hver. Der er en smule tvivl omkring antallet af fisk over et kilo, men et sted mellem 10 og 15 stk. blev det (vist) til. Der blev sat ny klubrekord i rødspætte ( 1550 g/50 cm ) af David og den gældende rekord på ising blev tangeret af både Jan og Jens. Begge fisk målte 34 cm.

Tilslut vil jeg gerne takke alle for en god og hyggelig tur – det var fedt at møde Jer! En ekstra tak går til de glade givere af øl og Øresunds Akvavit. Det smagte godt og jeg skal nok gøre gengæld på en senere tur!!!

Og hjemturen…efter de første par øl tror jeg den foregik i relativ stilhed. Om Morten har været generet af snorken fra de bagerste sæder må stå hen i det uvisse…

Referat: David Nielsen