Dato : 23-07-2009

Målerens udlandstur 2009 gik til Sørøya i nordnorge. Denne destination blev valgt, da vi efter at have oplevet et sandt sejbonanza på Røst, gerne ville prøve noget mere varieret, hvilket vi mente Sørøya kunne byde på.

Denne gang var der 19 tilmeldte, fordelt på 5 både. For første gang skulle vi afholde en målertur udelukkende fra lejede småbåde, men det skulle senere vise sig at fungere perfekt. Ud af de 19 tilmeldte var der 8 der kørte selv, mens der var 11 der fløj.

Det var derfor 11 forventningsfulde fiskere der mødtes i Kastrup Lufthavn, og lige fik hilst på, inden vi gik til check-in. Flyturen er knap så anstrengende som køreturen, der skulle dog et skift i Oslo til, inden vi kunne ankomme til Alta. Vi ankom til småsnaldret vejr, og vejrudsigter der lovede en god del vind. En sms fra Brian der allerede var på øen lovede “halv-bøsset” vejr. Ak ja, det var godt nok ikke lovende.

Fra Alta gik turen med bus til færgelejet i Øksfjord, hvor færgen til Sørya gik fra. Vi fik en velfortjent halv times strække-ben-pause, inden færgen ankom og vi kunne begive os ud på 1½ times sejlads til Sørøya. Vejret så egentlig ok ud, på færgeturen til Sørøya, og en snak med nogle lokale ombord på færgen, hejste stemningen en del, da det så ud til at vi kunne komme ud og fiske med det samme. Sådan, så slap vi for at hive kortene frem og spille Mousel hele natten igen.

De 11 fiskere der var fløjet derop, var efterhånden godt trætte af transporttiden, og det hjalp ikke på humøret at de fik at vide at der liiiige var ½ times køretur igen, inden vi ankom til Sørvær, hvor vi skulle bo. Man kunne næsten høre hovederne banke mod ruden i bussen, da vi kørte uden om Breiviksfjorden, der lå helt stille hen, for det indbød da 100% til en fisketur med det samme.

Vel ankommet i Sørvær var der en kort intro til bådene, fiskeriet og overnatningen fra vores guider denne uge, Lars og Ulf. Bådene er nogle rigtigt fede fiskemaskiner fra Arronet, med 135 hk på hækken.

Vi fiskede i faste teams, for at undgå for meget bøvl med at få benzinen afregnet:

Båd 1: Guidebåden. Denne båd overtog team GT allerede 2. fiskedag.

Team GT bestod af: Jeppe Hansen, Dan Fuglsang, Morten Hansen og Viggo Madsen.

Båd 2: Team Als, bestående af Jens Jørgen Lassen, Torben Rasmussen, Finn Jensen og Torben Østerby.

Båd 3: Team Ahlers, bestående af Brian Ahlers, Rikard Jensen, Torben Andersen, Anders Wolff.

Båd 4: Team Mix, Jan Dalgaard, Søren Jensen og Bo Gervig.

Båd 5: Team Sjælland (Team Træsko), Ole Ganderup, Tom Rasmussen, Jens Dinesen, Michael Jakobsen.

Efter intro til både og fiskeri stod den på en god gang aftensmad, lavet af dem der var kørende til Sørøya. Vi havde medbragt en del kød hjemmefra, så der var til ca. hver anden aften. Resten af tiden skulle vi have selvfanget fisk, så det var selvfølgelig vigtigt at vi kom ud og fiske.

Der havde allerede været en båd på vandet i løbet af onsdagen, et mix-hold bestående af Brian Ahlers, Jens Dinesen, Viggo Madsen og Jan Dalgaard, bare for lige at se på forholdene. Her havde Brian nappet en flot kuller, men ellers havde de ikke fanget så meget.

Selvom de fleste af os på dette tidspunkt havde været oppe siden kl. 04 – 05 samme morgen, og uret nu viste omkring kl. 23, så var vi ikke til at stoppe, vi ville bare på vandet. Vores guide Ulf anbefalede en ny plads som de havde fisket ugen op til vi kom, en plads som Ulf mente var BEDRE end storskallen, hvilket virkelig er en påstand.

Nå, vi måtte jo stole på vores guide og vi strøg alle mand afsted mod den nye plads. Vi lagde os på den nordlige del af pladsen til at starte med, og fiskede et grundområde på omkring 25-40 meter.

Der gik ikke lang tid inden vi havde flynder i båd 3, og tilmed var der også en hel del katte. Båd 3 havde den fordel at vi havde været samme sted i 2008, og derfor vidste en del om flynderfiskeriet i forvejen. Vi havde hurtigt 3 flyndere på dæk, og mærkerne på plotteren formede en fin trekant hvorfor denne plads hurtigt blev døbt bermudatrekanten.

Flyndernes størrelse var ikke voldsom, mellem 4 og 8 kg. Efter at have skamfisket denne plads i nogle timer, tog vi chancen og rykkede nogle mil væk til et andet område hvor dybden hurtigt gik fra ca. 20 til 60 meter. Ikke det mest oplagte flynder-sted og vi fik da også mest torsk. På et tidspunkt hvor der er lidt torsk under båden pirker jeg lidt med min jig ved bunden, og pludselig smælder en flynder på. Den kommer stille og roligt til overfladen, og det viser sig senere, at den vejer 12,3 kg.

Vi rykker igen nogle mil, denne gang til et stort grundområde mellem 20 og 40 meter. Det var dog ikke helt med vilje, da vi faktisk var på vej mod Team Als der havde fået en stor flynder på ca. 145 cm. Vi kunne dog ikke modstå det mågesjov vi så, og begyndte at kaste med vores storm-shads. Det gav en del målertorsk, og pludeslig står anders med grov fisk, og vi kan senere sætte krogen i en 19,2 kg helleflynder. Godt gået af Anders! Vi når ikke meget mere denne nat, og vi tøffer stille og roligt mod havnen. De fleste både har fanget godt, blandt andet også med en del havkat og målertorsk.

Vi ankommer til Sørvær henunder aften, hvor mange af os efterhånden har været oppe i over 30 timer. Tid til at få en blunder. Til aften står Team Ahlers i køkkenet og laver den lokale ret “Hawaii-Kat”, der består af havkat skåret i tern i en karrysovs med ananas. Som tilbehør serveres ris.

Dagen efter er vejret desværre lidt for hårdt til at vi kan komme tilbage til pladsen, så denne dag bliver kveitesundet udforsket. Torben får her en 11,5 kgs flynder, men også andre både får denne dag flynder i båden. Båd 3 har medbragt børsteorm og vi benytter det dårlige vejr til at lede lidt efter nogle rødspætter. Vi får en del isinger og mindre rødspætter, men Brian får også fingrene i en 2,1 kg's rødspætte.

Hen under aften begynder vinden at lægge sig igen, og båd 3 ser muligheden for at prøve torskefiskeriet på Reis, en plads hvor der tidligere i år er landet 3 torsk over 30 kg.

Vi har ingen agnfisk med, vi prøver i stedet at se om vi kan fange nogle agnfisk først. I første dyp mister jeg en god fisk på pirk, mens Anders og Torben får krøllet deres stænger med makrelforfang meget hurtigt. Brian står med stor fisk og får hurtigt en 16 kg's torsk til overfladen. Brian havde kroget en fisk på vej til bunden, og holdt derefter blot pirken ved bunden og ventede på at torsken inhalerede hans agnfisk.

Anders kommer sidst op, men det viser sig at det er med god grund. En grov torsk har gnavet en agnfisk af makrelforfanget og er blevet viklet godt og grundigt ind. Torsken er stor, og bliver indvejet til 23,5 kg. Ikke dårligt på makrelforfang, jerk-stang og mini-rulle. I drevet efter gentager Anders bedriften, dog på det normale grej denne gang, med en torsk på 20,0 kg.

Der er store sejstimer fra bunden og 40 meter op, eller, det tror vi da det er. Først ret sent går det op for os at det er store stimer af mindre kuller, det finder vi ud af da vi kun får fejlkrogede kuller op. Måske er torskene ikke så vilde med at stå og spise kuller? Vi finder sejene lidt længere nordpå, men på dette tidspunkt er det ved at være tid til at komme i havn, så vi når ikke at fiske yderligere.

Det er også på Reis at jeg får kongehugget, stangen krøller ned i håndtaget, og står tungt og dybt. Jeg lurer godt nok på at det ligner et bundhug, men af 3-4 gange får jeg løsnet bundhugget og kan stille og roligt pumpe “fisken” til overfladen. Sidste gang “fisken” sidder fast mangler jeg kun 10 meter line, hvilket jeg kan se takket være cirkussnoren med de smarte farvemarkeringer for hver meter. 2 tommelfingre gør dog en ende på mine lidelser og op kommer 2 jigs og en tyskerpirk og en pokkers masse line. Havde det dog bare været en 20+'er...

Vi havde skiftende madhold, og jeg mener at vi denne dag fik skinke, hvilket var virkelig lækkert.

Dagen efter var vejret igen til at gå til den nye plads. Vi lagde os på Bermuda-trekanten, som sædvanligt, men der skete ikke det helt vilde. Torben fik en havkat på 4,55 kg, hvilket er en ganske ok størrelse på Sørøya. Der er ikke voldsomt store katte, til gengæld er der mange.

Team Sjælland må på et tidspunkt kalde over VHF'en at de havde fået flynder i båden. Team Sjælland havde virkelig kæmpet for det, og Tom blev belønnet med en rigtig flot flynder på 31 kg. I mangel af mere aktion sejlede vi ned til til dem, for at få skudt nogle billeder. Tom var dog ikke helt med på det med billederne. Han klagede over at den var tung, og han nægtede tilmed at smile.

Guidebåden med Team GT ombord havde også fået flynder, formand Jeppe havde slået til med en flynder på 25 kg. Vi er glade for at alle de dymo'er vi havde lavet til formanden kunne være til gavn.

Stemningen på dette tidspunkt var høj, flynder på 31 kg er godt gået, og fisken trak lidt både til, både team mix og team ahlers lå tæt på team sjælland. Ud af øjenkrogen kan jeg se at Bo gervig får et godt hug, som han imidlertid mister efter få øjeblikke. Jeg står selv og fisker, og ca. 10 meter under båden mærker jeg de karakteristiske slag fra flynderen, uden at den dog bliver siddende. Jeg kører jiggen et par meter ned og gentager tricket, og nu sidder den der. Til stor morskab for de øvrige ræser fisken direkte til bunden, hvor den opholder sig, indtil jeg langsomt kan få den opad. Til sidst får Brian krogen i flynderen, ny PR på 14,5 kg, sådan!

Vi beslutter at sejle videre, sådan lidt på opdagelse. Brian havde spottet en spændende plads, som absolut måtte holde flyndere når strømmen var rigtig. Vi fik lokket team Sjælland med, og da vi meldte til de øvrige både over VHF'en hvor vi gik hen, så var guidebåden med Lars ved roret hurtig til at melde tilbage at den plads var identisk med den hvor Jeppe fik sin 25 kg's. Sådan, godt med lidt info.

Vejret blev bedre og bedre og der var ikke megen vind på den nye plads, så vi lå og tog nogle hyggedrev mellem 20 og 50 meter kurven. Vi fik nogle enkelte småtorsk, men intet vildt. De øvrige både begyndte at snakke om Storskallen, altså lige en hurtig tur ind og tanke, et par timers søvn, og så afsted igen. Vi var absolut fristet, men omvendt ville vi også gerne lige give spottet en chance, specielt da der kun var 1½ times tid til strømskift.

På plotteren var der nogle karakteristika som vi var meget optaget af, da det lignede et perfekt sted for flynderen at jage. Da strømmen lagde sig, begyndte vi at kaste, for at få afsøgt noget mere vand, og få spredt vores agn. Det virkede absolut helt fantastisk efter hensigten: Brian får et kanonhug, der bare trækker line af rullen, og når Brian begynder at blive gejlet over et hug, så bør man vide at det er seriøst. Det er det også: Efter små 20 minutters fight får Anders sat spyddet i ryggen på en grov flynder, og ved hjælp af et par gaffer kommer den det sidste stykke ombord. Kæmpe jubel ombord, og med fedtede fingre får vi hevet tommestokken frem: 145 cm skønhed!

Vi sejlede tilbage og tog et nyt drev over småtoppene, og denne gang smælder det hos Anders: En ny tung fight, og sandsynligvis ny PR til Anders (igen). Fisken vejer 26,5 kg og nu er der 2 tossede mænd der hopper rundt i båden samtidigt. De øvrige både melder at de rykker ind for at tanke/sove/spise for at tage på Storskallen. Det kan vi imidlertid ikke tage os af, vi vil fiske igennem mens fiskeriet er varmt.

Vi får dog “kun” en enkelt fisk mere, en flynder på 10,75 kg til Brian, inden vi kaster kveitespyddet i ringen og sejler ind. Det passer med at da vi ankommer til Sørøya, da går de andre mod Storskallen, mens vi går mod dynerne...

Da Team Ahlers har sovet nogle timer begynder de første meldinger at komme fra Storskallen. Fiskeriet har ikke været fantastisk, men der bliver da fanget jævnt med flyndere, og heldigvis er der også flyndere til mange af dem der endnu ikke har fået.

Vi andre er lidt låst på fiskeriet, da vi ikke kan gå på Storskallen, da der er for langt derud. Hvis vi vælger at gå derud kan vi kun nå 4-5 timers fiskeri, hvilket vi ikke gider. Vi kan heller ikke gå til den nye position, da vi ikke har en makkerbåd, som er påkrævet. Efter lidt rådsslagning ender vi med at give de røde banditter chancen, og heldigvis har Brian nogle tal fra sidste år, hvor vi bl.a. fik 2 over 8 kg.

Vi har heldigvis forberedt os, og har sejfilet liggende på frost, så vi slipper for bøvlet med at fange agnfisk, og kan ræse direkte ud på rødfiskepladserne. Vejret er med os, det er fladt vand næsten uden strøm, lige noget vi kan bruge når vi skal fiske på 120-300 meter vand. I starten får vi en del brosmer, med enkelte, mindre rødfisk. Efterhånden får vi dog fisket os varme, og de lidt større rødfisk rammer dørken. Jeg får selv en på 4,55 kg, og de øvrige har også fisk på 3 – 4,5 kg. Vejret bliver gradvist værre, og Brian skal arbejde mere og mere for at holde os på det rette spor, så vi undgår kludder. Der kommer flere og flere fisk, og de bliver større og større. Torben får en rigtig god fisk langt ude i drevet (vi snakker her 300 meter vand), og den vejer 7,25 kg. Sådan, Torben!

Anders kan dog heller ikke holde sig tilbage, og får en flot fisk på 7,45 kg i det aller-sidste drev, inden vi tøffer stille og roligt mod havnen. Ny klubrekord er en realitet, og det i en størrelse som nok ikke bliver overgået foreløbigt.

Vejret er nu ganske råddent, og bådene på Storskallen er endnu ikke kommet ind. De første meldinger vi får pr. SMS går på at de bliver 1 time forsinket, pga. vejret. Øv. De kommer dog i havn til sidst, godt krogede, udtrættede og møre. En slags flynderens hævn. Heldigvis havde flere fået flynder, og der var en god stemning.

Aftensmaden bestod af Stegt Flæsk med persillesovs, cadeau til Jeppe og Dan, klubmestre i sovs, både sur, sød, brun, hvid, persille og i kategorien “fri”.

Vejret var nu lidt loddent igen, og Team Ahlers forsøgte godt nok at gå mod den nye plads om morgenen, men vi vendte om, fordi vi mente at vejret alligevel var FOR råt. I stedet blev det til en tur nordover, til Kveitesundet, Sandfjorden og hvad der ellers ligger på de kanter.

Vi lagde ud med at mede fladfisk, men fik kun mindre isinger, intet at skrive hjem om. Lidt op af dagen får jeg et godt hug, og jeg når lige at slå elfenbenet til, da det absolut må være en bedre spætte, men til alles overraskelse viser det sig at være en lille helleflynder omkring kiloet. Den får pillet krogen med børsteorm ud inden den får friheden igen.

Brian og Anders får på samme plads et dobbelthug, og lander 2 nøjagtigt lige store røvhuller (eller søpølser), endnu en klubrekord til Team Ahlers....

Vi fisker os tilbage mod Kveitesundet, hvor bl.a Team Als ligger. En noget stolt Østerby vil gerne donere en flynder til aftensmaden, da han står og fighter en 20+... Det får han selvfølgelig lov til, så vi kan få grillet flynder den sidste aften.

Vi fisker også lidt i kveitesundet, og udover en lille flynder, så sker der ikke yderligere og vi tøffer hjem efter en rolig dag på kontoret.

Aftensmaden består af flæskesteg, og da vi havde rigeligt af den, så blev vores guide Ulf, og mekaniker Christian indbudt til at spise med.

Under aftensmaden opstår ideen om en mini kveite-turnering den sidste dag. Reglerne er simple: længste fisk vinder puljen, det koster 100 nkr at være med og alt skal genudsættes. Team Ahlers var klar på lidt lir, og vi røg med i puljen. Turneringen skulle starte kl. 06.00 til 18.00, hvilket passede fint med at vi skulle være i havn senest kl. 21 den sidste dag.

Alle både røg mod det nye spot tirsdag morgen, vi gik fra havn kl. 4 og tog det stille og roligt, sammen med Team Sjælland. Vi gik direkte mod spottet hvor Brian havde fået sin store flynder. Det passede med at vi ankom kl. 05.45, så vi kunne lige nå en kop kaffe og nyde det rolige vejr inden konkurrencen gik igang.

I første dyp sidder brian i kaptajnsstolen og roder med plotteren, mens jiggen kører til bunden. Han kører 10 omgange på hjulet og skal så lige zoome ud på plotteren, da en god flynder knalder til på jiggen. Hvilken start! Fighten er ikke så vild som den store han fik et par dage før, men det er stadig en god fisk.

I et eksemplarisk teamwork får Brian fightet fisken til overfladen, hvor jeg får listet en krog i underkæben på fisken i 2. forsøg. Fisken forsøger at vride sig af krogen, men det lykkedes ikke, og til sidst får Anders et tov om halen, og vi kan roligt løfte kalorius ind i båden. Tommestokken viser 124 cm, og Brian går i spidsen for konkurrencen. Efter en mindre fotosession ryger fisken tilbage, og hvilken fornøjelse det er at se flynderen slå et kraftigt slag med halen og suse mod bunden.

Vejret er rigtig godt denne dag og vi smider gradvist mere og mere af det uldne, og vi bliver hurtigt enige om at det vist ikke rigtigt er flyndervejr denne dag. Vi gennemtæver pladsen med de store, der på dette tidspunkt bliver døbt Sarah Youngs Patter, efter en ret karakteristisk dybdekurve på plotteren, men vi får ikke yderligere flyndere. Til gengæld har vi et fint torskefiskeri op til 7-8 kg, hvilket er stærkt underholdende på let grej. Brian får en sej på 7,45 kg der snyder ham lidt, da fighten mere minder om flynder end om torsk.

Vi sejler en del frem og tilbage, men der sker ikke meget rundt omkring, og så vidt vi ved er Brian stadig i spidsen af konkurrencen over middag. Vi beslutter her at lade konkurrence være konkurrence og ryger derfor ud på en længere tur til Reis, da vi lige vil se om vi kan nappe den helt store torsk. Vores tur ender dog i skuffelse, da der er helt og aldeles fisketomt på Reis, udover en meget lille stak fisk, der viser sig at være mellemtorsk. En notbåd tæt på får skylden, den har sandsynligvis fyldt sit not med kuller nogle få timer før vi ankom. ØV!

Da vi tilmed bliver afskåret fra at fiske en top lidt længere sydpå af selvsamme notbåd, så gider vi ikke mere og Skipper Brian ringer af for denne gang.

Konkurrencen er dog stadig i gang, og guidebåden har virkelig givet den gas i kampen for at få en flynder over 124 cm, men senere på aftenen finder vi ud af at Brian har vundet, stort tillykke til ham. De øvrige både kommer dryssende ind mellem 18 og 21 og vi bruger aftenen på at ordne det sidste filet, får tanket og afleveret bådene, og ikke mindst stegt helleflynder til den store guldmedalje.

Det er et træt men lykkeligt hold af 19 måler-medlemmer der kan skylle en velfortjent PR-bajer ned fra en af de utallige der skyldte, efter en tur som man dårligt turde drømme om hjemmefra. En tur som fysisk har trukket store veksler på de fleste, da vi har fisket mere eller mindre i døgndrift. Fuldt forståeligt valgte mange at tage en fridag undervejs.

Hvis regnestykket ellers passer bare nogenlunde, så nåede de 19 deltagere lige over 50 flyndere, med 2 over 40, 1 over 30 og 4 over 20 kg. Antal målere er der heller ikke helt styr på endnu, men Anders flotte 23,5 kg torsk var den største, med yderligere 2 torsk over 20 kg.

Tak til turdeltagerne for en uforglemmelig tur, og til vores guider og Nordic-Sea-Angling for noget af det bedste havfiskeri vi endnu har været udsat for i Måleren. Mon ikke vi vender tilbage?

Referat: Rikard Jensen