Dato : 22-04-2001

Endelig oprandt den længe ventede dag, hvor vi skulle af sted på den årlige 24 timers tur for Måleren. Vi havde valgt at kører fra Århus kl. 23.00, da der var aftalt med Dan Flak at han ville sejle ud kl. 03.00. Efter et par timers kørsel kunne vi begynde at bære grejet ombord på det gode skib Yellow Reef, som skulle være vores hjem de næste 24 timer. Klokken 02.30 var næsten alle ankommet til båden, hvorefter også Dan ankom. Efter en optælling, konstaterede han at der manglede 3 personer, hvilket måtte være de, der overnattende i hytten. Der blev sendt en mand af sted efter dem, men han nåede kun lige rundt om hjørnet før han mødte dem. Så efter at have fyldt brændstof og is på, kunne vi lidt over 3 kaste trosserne og begive os ud på den lange tur. Vi fik at vide, at der var planlagt ca. 4 timer`s sejlads inden vi skulle begynde at fiske, så flere krøb til køjs. Voldborg og Co. havde endnu en gang været med os, de havde lovet 0-1 m/s, hvilket lød utroligt, men det passede og da der ingen dønninger var, gik det bare der ud af for fuld skrue. Dan fortalte undervejs, at dagens fiskeri ville foregå på ca. 170 meter vand, og at der ville være diverse vrag, som der ikke blev fisket så meget på, da de lå temmelig langt til havs. Efter ca. 4 timers sejlads og den smukkeste solopgang, nåede vi det første vrag, som skulle prøves. Alle var meget spændte da vi sendte vores pirke ned i dybet, -- for hvad ville ske når de nåede vraget. Under de første par timeres fiskeri skete der ikke meget, der blev fanget lidt hist og her, hvilket ikke var det skipper havde forventet, så der måtte prøves nogle flere vrag.

Under den følgende sejlads kunne vi skimte land mod nord, så der var en inde for at spørge Dan. Han fortalte, at det var Norge som vi kun befandt os ca. 35 mil. fra.

På de næste 2 vrag var der slet ingen fisk, men det var der til gengæld på det tredje, Dan oplyste, at der var masser af fisk og at de stod ved bunden, så da klokken ringede var det med en vis spænding, at de 11 pirk blev firet mod bunden. Der skulle da heller ikke gå ret lang tid, før de første havde fangst. Dan kom ud fra kahytten og berettede at det så godt ud, og først da gik det op for os at næsten alle havde fisk på. Det viste sig at være sej, der havde hugget på alt lige fra pirk til ophænger. Flere havde fået dobbelt hug, hvilket gjorde at de var noget lange i armene efter at have trukket sådanne et par fisk op fra 170 meter. Anders havde valgt at fiske med 2 ophængere og en pirk, hvilket han hurtigt fortrød, da han 2 gange i træk fik tribble hug; - den første gang vejede hver fisk 8 kg. Langsomt fik vi sejen med op i vandet, så de på et tidspunkt stod kun 50 m. under båden.

Sådan forgik fiskeriet de næste 4-5 timer; fiskene var over det hele. De stod både på og ved siden af vraget. Det var bare helt vildt. Nå, men alting har en ende og Dan syntes også, at vi skulle prøve et andet vrag, der lå længere inde mod land på 120 meter vand og som skulle gemme en del langer . Vi var flere som riggede om til agn, hvilket skulle vise sig at været en god ide, da der gik ikke lang tid før de første langer lå på dækket og vred sig. Pludselig kunne vi høre at der sket noget oppe foran. Dan kom ned for at hente vægten og i forbi farten sagde han, at det var en lange og at den vejede et godt stykke over 20 kg. Den viste sig at veje 25 kg. Det var Brian Ahlers, som havde fanget den og samtidig skal nævnes at han fik 4 andre målere på denne tur;- godt gået. Der skulle ikke gå ret lang tid, før der kom endnu en lange på over de 20 kg. ombord. Den heldige fanger var denne gang Rene Petersen ( tidligere indehaver af den gammel klubrekord i lange). Mens vi lå og fiskede, var der pludselig en som råbte "spækhugger". Det viste sig at være en hel flok, et imponerende syn, at se disse store "fisk" svømme rundt. Der var en unge, der kom helt hen til båden, hvorefter den dykkede ned under og kom op på den anden side. En helt fantastisk oplevelse, at se den så tæt på, hvilket var hele turen værd. Da de var svømmet væk, kunne vi vende tilbage til det, vi var kommet for, nemlig at fiske. Hurtigt var vi tilbage ved vraget, hvor stængerne atter bøjede faretruende og flere langer samt torsk kom ombord. Klokken ca. 21 gav Dan signal til at denne perfekte fiskedag var overstået og at der nu ventede os en lang sejltur tilbage til Hanstholm, hvor vi ville kunne få vores fisk fileteret. Så nu gjaldt det bare om at få fiskene gjort rene og pakket grejet ned i en vis fart, så det var muligt at få et par timers søvn. Klokken 03.00 lå vi igen ved bolværket i Hanstholm, hvor vi havde ligget for 24 timers siden. Den eneste forskel var 11 godt brugte lystfiskere og en hulens masse fisk.

Nu hvor jeg sidder her og skriver dette referat og kikker på fangstrapporter over turen, må jeg sige, at den er meget flot. Der er fanget ikke mindre end 16 måler og kommet 2 nye klubrekorder, men så hurtigt som det går for tiden med de rekorder, der kan det tænkes at de allerede på næste klubtur bliver slået.

Jeg synes, vi havde et hyggeligt døgn, og vil gerne sige tak for denne gang. Måske ses vi på næste klubtur med Måleren.

Referat: Ole Egelund