Tur : Fladfisketur Skib : M/S Mira III, Middelfart. Fiskested : Lillebælt
Hjælp – min stegepande er for lille !
At skulle skrive referat for en tur med Havfiskeklubben Måleren er som regel en god mulighed for at genkalde minder fra vandet, men kan nogle gange være svær at komme igennem, hvis der har været lidt langt ”imellem snapsene”.
Turen søndag den 20. november 2005 med Mira III på Lillebælt burde være en overkommelig opgave at skrive referat for…….af mange årsager…….
Lad os starte hvor det hele begyndte – en kølig morgen i Middelfart – allerede dér var der måske nogle der kunne have deres betænkeligheder. De seneste meldinger fra det lille bælt var ikke for opløftende. Kassereren havde så sent som dagen i forvejen testet både farvandet, skibet og fiskene af. Skibet havde der ikke været noget at klage på, men en kraftig strøm havde gjort, at der måtte søges noget sydligt for overhovedet at kunne holde bund. Det havde resulteret i meget få fisk og ingen af dem særligt store.
Det kunne selvfølgelig være, at selv samme kasserer var lykkedes ved med sin blotte tilstedeværelse at skræmme samtlige de flade væk, og det blev grundigt overvejet, om vi skulle sejle ud uden ham. Men da han kørte rundt med alle børsteormene (de fleste i bakker!!) i den gamle Peugeot ventede vi alligevel på ham.
Men alt i alt var vi ikke superoptimistiske, da vi lagde fra kaj, dog med den fortrøstende tanke, at vi på trods af manglende fiskeheld altid når at få en hyggelig dag ud af det alligevel.
Det skulle dog hurtigt vise sig, at forholdene for lystfiskeri var fuldstændig anderledes end dagen i forvejen – ja, nærmest tæt på perfekte.
Strømmen var svag, og solen hjalp med til at holde varmen. Flere medlemmer havde også valgt at lufte familien på denne tur, så alle muligheder var til stede for at få en rigtig god oplevelse ud af det.
JA, JA, JA, MEN FANGEDE I NOGET? – spørger dem, der af den ene eller den anden grund ikke var med hin efterårsdag mellem Fyn og Jylland.
Jo, nu skal I høre……. Fiskeriet startede med pæne fladfisk jævnt fordelt imellem deltagerne. Willy så dog ud, som om han holdt sig lidt tilbage – måske for at lade de andre komme til, eller måske blot for at beundre (aflure) sine fiskenaboers teknik. Han lagde dog hårdt ud, da han endelig kom i gang, og han havde mere end svært ved at skjule sin tilfredshed, da han luskede en fed skrubbe på 42 cm og 1,20 kg op på dækket.
Så var fiskeriet for alvor skudt i gang, og selv dem, som måske havde været en smule pessimistiske i starten, kunne se, at der var muligheder for pæne fangster, og der blev fisket effektivt hele skibet rundt de næste timer.
Hvor vi de tidligere år ikke har været heldige at finde (eller der var ikke) pæne koncentrationer af fladfisk, var det som om, at alt lykkedes netop på denne tur. Der var masser af fladfisk, og procentdelen af fisk, der var for små, var ekstrem lav. Det resulterede i, at alle spande blev godt fyldt med en fin blanding af rødspætter, isinger, skrubber og enkelte torsk. Enkelte (her iblandt Jens Jørn, Brian og Jan) rundede de 20 stykker over målet.
Kim (fra SH Jagt & Fiskeri) var endda så heldig/dygtig at lande noget så usædvanligt som en fin knurhane (på 28 cm), så det var endnu lidt krydderi på en ellers allerede yderst vellykket tur.
Efter lidt få lokale uoverensstemmelser over fordelingen af spandestørrelser måtte undertegnede godtgøre, at den store spand stod hos mig (og ikke hos kassereren), da jeg fandt en rødspætte på 46,5 cm og 1,18 kg at lægge ned i den – så blev der ro!
Ellers kan jeg fremhæve, at Brian Ahlers endnu en gang (og endnu en gang med stor succes) afholdt fiskekursus oppe på forskibet. Denne gang var det Dan Fuglsangs Lone, det gik ud over.........
Om det var Brians kyndige vejledning eller dåsen med WD40, der gjorde udslaget, vil jeg ikke gøre mig klog på, men i hvert fald holdt hun sig ikke tilbage med fangsterne, da hun først var sluppet væk fra Dans tydeligt mangelfulde fiske-adviseringer.
Den eneste, som måske ikke fik fisket så meget til sidst, var formanden, som måtte indtage en mere horisontal stilling den sidste times tid – tydeligvis for at samle kræfter til at aflægge beretning under den efterfølgende generalforsamling.
Men som det må stå klart for de fleste, var de deltagende lystfiskere vidne til et fiskeri ud over det sædvanlige og havde al mulig grund til at være tilfredse med både skippers og egne indsatser, for at turen blev den succes, den blev! Alt i alt blev der vel hjemtaget ca. 250 fladfisk, hvoraf godt halvdelen var rødspætter og det endda i ganske pæne størrelser.
Ophavsret
Robert Piil 
Hjælp – min stegepande er for lille !
Lad os starte hvor det hele begyndte – en kølig morgen i Middelfart – allerede dér var der måske nogle der kunne have deres betænkeligheder. De seneste meldinger fra det lille bælt var ikke for opløftende. Kassereren havde så sent som dagen i forvejen testet både farvandet, skibet og fiskene af. Skibet havde der ikke været noget at klage på, men en kraftig strøm havde gjort, at der måtte søges noget sydligt for overhovedet at kunne holde bund. Det havde resulteret i meget få fisk og ingen af dem særligt store.
Det kunne selvfølgelig være, at selv samme kasserer var lykkedes ved med sin blotte tilstedeværelse at skræmme samtlige de flade væk, og det blev grundigt overvejet, om vi skulle sejle ud uden ham. Men da han kørte rundt med alle børsteormene (de fleste i bakker!!) i den gamle Peugeot ventede vi alligevel på ham.
Det skulle dog hurtigt vise sig, at forholdene for lystfiskeri var fuldstændig anderledes end dagen i forvejen – ja, nærmest tæt på perfekte.
Så var fiskeriet for alvor skudt i gang, og selv dem, som måske havde været en smule pessimistiske i starten, kunne se, at der var muligheder for pæne fangster, og der blev fisket effektivt hele skibet rundt de næste timer.
Kim (fra SH Jagt & Fiskeri) var endda så heldig/dygtig at lande noget så usædvanligt som en fin knurhane (på 28 cm), så det var endnu lidt krydderi på en ellers allerede yderst vellykket tur.
Ellers kan jeg fremhæve, at Brian Ahlers endnu en gang (og endnu en gang med stor succes) afholdt fiskekursus oppe på forskibet. Denne gang var det Dan Fuglsangs Lone, det gik ud over.........
Den eneste, som måske ikke fik fisket så meget til sidst, var formanden, som måtte indtage en mere horisontal stilling den sidste times tid – tydeligvis for at samle kræfter til at aflægge beretning under den efterfølgende generalforsamling.
