Dato : 20-07-2017

I 2011 så vi den første fangst af kulmule i Måleren. Et enkelt eksemplar blev det til den gang.

Tre år senere lykkedes det igen efter flere planlagte ture med manglende mule-fangst eller aflysning. Således blev der landet 6 mini-muler i 2014 – alle fisk under 2 kg.

Så fulgte der igen aflysninger og ture uden muler indtil forsøget skulle gøres igen her 3 år efter sidste kulmule-fangst. 

På trods af den lidt dårlige mule-statistik blomstrede optimismen inden turen. Det så ud til at være et godt kulmuleår, da der var relativt gode meldinger om fangster op til vores tur fra både Thyborøn, Nørre Vorupør og Hanstholm.

Men en dårlig vejrudsigt kunne selvfølgelig ødelægge det hele, og meldingen så faktisk temmelig gusten ud. Efter rådslagning med Per blev vi dog enige om at gennemføre turen på trods af, at der var prognoser, om at vinden skulle op og toppe omkring 12 – 14 m/sek i løbet af dagen.

Det var heldigvis østenvind, som ikke påvirker vandet så meget, som vestenvinden gør, og Per havde desuden en fornemmelse af, at det ikke ville blive så slemt. Så måtte vi bare klæde os godt på til at modstå den heldagsregn, der var melding om at vi skulle få. 

Heldigvis tager meteorologerne nogle gange fejl, og således kom vi af sted i det skønneste vejr og i bølger der fladede mere og mere ud som dagen skred frem. De medbragte flydedragter og regnsæt var overflødige og der var en forventningsfuld stemning om bord, mens vi sejlede ud mod fiskepladserne. 

De første par stop var planlagt til at fange agn i form af makreller, men det skulle vise sig at være en temmelig drilsk opgave. Hver gang Per fandt en stor stime fisk, viste det sig at være undermålssej. Enkelte makreller blev der også taget, men de kunne vist tælles på en hånd for hele båden. Knurhaner, torsk og en enkelt rødspætte blandede sig i fangsterne, og de gav da gode point til klubmesterskabskonkurrencen, men velegnede til agn var de nu ikke. 

Heldigvis var der medbragt godt med sild hjemmefra, så selv om makrellerne var fraværende, gjorde vi os alligevel klar til at mede muler. Og hvilket fiskeri vi gik hen og fik!

Det varede ikke længe før de første kulmuler huggede på vores agn, og allerede i første træk lykkedes det undertegnede at forbedre klubrekorden til 4,2 kg. Per fik rigtig travlt med at både gaffe, veje og fotografere kulmuler.

Som det næsten altid er tilfældet, så var fangsterne ikke særligt ligeligt fordelt. F.eks. fangede Frank rigtig mange kulmuler, men til gengæld var de næsten alle sammen under 2 kg. Måske der var sammenhæng mellem størrelsen på agnen og fangsten. 

Andre havde svært ved at få hul på bylden og Asbjørn og Ole (Pers medhjælper) var rigtig længe om at kunne præsentere en mule. Magnus havde også haft sine udfordringer. Bl.a. med en halvstor mule der blev mistet i overfladen. Senere kom han bedre med og forbedrede sin egen juniorrekord med en god fisk på lidt over 3 kg. 

Ole blev sidste mand til at få en kulmule, og noget inden det havde Asbjørn også meldt sig ind i mulekampen. Det gjorde han med maner, da hans første kulmule viste sig at være ny klubrekord med sin vægt på 4,6 kg.

Asbjørns sidemand var Jeppe og han mente åbenbart ikke at Asbjørn skulle nyde det for længe, for mindre end et kvarter efter Asbjørns fangst stod formanden storskrydende med en flot kulmule på 5,4 kg. 

Der var meget få bifangster af torsk, så næsten hver gang der var bud efter vores agn, var der altså tale om kulmuler.

En af undtagelserne var da Martin for anden gang denne dag landede en rødspætte. Og da han også havde både torsk, mule, makrel og knurhane lå han i en god position til at blive bådvinder.

Magnus fik som den eneste en hvilling, men han manglede til gengæld flere af de andre arter, og den eneste det lykkedes for at fange hestemakrel var en af vores to gæster.

Således blev klubmesterskabet skudt i gang for i år med en glad Martin i spidsen. 

Klubmesterskabet var dog ikke det, der blev tænkt mest på i vores muleeldorado. Det var ligesom at kulmulerne blev større og større mod slutningen af turen, og Jeppe opfordrede da også til at vi skulle få slået hans 5 kg’s klubrekord.

Han nåede vist at få sagt noget i retning af at ”Hvis I ikke gør det, så må jeg jo klare det selv.” Og kort efter kunne Per gaffe en flot kulmule på hele 7 kg for formanden.

Den blev ikke slået og Jeppe var dermed ny klubrekordindehaver samt vinder af dagens pulje, der selvfølgelig gik til dagens største kulmule. 

På vej mod havnen fandt vi endelig regnvejret efter en dag i skønt solskinsvejr. Det var aftalt, at vi skulle prøve et enkelt makrelstop inde i kanalen, og det lykkedes da også at få lidt makreller i baljerne, selv om det bestemt ikke var mange.

Men skidt med makreller når vi havde haft et så fantastisk kulmulefiskeri. Vi havde lige nøjagtig haft agn nok og dagens resultat endte med at blive på over 60 kulmuler i alt til turens deltagere.

Det glæder vi os til at prøve igen og forhåbentlig går der ikke 3 år igen uden muler inden vi møder denne velsmagende og sjove fisk igen i Måleren.

Referat: Jan Dalgaard Madsen