Dato : 20-05-2007

Som tilmeldt på alle forårets ture, var jeg ved at være lidt træt af at være medlem hos Måleren.

3 ud af 4 ture aflyst!! Det er næsten mere end en kæk lystfisker kan klare. Jeg så derfor med spænding frem mod turen til Det Gule Rev i Kr. Himmelfarts ferien. Grejet var toptunet – jeg havde jo købt ind til alle de andre ture, som ikke var blevet til noget.

Da min svoger Flemming, som også skulle med på turen, om fredagen begyndte at snakke om kulingvarsler, og hvad ved jeg, faldt det gode humør.

Heldigvis ringede Jan lørdag middag og gav en klarmelding. Det skulle godt nok blæse lidt, men vi sejlede bare ved 5 tiden om morgenen i stedet for til midnat.

Lørdag efter aftensmaden kunne Flemming og jeg derfor efterlade kvinder og børn til Krummerne og drage mod Thyborøn med en kørepils, høje forventninger og tungt læsset vogn.

Vel ankommen til det gode skib Bodil i Thyborøn mødte vi Carl, som er nyt medlem i klubben. Vi indlogerede os på skibet og gik en tur på havnen. Carl fortalte, at han var tidligere erhvervsfisker fra Hanstholm, hvilket jeg vil vende tilbage til lidt senere.

Vi fik en stille pils i kahytten, mens resten af selskabet ankom i en lind strøm. Først Benny, Michael og Thomas, som øjeblikkelig okkuperede agterstavnen. Vi andre havde jo kun pakket vores soveposer ud!

Senere kom Willy og Rikard og til sidst kom Jeppe, Jan og Morten.

Efter lidt hyggeligt samvær tørnede vi ind.

Kutteren er perfekt med 12 køjesenge, rent og pænt. Jeg sov glimrende og hørte ingen snorken. Ved 5 – 6 tiden startede motoren, hvilket jeg registrerede, men faldt hurtigt i søvn igen.

Kl. 7.00 vågnede jeg igen. Jeg prøvede lige at falde i søvn igen, men kunne godt mærke, at jeg var klar til hårde ryk i armen. Desuden var min køje blevet lidt urolig i løbet af natten. Jeg måtte vist en tur ud i den friske luft.

Oppe på dækket kiggede jeg ned i vandet og op i luften uden at flytte blikket – det var vist godt, at turen var blevet udsat lidt, for efter bedste skøn var de bølger 3 – 4 m høje.

Jeg sad og ventede lidt på morgenmaden, men der gik 1,5 time, og jeg kunne godt mærke lidt sved på panden. Jeg tænkte, at selv om man vel er søstærk som havfisker, kunne det da godt være, at jeg skulle snuppe en lille søsygepille.

Vi snakkede ikke så meget om søsyge, men vi sad nok lidt stille omkring morgenmaden. En del deltagere valgte faktisk at ofre til havguderne for at sikre det gode fiskeri. En god og uselvisk gerning, som vi alle blev glade for.

Nu skulle vi nemlig fiske. Jeg skulle godt nok lige ned i kahytten efter mine fiskehjul. En lidt kritisk opgave, men jeg klarede det da.

Som den habile havfisker jeg er, sad jeg på årets torskerekord her sidst i maj måned. Godt nok var den kun på 3,5 kg, men ingen havde gjort det bedre.

Vores skipper Per mente dog nok, at den rekord stod for fald!

Han fik ret. Samtlige fisk i første træk slog den rekord.

Vi ramte det første vrag i god strøm, men der var næsten øjeblikkeligt fleks på alle stænger. En del prøvede at få vraget op, mens andre tog fine torsk. De lå på fra 3 kg og op til omkring de 8 kg.

Jeg kæmpede lidt, for med hånden på hjertet, havde jeg aldrig rigtigt været over de 5 kg. Jan mente derfor, at jeg stadig var på prøve, og hvis der ikke snart skete noget, ville en eksklusion kunne komme på tale.

Her gik det imidlertid godt. Alle fik gode fisk. Willy var dog ved at blive en smule anstrengt, da han var ved at sætte det 4 rig på. Jan fik også en god og naturlig gennemgang i grejboksen.

Fisk var der imidlertid nok af. Jeg fangede en på 5 kg – foto – så en på 7,5 kg – foto – så en på 8,5 kg – foto. Nu gad jeg ikke lige flere billeder, for jeg slog jo min rekord hele tiden.

Så kom der en monstertorsk. Nu måtte måleren være i hus – men ak nej. Skippers bismervægt viste 9,5 kg.

Resten af skibet var også godt fangende.

Flemming tog en fin torsk på 9,2 kg og Benny tog turens første måler på 10,0 kg.

Vejret blev stadig bedre. Solen strålede fra en skyfri himmel, og havet var langsomt ved at ligge. Skipper var veloplagt og fandt den ene stjerneplads efter den anden.

Livet var herligt og morgenens trængsler fortog sig.

Vi begyndte at fiske over små koralrev. Her var ikke så mange bundhug men masser af monsterfisk.

Carl begyndte at vise sine erhvervsfiskertendenser og stod ofte med fleks på stangen, mens han listede store fisk i kurven. Han fangede også turens eneste lubber og en enkelt sej på 2,9 kg.

Rikard var ikke helt tilfreds. Han syntes, at det var for ofte de små torsk bed hos ham, og mens han rullede op tog andre de store. Da der kom en torsk på 10,4 kg i baljen, steg humøret dog væsentligt.

Jeg måtte heller ikke klage. Efter et par 8 kg’s kom den store op. Skipper kom med den frygtede bismervægt, og jeg skulle have dommen. YES 10,0 kg rent og mit fortsatte medlemskab hos Måleren var sikret. Kanon.

Ved middagstid var de fleste baljer fyldte, og Skipper kom fiskene i kasser og ind på køl.

Morten og Jan fiskede midtskibs sammen med undertegnede og tog rigtig fine fisk på 5 – 8 kg. Morten tog sin første lange på et par kg.

Den årsrekord holdt dog ikke længe for Jeppe havde fundet dræbertacklet frem og med sild fra sidste års Øresundstur måtte en pæn lange på dæk.

Der gik dog ikke længe, før Willy viste sine evner som havfisker og tog en lange på 11,2 kg på dæk. Dagens rekord i lange.

Over det næste vrag kom Jeppe dog godt igen med en fin lille havkat. Det var ikke den største af slagsen, men ingen gjorde det bedre.

Flemming var ved at komme i fin form og lavede en kanon double på 11,5 kg og 7,5 kg torsk. Han håbede på en enkelt 20 kg’s, men måtte indkassere en double, da de nåede overfladen.

For Benny var det dagen med de store fisk. Det var næsten havblik og ingen strøm, da vi tog dagens sidste stenrev. Benny tog her turens største torsk på 17,0 kg.

Turens heldigste fisker må dog være Thomas. Han stod en rum tid og kæmpede med et godt hug. Der gik dog kludder i linerne, og vi måtte 4 mand op i en klump.

Thomas så sin 3 kg’s torsk på den blågrønne pirk. Skær i bare den sorte line og giv mig pirken, var meldingen. Thomas gik tilbage, mens Flemming kæmpede med de andre liner.

Samtidig var Rikard ved at vikle sig ind i noget line fra et par store torsk i overfladen. Han så dog pludseligt, at lineenden lå i vandet, fik fat i linen og kaldte på Skipper.

Skipper landede 2 torsk på 15,0 og 8,5 kg og kaldte på Thomas, så han kunne hente sin blågrønne pirk og de velvoksne torsk.

Morten fik sin 3 kg’s torsk, mens Thomas mumlede noget om, at han også havde syntes, at den kæmpede godt – sin størrelse taget i betragtning :-)

Så var det tid til at vende næsen hjemad. Nogle fileterede fisk efter bedste evne, mens andre tog mod Skippers tilbud om et par øvede filetfolk i havn.

Efter aftensmaden sivede de fleste under dæk for at drømme lidt om dagens mange fisk.

Vi havde alle haft en kanondag med masser af fisk, en rigtig god og entusiastisk Skipper og ikke mindst en god kutter. Jeg ser frem til de kommende ture med Bodil, hvor jeg allerede er tilmeldt.

Referat: Kim Falck Grony