En halvkold, blæsende lørdag morgen i slutningen af maj var rastepladsen Kildebjerg Nord rammen om 15 havfiskeres afgang til det stormomsuste Færøerne. Vi mødtes kl. 8, og efter en lyn-pakning kom vi af sted. Vi var fordelt i bilerne på følgende måde: Jeppe og Dan kørte i Dan’s bil, mens Morten havde Jan, Gammelnok og Torben med. I Viggo’s bus havde vi Kim, Rikard, Søren og Flemming. Derudover var vores guide Jakob og hans datter, Ellen, med i bussen.
Udgangshavnen var Hanstholm, og de næste 40 timer skulle vi tøffe rundt til en række nordiske lande inden vi ville ankomme til Torshavn. En moderne færgesejlads er ikke længere tynd kaffe på Storebælt, men kan derimod være veritabel luksus med udvendig kahyt med minibar, vandsenge, køleskab, tv og glædespiger. Vi valgte dog en mere ydmyg og billig løsning, nemlig 3 stk indvendige kahytter med plads til 4 mand i hver. Vi var blevet fordelt på forhånd efter ”Snork-ability”, hvilket arrangørholdet skal have stor ros for. Turen går via Bergen og Lerwick(Shetlandsøerne) til Torshavn. Færgen fortsætter derefter til Island, og returnerer nogle dage senere til Torshavn.
Vejret i Torshavn var køligt og skyet og i horisonten kunne vi se de snedækkede fjelde. Selvom vi havde hørt at det var køligt på Færøerne, forventede de fleste af os ikke lige at der ligger sne, og det hjalp bestemt ikke da vi tog sommervejen over fjeldet til Fuglefjord, for her kom vi igennem en fin snebyge og 10 cm sne i vejgrøften. Fuglefjord er en by med 12-1500 indbyggere, malerisk placeret i bunden af en bugt, med kort sejlads til fiskepladserne. I Fuglefjord havde Jakob skaffet os overnatning i den lokale pensionistklubs lokaler, og forholdene var rigtigt fine. Køkkenet var næsten nyt og der var installeret en bruser for vores skyld så vi kunne skylde fiskeslimen af kroppen når vi kom hjem fra fiskeri.
Båden vi skulle fiske med lå et par hundrede meter væk og det var et slæng meget ivrige havfiskere der småløb ned til havnen og den første tur.
Båden hed ”Einar a brunni” (Ejner på broen) og skipper var Jørgen-Leif, en af Jakobs gamle venner. Der har ikke været lystfiskere i Fuglefjord før, så det var en mindre sensation på de kanter, og båden var derfor ikke rigget rigtigt til lystfiskeri. Puslespillet blev dog løst ved at placere 6 mand midtskibs og 7 mand på taget bagved. Normalt fisker skipper med langliner og jukser (pirkemaskiner) og udstyret til dette fiskeri var derfor til en smule gene når vi skulle fiske, men ikke mere end at det gik uden de store problemer.
Første dag sejlede vi ud til noget klippe-nært fiskeri i udmundingen af bugten. Vejret var en smule råt med nogle gode 3-5 meter dønninger. Viggo havde glemt at sluge pillen og måtte efter kort tid give op og ofre til de altid nærværende havguder. Ofringen hjalp dog ikke det store, der kom kun nogle få torsk, sej og kuller op. Generelt fiskede vi her på 50-100 meter vand ganske tæt på fjeldet, men fangsten var ret skuffende. Vi havde forventet noget mere.
Første tur var en halvdagstur og vi kom ind ud på eftermiddagen, hvilket gav tid til lidt fiskeri på havnen. Udover de nærmest obligatoriske småsej blev det også til 2 måger, heraf nappede formanden den ene, mens mågen nappede Dan da den skulle vikles ud. Vi fik snakket med mange af de lokale der var meget nysgerrige hvad vi lavede, heriblandt også Magnus der var ved at renovere en båd der skulle bruges til lystfiskere. Som den lå i havnen lignede det nærmest ikke noget der kunne flyde, men Magnus måtte være sikker på at blive færdig ret hurtigt, for han havde i hvert fald tilmeldt sig som skipper til den kommende Smyril-Cup i august. Smyril-Cup er en ny havfiskekonkurrence, som bliver spændende at følge i fremtiden.
Aftensmaden bestod af spareribs med sovs og kartofler, og vi må efterhånden erkende at maden på udlandsturene er blevet legendariske, og det lykkedes os da også næsten at gnave os igennem over 20 kg ben.
Næste dag havde vi en hel dag på havet, men fiskeriet var ikke meget bedre. Vi fiskede i samme område som dagen før, og fangsten var ikke imponerende. Udover nogle rødtorsk på 1-2 kg var det mest ophidsende den dag en ulk som Dan fangede på en hel sej. Det var en frustreret skipper der kunne sejle os i havn ud på eftermiddagen.
På havnen diskuterede vi hvad 3. dagen skulle bringe. Vi mente alle at det var mere eller mindre formålsløst at fiske endnu en dag i samme område, så efter lidt snak med skipper endte vi med at slå 3. og 4. dag sammen og tage en langtur hvor vi ville langt til havs, langt væk fra fjorden. Aftensmaden stod Dan for, og han havde skaffet kalvehaler. Kalvehalerne lå i sovs, og tilbehøret var kartoffelmos. Igen var det en ret i gourmetklassen. Molefiskeriet foregik i en nærliggende by, et sted hvor vi kunne fiske direkte i strømmen der løb mellem øerne, og fiskeriet var da også en hel del bedre med småsej, lubber og rødtorsk ad libitum, dog ikke i størrelser der var værd at skrive hjem om.
Onsdag blev vores sidste fiskedag, og vi stak fra havn klokken 7. Skipper havde klargjort en langline så vi kunne se om vi kunne fange en helleflynder eller to. Vejret var perfekt, høj solskin og næsten fladt vand. Forhold som vi nok aldrig kommer til at se igen, så vi var meget opsatte på endelig at ramme noget fiskeri som vi alle kunne være tilfredse med. Vi startede med at sætte langlinen, hvorefter vi sejlede til nordspidsen af øen og lå og fiskede ganske nært på kysten. Fangsten var måske en smule bedre end dagen før, men stadigvæk ikke noget vi løb rundt med armene over hovedet for.
Det blev til lidt kuller og torsk de første 3-4 stop. Skipper var efterhånden meget frustreret for det var de samme pladser han selv fisker på, og vi så da også et par lokale langlinefiskere der var i gang på de selv samme pladser som vi fiskede på, men enten kunne vi ikke fange fiskene, eller også var de bare ikke hjemme den dag. Vi endte med at fiske i et stort hul ud for fjordmundingen. Selvom vi sagtens kunne se land, lå vi en time fra nærmeste kyst og anslået 3 timer fra havnen.
Der var ca. halvdelen der pirkede og den anden halvdel medede på en eller anden form. Jan Dalgaard satsede på de store rødspætter der skulle gå i området og fiskede med et fladfiskeforfang med Gulp Børsteorm, og der gik der heller ikke lang tid inden han kunne hive en stor hvilling på dæk. Vægten sagde 1,15 kg, hvilket var ny klubrekord, en forbedring af hans egen tidligere klubrekord. Rikard listede dog kort tid efter en endnu større hvilling op, 1,25 kg, men allerede på dette tidspunkt var der et veritabelt hvilling-bonanza i gang, og klubrekorden blev yderligere løftet nogle gange, 1,35 kg (Jeppe), 1,45 kg (Kim) og endelig Torben med 1,55 kg.
I alt har vi fanget omkring 100 hvillinger alle mellem 800 og 1,55 kg. Derudover blev det til en torsk på 3,8 kg til Morten, hvilket endte med at blive turens største fisk. Vi fangede også en del kuller, men ikke i en størrelse der kunne berettige Riga Balzam, hvilket specielt formanden var godt tilfreds med. Omkring kl. 20 stoppede vi fiskeriet og på dette tidspunkt var de fleste godt stegte. Flydedragterne lå stablet på taget, det var simpelthen for varmt at have dem på, så ingen tvivl om at vi var ekstremt heldige med vejret.
Det var nu tid til at røgte langlinen, og forhåbentlig få syn for sagen for at det var muligt at fange en helleflynder på stedet. Den første fangst var dog ikke helleflynder, men derimod en havkat der havde gabt over en halv fisk på cirkelkrog. Kort tid efter kom så den første flynder på 6 kg op, og da hele langline var oppe lå der 4 flyndere i iskassen, med den største på 13,5 kg. Det var for de fleste de første helleflyndere de havde set og havfiskernes ypperste flidspræmier blev nærstuderet flittigt. Det gav os absolut troen på at det kan lade sig gøre, men det er og bliver en flidspræmie.
Vi var i havn omkring kl. 22 og fik fileteret og pakket de fisk vi havde fanget. Aftensmaden bestod af stegt flæsk med persillesovs, og nåede lige at blive serveret inden klokken viste midnat. Det var en meget lang dag på havet så der gik ikke lang tid inden der blev snorket i kor.
Torsdagen gik med at få pakket grejerne og rengjort huset, og vi kan vist godt slå fast at vi afleverede det i en lidt bedre stand end vi fik det i. Vi fik taget et holdbillede til lokalsprøjten og taget behørig afsked med vores skipper Jørgen Leif og formanden for pensionistforening, Ditleif, som venligst havde lånt os huset i 4 dage.
Ud på formiddagen kørte vi i samlet flok til Thorshavn og ventede på færgen. Det blev til en kort sightseeing i byen, men da det var helligdag var der lukket de fleste steder. Klokken 17 lagde vi fra kaj efter endnu en udlandstur med Måleren. Turen vil ikke blive husket for det specielt gode fiskeri, men derimod den fantastiske natur, den venlige lokalbefolkning og formandens dyst med de færøske måger.
Turen havde desværre en sørgelig optakt, da vi ved første mødested manglede Henning, der var kørt fra Karlslunde tidligere på morgenen. Vi kunne ikke få kontakt med ham over mobilen. På vej til Hanstholm fik vi at vide at han var kørt galt på motorvejen, da hans baghjul eksploderede, og at han var indlagt på hospitalet. Ombord på færgen, på vej til Bergen fik vi så den triste besked at Henning var afgået ved døden. Vi ved alle at Henning havde glædet sig meget til turen, så det er ekstra sørgeligt at han aldrig kom til at opleve det. Vi føler med hans familie i denne svære tid.
Ophavsret
Robert Piil 
En halvkold, blæsende lørdag morgen i slutningen af maj var rastepladsen Kildebjerg Nord rammen om 15 havfiskeres afgang til det stormomsuste Færøerne. Vi mødtes kl. 8, og efter en lyn-pakning kom vi af sted. Vi var fordelt i bilerne på følgende måde: Jeppe og Dan kørte i Dan’s bil, mens Morten havde Jan, Gammelnok og Torben med. I Viggo’s bus havde vi Kim, Rikard, Søren og Flemming. Derudover var vores guide Jakob og hans datter, Ellen, med i bussen.
Udgangshavnen var Hanstholm, og de næste 40 timer skulle vi tøffe rundt til en række nordiske lande inden vi ville ankomme til Torshavn. En moderne færgesejlads er ikke længere tynd kaffe på Storebælt, men kan derimod være veritabel luksus med udvendig kahyt med minibar, vandsenge, køleskab, tv og glædespiger. Vi valgte dog en mere ydmyg og billig løsning, nemlig 3 stk indvendige kahytter med plads til 4 mand i hver. Vi var blevet fordelt på forhånd efter ”Snork-ability”, hvilket arrangørholdet skal have stor ros for. Turen går via Bergen og Lerwick(Shetlandsøerne) til Torshavn. Færgen fortsætter derefter til Island, og returnerer nogle dage senere til Torshavn.
Vejret i Torshavn var køligt og skyet og i horisonten kunne vi se de snedækkede fjelde. Selvom vi havde hørt at det var køligt på Færøerne, forventede de fleste af os ikke lige at der ligger sne, og det hjalp bestemt ikke da vi tog sommervejen over fjeldet til Fuglefjord, for her kom vi igennem en fin snebyge og 10 cm sne i vejgrøften. Fuglefjord er en by med 12-1500 indbyggere, malerisk placeret i bunden af en bugt, med kort sejlads til fiskepladserne. I Fuglefjord havde Jakob skaffet os overnatning i den lokale pensionistklubs lokaler, og forholdene var rigtigt fine. Køkkenet var næsten nyt og der var installeret en bruser for vores skyld så vi kunne skylde fiskeslimen af kroppen når vi kom hjem fra fiskeri. 
Båden vi skulle fiske med lå et par hundrede meter væk og det var et slæng meget ivrige havfiskere der småløb ned til havnen og den første tur.
Første dag sejlede vi ud til noget klippe-nært fiskeri i udmundingen af bugten. Vejret var en smule råt med nogle gode 3-5 meter dønninger. Viggo havde glemt at sluge pillen og måtte efter kort tid give op og ofre til de altid nærværende havguder. Ofringen hjalp dog ikke det store, der kom kun nogle få torsk, sej og kuller op. Generelt fiskede vi her på 50-100 meter vand ganske tæt på fjeldet, men fangsten var ret skuffende. Vi havde forventet noget mere.
Første tur var en halvdagstur og vi kom ind ud på eftermiddagen, hvilket gav tid til lidt fiskeri på havnen. Udover de nærmest obligatoriske småsej blev det også til 2 måger, heraf nappede formanden den ene, mens mågen nappede Dan da den skulle vikles ud. Vi fik snakket med mange af de lokale der var meget nysgerrige hvad vi lavede, heriblandt også Magnus der var ved at renovere en båd der skulle bruges til lystfiskere. Som den lå i havnen lignede det nærmest ikke noget der kunne flyde, men Magnus måtte være sikker på at blive færdig ret hurtigt, for han havde i hvert fald tilmeldt sig som skipper til den kommende Smyril-Cup i august. Smyril-Cup er en ny havfiskekonkurrence, som bliver spændende at følge i fremtiden.
Aftensmaden bestod af spareribs med sovs og kartofler, og vi må efterhånden erkende at maden på udlandsturene er blevet legendariske, og det lykkedes os da også næsten at gnave os igennem over 20 kg ben.
På havnen diskuterede vi hvad 3. dagen skulle bringe. Vi mente alle at det var mere eller mindre formålsløst at fiske endnu en dag i samme område, så efter lidt snak med skipper endte vi med at slå 3. og 4. dag sammen og tage en langtur hvor vi ville langt til havs, langt væk fra fjorden. Aftensmaden stod Dan for, og han havde skaffet kalvehaler. Kalvehalerne lå i sovs, og tilbehøret var kartoffelmos. Igen var det en ret i gourmetklassen. Molefiskeriet foregik i en nærliggende by, et sted hvor vi kunne fiske direkte i strømmen der løb mellem øerne, og fiskeriet var da også en hel del bedre med småsej, lubber og rødtorsk ad libitum, dog ikke i størrelser der var værd at skrive hjem om.
Onsdag blev vores sidste fiskedag, og vi stak fra havn klokken 7. Skipper havde klargjort en langline så vi kunne se om vi kunne fange en helleflynder eller to. Vejret var perfekt, høj solskin og næsten fladt vand. Forhold som vi nok aldrig kommer til at se igen, så vi var meget opsatte på endelig at ramme noget fiskeri som vi alle kunne være tilfredse med. Vi startede med at sætte langlinen, hvorefter vi sejlede til nordspidsen af øen og lå og fiskede ganske nært på kysten. Fangsten var måske en smule bedre end dagen før, men stadigvæk ikke noget vi løb rundt med armene over hovedet for.
Det blev til lidt kuller og torsk de første 3-4 stop. Skipper var efterhånden meget frustreret for det var de samme pladser han selv fisker på, og vi så da også et par lokale langlinefiskere der var i gang på de selv samme pladser som vi fiskede på, men enten kunne vi ikke fange fiskene, eller også var de bare ikke hjemme den dag. Vi endte med at fiske i et stort hul ud for fjordmundingen. Selvom vi sagtens kunne se land, lå vi en time fra nærmeste kyst og anslået 3 timer fra havnen.
Der var ca. halvdelen der pirkede og den anden halvdel medede på en eller anden form. Jan Dalgaard satsede på de store rødspætter der skulle gå i området og fiskede med et fladfiskeforfang med Gulp Børsteorm, og der gik der heller ikke lang tid inden han kunne hive en stor hvilling på dæk. Vægten sagde 1,15 kg, hvilket var ny klubrekord, en forbedring af hans egen tidligere klubrekord. Rikard listede dog kort tid efter en endnu større hvilling op, 1,25 kg, men allerede på dette tidspunkt var der et veritabelt hvilling-bonanza i gang, og klubrekorden blev yderligere løftet nogle gange, 1,35 kg (Jeppe), 1,45 kg (Kim) og endelig Torben med 1,55 kg.
I alt har vi fanget omkring 100 hvillinger alle mellem 800 og 1,55 kg. Derudover blev det til en torsk på 3,8 kg til Morten, hvilket endte med at blive turens største fisk. Vi fangede også en del kuller, men ikke i en størrelse der kunne berettige Riga Balzam, hvilket specielt formanden var godt tilfreds med. Omkring kl. 20 stoppede vi fiskeriet og på dette tidspunkt var de fleste godt stegte. Flydedragterne lå stablet på taget, det var simpelthen for varmt at have dem på, så ingen tvivl om at vi var ekstremt heldige med vejret.
Det var nu tid til at røgte langlinen, og forhåbentlig få syn for sagen for at det var muligt at fange en helleflynder på stedet. Den første fangst var dog ikke helleflynder, men derimod en havkat der havde gabt over en halv fisk på cirkelkrog. Kort tid efter kom så den første flynder på 6 kg op, og da hele langline var oppe lå der 4 flyndere i iskassen, med den største på 13,5 kg. Det var for de fleste de første helleflyndere de havde set og havfiskernes ypperste flidspræmier blev nærstuderet flittigt. Det gav os absolut troen på at det kan lade sig gøre, men det er og bliver en flidspræmie. 
Vi var i havn omkring kl. 22 og fik fileteret og pakket de fisk vi havde fanget. Aftensmaden bestod af stegt flæsk med persillesovs, og nåede lige at blive serveret inden klokken viste midnat. Det var en meget lang dag på havet så der gik ikke lang tid inden der blev snorket i kor.
Ud på formiddagen kørte vi i samlet flok til Thorshavn og ventede på færgen. Det blev til en kort sightseeing i byen, men da det var helligdag var der lukket de fleste steder. Klokken 17 lagde vi fra kaj efter endnu en udlandstur med Måleren. Turen vil ikke blive husket for det specielt gode fiskeri, men derimod den fantastiske natur, den venlige lokalbefolkning og formandens dyst med de færøske måger.
