Tur : Kulmuletur Skib : M/S Bodil, Thyborøn. Fiskested : Vesterhavet
I lang tid så det ud til, at kulmuleturen skulle bestå af Martin Gläser på solotur med skipper Per Jensen, men efterhånden som dagen nærmede sig, og DMI’s farvandsudsigt lovede et Vesterhav plant som et dansegulv, skete der alligevel lidt med tilmeldingerne.
Jeg selv havde egentlig brændt al goodwill på hjemmefronten af med turen til Guernsey, men efter endnu en gang at have pantsat min sjæl lykkedes det at få bevilget havtursudgang, så jeg også kunne være med.
Det ville nu også være fantastisk at få kulmule på artslisten – et argument der dog ikke rigtigt slog igennem hos konen. Det gjorde udsigten til grillet makrel derimod.
Bodil sejlede kl. 7 og var i havn aftenen før kl. 22, så der var mulighed for at afvikle nattesøvnen under dæk. Jeg vurderede dog, at blot nogle få timers søvn i egen seng var at foretrække frem for de ellers udmærkede køjer i Bodils indre og satte uret til 3.30, så jeg kunne komme af sted fra Århus mod Thyborøn i god tid.
Ved ankomst var der endnu ikke meget liv på Bodil, men efterhånden begyndte det at pible op med målermedlemmer.
Både Torben Østerby og Jan Dalgaard havde taget juniorerne med, så det var næsten stensikkert, at flere af juniorrekorderne potentielt stod for fald.
Med den vejrudsigt var det i hvert fald ikke søsyge, der skulle hindre fangst.
Jeg selv havde også undladt det lille plaster bag øret – vovet, bevares, men lidt spænding i hverdagen må man vel have.
Vi kastede los kl. 7 og skulle sejle nogle timer, før vi skulle fiske. Umiddelbart lød meldingerne for kulmuler ikke så opløftende.
Garnfiskerne havde ikke rigtigt fanget nogle, så måske de ikke var kommet ind på det lave vand endnu?
Jan Dalgaard var tydeligt splittet – for hvis der var kulmuler at fange, var der jo også risiko for, at hans ”supermule” på 4 kg fra 2011 ville blive henvist til de sekundære pladser. Angsten blev forsøgt dulmet med en jævn strøm af smøger og fortællingen om ”dengang Far fangede en gråhaj”.
Op af morgenen gjorde vi holdt og prøvede at fange makrel til agn. Der var ikke voldsomt meget gang i makrellerne, om end både Østerby og Jens Dinesen fik et par store af slagsen på henholdsvis 42 og 43 cm, og begge gjorde sig bemærket med en årsrekord i hestemakrel til Østerby og en 37 cm lang rødspætte på pirken til Dinesen.
Lidt efter lidt kom der dog makrelspræl i kasserne, men det var lidt ”så er de her, så er de her ikke”-fiskeri.
Som bonus kunne man fyre makreltacklet helt ned til bunden og hygge sig med småtorsk og knurhaner, hvilket faktisk var meget skægt på let makrelgrej.
Efterhånden som der kom makrel nok i kasserne, begyndte folk at skifte til medestangen i håb om at få hul på mulebylden. Det var dog mestendels mindre torsk, der forgreb sig på agnen.
Pludselig var der imidlertid en torsk, der lyste lidt mere blankt i vandet end normalt – og vupti, dagens første mule til Jonas Bækdal Møller var en realitet, og selvom vægten kun svang sig op på 1 kg, var der ingenlunde hængemule. Nu var det i hvert fald bevist, at de på dagen var til at fange.
Kort efter fulgte jeg selv efter med min første kulmule på 1,25 kg, og Jens Dinesen fulgte trop med en på 1,4 kg. Vægten var jo stødt stigende, så det var vel kun et spørgsmål om tid, før Jan Dalgaard måtte se sig stødt fra tronen. Også juniorerne kom på banen, da Magnus M. Madsen fik en flot kulmule på 1,7 kg.
Udover torsk, makrel og kulmuler kom der også andre arter på dækket, og turen var faktisk ved at udvikle sig til lidt af en artstur. Magnus slog sig i den grad igennem som Junior-nordsøfisker med to langer, hvor den største vejede 1,8 kg og selvfølgelig var ny juniorrekord.
Småsej, hvilling og sågar tobis fandt vejen til overfladen. Jens Dinesen havde en kort overgang klubrekorden i tobis med et eksemplar på 22 cm, men så stemplede Martin Gläser for alvor ind i den disciplin, der er hans kendetegn – små fisk! En tobisdoublé på henholdsvis 28 og 29 cm, og en ny klubrekord var hjemme.
Efter en lidt træt start under dæk kom Torbens søn Rasmus i den grad på banen over middag med både juniorklubrekord i knurhane på 32 cm og en rekordtorsk på 3,5 kg. Flere af knurhanerne blev gemt i skibets vandtank, så beholdningen i akavariet i Thyborøn kunne suppleres med lidt nyt liv.
Dagens største mule gik til Jonas Møller, der i al ubeskedenhed tog et eksemplar på 1,8 kg.
Da turen var ved at rinde ud, var det tydeligt, at presset således var lettet fra Jan Dalgaards skuldre – endnu et år med kulmulerekorden var sikret. Per Jensen ringede af, og Bodil satte kurs med Thyborøn igen.
En virkelig god tur med et forrygende sommervejr, som jo til tider kan være svært at ramme, når turene skal bestilles god tid i forvejen. Og vi fik kulmuler, gjorde vi! Så kan det da ikke blive meget bedre.
Ophavsret
Robert Piil 
I lang tid så det ud til, at kulmuleturen skulle bestå af Martin Gläser på solotur med skipper Per Jensen, men efterhånden som dagen nærmede sig, og DMI’s farvandsudsigt lovede et Vesterhav plant som et dansegulv, skete der alligevel lidt med tilmeldingerne.
Bodil sejlede kl. 7 og var i havn aftenen før kl. 22, så der var mulighed for at afvikle nattesøvnen under dæk. Jeg vurderede dog, at blot nogle få timers søvn i egen seng var at foretrække frem for de ellers udmærkede køjer i Bodils indre og satte uret til 3.30, så jeg kunne komme af sted fra Århus mod Thyborøn i god tid.
Med den vejrudsigt var det i hvert fald ikke søsyge, der skulle hindre fangst.
Jan Dalgaard var tydeligt splittet – for hvis der var kulmuler at fange, var der jo også risiko for, at hans ”supermule” på 4 kg fra 2011 ville blive henvist til de sekundære pladser. Angsten blev forsøgt dulmet med en jævn strøm af smøger og fortællingen om ”dengang Far fangede en gråhaj”.
Lidt efter lidt kom der dog makrelspræl i kasserne, men det var lidt ”så er de her, så er de her ikke”-fiskeri.
Pludselig var der imidlertid en torsk, der lyste lidt mere blankt i vandet end normalt – og vupti, dagens første mule til Jonas Bækdal Møller var en realitet, og selvom vægten kun svang sig op på 1 kg, var der ingenlunde hængemule. Nu var det i hvert fald bevist, at de på dagen var til at fange.
Udover torsk, makrel og kulmuler kom der også andre arter på dækket, og turen var faktisk ved at udvikle sig til lidt af en artstur. Magnus slog sig i den grad igennem som Junior-nordsøfisker med to langer, hvor den største vejede 1,8 kg og selvfølgelig var ny juniorrekord.
Efter en lidt træt start under dæk kom Torbens søn Rasmus i den grad på banen over middag med både juniorklubrekord i knurhane på 32 cm og en rekordtorsk på 3,5 kg. Flere af knurhanerne blev gemt i skibets vandtank, så beholdningen i akavariet i Thyborøn kunne suppleres med lidt nyt liv.
En virkelig god tur med et forrygende sommervejr, som jo til tider kan være svært at ramme, når turene skal bestilles god tid i forvejen. Og vi fik kulmuler, gjorde vi! Så kan det da ikke blive meget bedre.
