Dato : 16-10-2003

16. oktober

Efter en længere sejltur ankom vi til Kristianssand i Norge, hvor der ventede os en lille køretur på små 100 km. Denne tog noget længere tid end først beregnet, da vi kom ud på nogle af de mindre norske veje, og de er små. Desuden var vejene meget glatte flere steder. Men vi kom da frem til en bulder mørk campingplads, og blev indkvarteret i vores ganske udmærkede hytter, fik vores aftensmad, og det var så mere eller mindre den dag, da vi var trætte efter rejsen (jeg var i hvert fald) og det var aftalt med skipperen på M/S Østerfjord, at vi skulle ud at fiske dagen efter kl. 09.00

17. oktober

kl. 09.00 lagde vores båd til, og skipperen, som viste sig at være en vældig hyggelig nordmand, bød os velkommen. Vi var blevet enige om at lade skipper vise os, hvad han kunne byde på her den første dag. Så vi sejlede ud på det flotteste og fladeste hav, jeg længe har set.

Vi havde kun et enkelt tilfælde af "søsyge" på hele turen den dag, og det til trods at båden stort set ikke vippede, vi var dog flere som havde benyttet forebyggende midler, da vi ikke rigtig vidste hvad vi kom ud i, da havet så lidt ujævnt ud i horisonten, men det viste sig at være synsbedrag, ja så lærte man da det. Men vi kom i gang med at fiske og Jens P. lagde ud med en fin Brosme, hvor efter der kom en del mindre sej ombord, pæne fisk men ikke store, undertegnede kom til at fejlkroge en brosme, derudover blev der fanget lange, rødfisk, mere sej og flere brosmer.. Åh jo så fangede Morten en haj, hvilket forårsagede en del panik ombord. I hvert fald stod der Viking 44 i det meste af hovedet på den efter landingen. Senere måtte jeg efter en del mobning fra Dan og Jeppe lige vise hvor nemt det er at fange hajer i det Norske. Det foregik uden den store panik, da Jeppe havde vist hvordan man ikke skulle gøre det ;-) Pighajer har i øvrigt nogle rimelig spooky øjne så længe hajen er i live "lyser" øjnene grønt.

18. oktober

Vi havde aftalt med skipper, at vi skulle af sted kl. 06.00, og som aftalt var han der med båden til tiden. Vandet var en lille smule mere ujævnt, men ikke noget at snakke om, men det var koldt og fugtigt, da vi sejlede ud. Det blev dog noget bedre op ad dagen, hvor solen kom frem. Det gjorde fiskene desværre ikke rigtig den dag. Folk pilkede og pilkede, uden at der rigtig kom noget op, og vi prøvede flere steder, hvor nogle af os begyndte at mede, nok mest fordi man ikke rigtig gad at stå og "pumpe bly". Så begyndte der at ske lidt : først kom en brosme på dæk, så en mere, og jeg fik en sej på 4,0 kg på mede, selvom skipper havde sagt, at vi ikke kunne fange sej på mede. Der kom en lille rødfisk mere på dæk, og på et tidspunkt begyndte der så at blive fanget knurhaner. Det udviklede sig til en hel konkurrence om hvem, der fangede den største og især den mindste - et eller andet med kartoffelskrælning, et væddemål Jeppe vistnok tabte. Da den første knurhane kom ombord udbrød der igen en mindre panik. Grunden til dette var at skipper kort forinden havde meddelt os, at der var rigtig mange fjæsinger i området, og der var flere der troede, at det sådan en lille giftig fyr, vi havde fået ombord. Men dem så vi intet til. På et tidspunkt blev vi enige om at prøve dybt vandt, så vi sejlede ud på ca. 208 meter med en skrænt, hvor dybden faldt til omkring 350 meter.

Jeg fandt ud af, at jeg ikke havde helt så meget line på hjulet, som jeg troede, men nu er vi i hvert fald et par stykker, der har fået linen lagt hårdt op på spolen. Vi var også et par stykker der pustede lidt, da vi skulle have blyet op fra dybet igen. ikke sandt Jeppe?

Sidst på dagen gjorde vi holdt inde i fjorden for at prøve lykken efter sild. Dette lykkedes ikke, men i stedet blev der fanget nogle fine makreller, og Brian Ahlers skulle selvfølgelig markere sig med en ny klubrekord, nemlig med en Makrel på 42,0 cm og en "skævbidder", som Jeppe senere havde meget sjov ud af at filetere - op ned op ned. osv.

Fangstmæssigt blev dag 2 ikke så god som den første, men dog stadig en væsentlig forbedring i forhold til Utsira sidste år

19. oktober

Kl. meget tidligt pakkede vi så bilerne for at køre mod færgen. På turen nåede vi lige at se en Norsk elg ko, med to kalve. Ellers gik turen ganske hurtigt, da vi denne gang holdt os til de lidt større veje.

Men vi havde en kanonhyggelig tur med rigtig god mad (tak til Dan!) og råhygge, så nu er der kun at vente og se, hvor vi skal hen næste år.

Referat: Brian Conradsen