Tur : Fladfisketur Skib : M/S Fie, Spodsbjerg. Fiskested : Langelandsbæltet
Så skete det igen. Jeg havde fået tilmeldt mig endnu en tur med Måleren. Efter sidste artstur fra Ebeltoft med 1 fladfisk til 750 kr. (Incl. orm og familieabonnement men alligevel) havde jeg brug for oprejsning.
Jeg havde analyseret mine fejl og var klar til at prøve bæltet.
Dagen oprandt desværre med megen vind, og de lovede regn hele formiddagen. På havnen lurede jeg da også hurtigt, at alle de hvide silhuetter på havet nok ikke var svaner.
Efter gensyn med en række gode fiskekammerater stævnede vi mod Lollands kyster med fladfiskesikre sandbanker.
Turen over bæltet var slem. Morten ”Gammel Nok”'s fisketaske tog turen ud over rælingen og ned i dybet. Der var også flere ombord som var ved at blive lidt stive i blikket – lad os nu komme til at fiske.
Vel fremme på bankerne lod vi agnen gå til bund, og det tog ikke mange minutter før de første flade var ombord. Fiskeriet var vanskeliggjort af de høje bølger. Man klamrede sig til rælingen, holdt godt i stangen og prøvede at holde opsyn med fiskekassen.
Under et hug i første drev forlod mit blik min køletaske et kort sekund. Den var fyldt med is til fisk, sodavand, madpakke, tobis, sild og de nys erhvervede sandorm. Tasken kørte tværs over dækket men ikke over siden.
Det lille rækværk var højt nok som jeg også regnede med. Hvad jeg ikke havde kalkuleret med, var at låget fløj af og alle mine ting kørte hen af dækket. Morten GN reddede det meste, men min madpakke var tabt for altid.
Heldigt man var ude med en klub med venner, som man kunne nasse lidt føde af.
Til gengæld var der fisk. Morten Hansen til venstre for mig var godt i gang. Viggo og Nikolaj rev også op. Jeg skulle lige mentalt over tabet af madpakken, men efterhånden kørte det.
Jan var lidt underdrejet. Den kommende storfanger, sønnen Magnus, kæmpede nemlig med de store bølger, intensivt fiskeri og panden i samme højde som rækværket. Det krævede lidt hjælp, men som stolt far er man altid klar med en hjælpende hånd.
Bagerst på båden stod Willy og præsterede et stabilt fiskeri.
Vi fangede udelukkende isinger og skrubber. Willy nåede dog at tabe hornfisk 2 gange. Havde han fået en op, havde han været suveræn bådvinder.
Morten ”Gammel nok” fangede hurtigt turens største skrubbe på 43,5 cm. Undertegnede fik en ising på 39 cm, som var ny klubrekord. Fik yderligere 2 isinger på 37,5 og 38 cm samt en skrubbe på 42 cm.
Den gamle klubrekord for ising var på 37 cm, og Willy fik også en fin fisk, som tangerede rekorden.
Samlet havde vi et forrygende fiskeri med i alt 234 fisk fordelt på 11 deltagere. Willy fik flest med 42 fisk. Bådvindere var der mange af, da mange nåede 5 fisk pr. art og de 2 arter, som der nu var.
Med denne tur er klubmesterskabet skudt godt i gang. Vi ser frem til den næste mesterskabstur den 14. september – husk at tilmelde dig før det er for sent.
Ophavsret
Robert Piil 
Så skete det igen. Jeg havde fået tilmeldt mig endnu en tur med Måleren. Efter sidste artstur fra Ebeltoft med 1 fladfisk til 750 kr. (Incl. orm og familieabonnement men alligevel) havde jeg brug for oprejsning.
Vel fremme på bankerne lod vi agnen gå til bund, og det tog ikke mange minutter før de første flade var ombord. Fiskeriet var vanskeliggjort af de høje bølger. Man klamrede sig til rælingen, holdt godt i stangen og prøvede at holde opsyn med fiskekassen.
Jan var lidt underdrejet. Den kommende storfanger, sønnen Magnus, kæmpede nemlig med de store bølger, intensivt fiskeri og panden i samme højde som rækværket. Det krævede lidt hjælp, men som stolt far er man altid klar med en hjælpende hånd.
