Tur : Torsketur Skib : M/S Fie, Spodsbjerg. Fiskested : Langelandsbæltet
Det har været en sæson præget af aflysninger, så det var med fortrøstning jeg så frem til årets sidste tur, som værende næsten fri for aflysningsrisiko, da vinden skal op på voldsomme styrker før der aflyses på Storebælt. Alligevel var vi tæt på endnu et ”Turen aflyst referat” da skipper Klaus Møller fra M/S Fie ringede til undertegnede et par uger inden turen skulle afvikles. Beskeden fra Klaus var at han ikke kunne nå at få Fie til Nyborg den pågældende dag p.g.a. uforudsete omstændigheder og vi kunne derfor vælge mellem at sige det var denne sæson eller at tage turen fra Fies hjemhavn Spodsbjerg. En hurtig meningsmåling blandt de tilmeldte viste heldigvis at det ikke gjorde den store forskel om det var Nyborg eller Spodsbjerg bare vi kom ud og fiske.
Dagen startede som de jo plejer ombord på M/S Fie med en hjertelig velkomst fra Klaus og Sanne samt kaffe og wienerbrød til alle deltagere. Vi fik en snak om mulighederne for dagens fiskeri mens vi stod ud af havnen, og da vi efter kort tid gjorde dagens første stop, var de fleste stænger monterede med lette kastepirke.
Inden alle havde nået bunden landede Viggo dagens første torsk, som bestemt ikke var nogen kæmpe, men alligevel over babystørrelsen. Torben havde derefter pænt succes med sine rejer, men da vi andre begyndte at låne af dem var det ligesom om torskene mistede appetitten for skaldyr. Benny fik, som en af de eneste, en del torsk på sin pirk, men størrelsen lod en del tilbage at ønske. Efter et stykke tid gik nogle af os over til børsteormene og for mit vedkommende gav det endelig lidt fangstmæssig succes med 4 stegetorsk i kurven inden for kort tid. Det blev åbenbart for meget for de andre at se på det så ”man” blev enige om at skifte strategi for fiskeriet og satse på de flade.
Der skulle sejles ca. 45 minutter til Klaus’ fladfiskepladser og undervejs kom Sanne ud for at høre hvad klubrekorderne på fladfisk var. Hun fik oplysningerne og vendte derefter tilbage til Klaus. Lidt efter dukkede hun igen op på dækket, denne gang med beskeden om at slog vi en klubrekord, så gav de en gratis tur med Fie til foreningen i næste sæson ! Godt nok har Klaus og Sanne altid været gavmilde med præmier på turene med Fie, men dette slog alt og spændingsniveauet og koncentrationen steg da også adskillige grader blandt deltagerne. Sanne jokede lidt med at hun selvfølgelig som medlem af foreningen skulle passe på nu og skynde sig at smide en evt. rekord ud igen inden den blev målt/vejet. Vel fremme på Klaus’ fladfiskespot skete der så selvfølgelig det som Sanne frygtede og alle vi andre håbede. Hvem andre end Sanne kunne efter kort tids fiskeri lande en ising, som slog den gamle klubrekord helt tilbage fra foreningens første leveår. Den er i gennem tiden blevet tangeret adskillige gange, men Sanne fik under stor jubel målt sin ising til ½ cm over eksisterende rekord og hun blev omgående belønnet med en flaske Riga Balzam. Inden hun nåede at få tænkt igennem om hun skulle have kappet linen eller smidt fisken ud igen var hun imidlertid ikke rekordindehaver længere da Morten kunne lande endnu en flot ising og lægge yderligere ½ cm til rekorden.
Udover rekordisingerne var der meget langt i mellem huggene og kun ganske få isinger og skrubber lod sig friste af ormene fra Jan & Bo, så efter et stykke tid besluttede vi os for at bruge den sidste halve times fisketid på torskene. Vi havde jo også fået det vi var kommet efter på fladfiskepladserne :o) Det viste sig dog hurtigt at torskene i mellem tiden ikke var blevet hverken større eller mere talrige, så dagens første fisk (Viggos torsk på 1,35 kg) viste sig også at blive dagens største.
På trods af det ringe fangstudbytte havde vi en dejlig tur med god stemning om bord; ikke mindst takket være skibets gavmilde besætning. En anden faktor, der gjorde sit til at minderne om 2004’s sidste tur er positive, var det milde og stille decembervejr.
Ophavsret
Robert Piil 
Det har været en sæson præget af aflysninger, så det var med fortrøstning jeg så frem til årets sidste tur, som værende næsten fri for aflysningsrisiko, da vinden skal op på voldsomme styrker før der aflyses på Storebælt. Alligevel var vi tæt på endnu et ”Turen aflyst referat” da skipper Klaus Møller fra M/S Fie ringede til undertegnede et par uger inden turen skulle afvikles. Beskeden fra Klaus var at han ikke kunne nå at få Fie til Nyborg den pågældende dag p.g.a. uforudsete omstændigheder og vi kunne derfor vælge mellem at sige det var denne sæson eller at tage turen fra Fies hjemhavn Spodsbjerg. En hurtig meningsmåling blandt de tilmeldte viste heldigvis at det ikke gjorde den store forskel om det var Nyborg eller Spodsbjerg bare vi kom ud og fiske.
Dagen startede som de jo plejer ombord på M/S Fie med en hjertelig velkomst fra Klaus og Sanne samt kaffe og wienerbrød til alle deltagere. Vi fik en snak om mulighederne for dagens fiskeri mens vi stod ud af havnen, og da vi efter kort tid gjorde dagens første stop, var de fleste stænger monterede med lette kastepirke.
Sanne jokede lidt med at hun selvfølgelig som medlem af foreningen skulle passe på nu og skynde sig at smide en evt. rekord ud igen inden den blev målt/vejet. Vel fremme på Klaus’ fladfiskespot skete der så selvfølgelig det som Sanne frygtede og alle vi andre håbede. Hvem andre end Sanne kunne efter kort tids fiskeri lande en ising, som slog den gamle klubrekord helt tilbage fra foreningens første leveår. Den er i gennem tiden blevet tangeret adskillige gange, men Sanne fik under stor jubel målt sin ising til ½ cm over eksisterende rekord og hun blev omgående belønnet med en flaske Riga Balzam. Inden hun nåede at få tænkt igennem om hun skulle have kappet linen eller smidt fisken ud igen var hun imidlertid ikke rekordindehaver længere da Morten kunne lande endnu en flot ising og lægge yderligere ½ cm til rekorden.
Udover rekordisingerne var der meget langt i mellem huggene og kun ganske få isinger og skrubber lod sig friste af ormene fra Jan & Bo, så efter et stykke tid besluttede vi os for at bruge den sidste halve times fisketid på torskene. Vi havde jo også fået det vi var kommet efter på fladfiskepladserne :o) Det viste sig dog hurtigt at torskene i mellem tiden ikke var blevet hverken større eller mere talrige, så dagens første fisk (Viggos torsk på 1,35 kg) viste sig også at blive dagens største.
