Tur : Sommertur Skib : M/S Fie, Kerteminde. Fiskested : Storebælt
Vi havde fået værdifulde oplysninger om fiskeriet fra Jan Vesterlund, som har fanget flere pighvarrer fra sin småbåd på Storebælt. Så vi manglede bare at finde en turbåd med en skipper, som var med på eksperimentet, og det skulle hurtigt vise sig at Klaus Møller fra M/S Fie straks var tændt på idéen. Han tilbød at sejle Fie fra Langeland til Kerteminde for at give os den kortest mulige sejltur til pladserne ved Romsø, som Jan Vesterlund havde udpeget for os.
Turen blev som vanen tro når vi er med M/S Fie afviklet i fantastisk vejr. Det blev vel den varmeste dag den sommer, og det var skønt at tilbringe den ude på Storebælt, således at temperaturen blev udholdelig. Efter en lille times sejlads var vi fremme ved Romsø og deltagerne sendte de agnede fladfiskeforfang mod de formodede pighvarpladser. Vi vidste at der var stor risiko for ikke at se en eneste pighvar på turen, så da bifangsterne i form af ising, skrubbe og rødspætte begyndte at komme i kurvene var det helt rart at vide, at man ikke kom til at fiske en hel dag uden at se fisk. De fleste havde agnet med sild, tobis eller hornfisk på den ene krog og børsteorm på den anden, og det resulterede i flere fine fladfisk…..blot ikke arten vi var på udkig efter.
Omkring middagstid skete der dog det vi alle havde håbet på. Nede agter bøjede Dans stang ganske kraftig lige efter han havde sænket ned og ikke mange sekunder efter kom den første pighvar i Målerens historie til overfladen og ombord i båden. Et flot eksemplar på 1,3 kg udløste øre til øre smil på Dan og lykønskninger fra besætning og medfiskere. Det kunne altså lade sig gøre. Pighvarren havde hugget på Dans børsteorm, – lidt pudsigt når man oftest hører, at der skal agnes med fiskestykker, hvis man vil fange en hvar, men det vidste denne fisk åbenbart ikke.
På trods af intensiveret entusiasme efter Dans fangst blev det ikke til flere pighvarrer på turen, men jeg tror de fleste af os var enige om at blot én pighvar var nok til at gøre turen til en succes. Det hjalp selvfølgelig også at vi fangede ganske hæderligt af de tre tidligere nævnte fladfiskearter. Specielt når man tager i betragtning, at vi slet ikke fiskede på de pladser Klaus ellers ville have besøgt, hvis det var disse arter vi gik efter.
Pighvarren var som nævnt ikke den eneste gode fangst, der blev gjort denne dag. Bl.a. fangede Michael en flot skrubbe på 700 gram og 43 cm, mens Viggo landede en fin skrubbe doublét med to eksemplarer på lige under 40 cm hver.
Morten fangede i 2 forsøg dagens dummeste/mest sultne fladfisk. En skrubbe havde bidt på krogen med sild og blev hevet til overfladen hvor den faldt af igen. En normalt begavet fladfisk havde nok været lykkelig for sin genvundne frihed og vendt tilbage til bunden, men Mortens skrubbe valgte i stedet at kaste sig over krogen med børsteorm, som stadig befandt sig i overfladen. Så i stedet for at få sig en godbid endte den altså selv som mad på familien Hansen spisebord.
Sidste gang vi var på tur med M/S Fie oplevede Sanne at være klubrekordindehaver i ganske kort tid inden hendes ising blev slået med mindst mulig margen. Også denne gang fangede Sanne en fin ising og spurgte om det måske ikke kunne være ny klubrekord. En opmåling viste at hun havde ret, men endnu engang blev Sanne snydt for at komme med på listen over rekordindehavere. Jeppe stod og kiggede på, da vi målte isingen og spurgte : ”Er det virkelig klubrekord ?” ”Så har jeg mindst to der er større!” Desværre havde Jeppe ikke nået at skære hovederne af alle sine fisk, og ganske rigtigt havde han 2 isinger på hver 37 cm ….. som altså var større end Sannes. Så endnu en gang blev Sanne slået på målstregen, og en overrasket formand fik Riga Balzam med hjem.
Tusind tak til Klaus og Sanne for at tage turen til Kerteminde med M/S Fie uden beregning og for den gode behandling vi altid får ombord. Som sædvanlig var der kaffe, basser og en hjælpsom og engageret besætning. Vi ses igen til december. Også en stor tak til Jan Vesterlund for positioner og tips til fiskeriet.
Ophavsret
Robert Piil 
Turen blev som vanen tro når vi er med M/S Fie afviklet i fantastisk vejr. Det blev vel den varmeste dag den sommer, og det var skønt at tilbringe den ude på Storebælt, således at temperaturen blev udholdelig. Efter en lille times sejlads var vi fremme ved Romsø og deltagerne sendte de agnede fladfiskeforfang mod de formodede pighvarpladser. Vi vidste at der var stor risiko for ikke at se en eneste pighvar på turen, så da bifangsterne i form af ising, skrubbe og rødspætte begyndte at komme i kurvene var det helt rart at vide, at man ikke kom til at fiske en hel dag uden at se fisk. De fleste havde agnet med sild, tobis eller hornfisk på den ene krog og børsteorm på den anden, og det resulterede i flere fine fladfisk…..blot ikke arten vi var på udkig efter.
På trods af intensiveret entusiasme efter Dans fangst blev det ikke til flere pighvarrer på turen, men jeg tror de fleste af os var enige om at blot én pighvar var nok til at gøre turen til en succes. Det hjalp selvfølgelig også at vi fangede ganske hæderligt af de tre tidligere nævnte fladfiskearter. Specielt når man tager i betragtning, at vi slet ikke fiskede på de pladser Klaus ellers ville have besøgt, hvis det var disse arter vi gik efter.
Sidste gang vi var på tur med M/S Fie oplevede Sanne at være klubrekordindehaver i ganske kort tid inden hendes ising blev slået med mindst mulig margen. Også denne gang fangede Sanne en fin ising og spurgte om det måske ikke kunne være ny klubrekord. En opmåling viste at hun havde ret, men endnu engang blev Sanne snydt for at komme med på listen over rekordindehavere. Jeppe stod og kiggede på, da vi målte isingen og spurgte : ”Er det virkelig klubrekord ?” ”Så har jeg mindst to der er større!” Desværre havde Jeppe ikke nået at skære hovederne af alle sine fisk, og ganske rigtigt havde han 2 isinger på hver 37 cm ….. som altså var større end Sannes. Så endnu en gang blev Sanne slået på målstregen, og en overrasket formand fik Riga Balzam med hjem.
