Dato : 09-06-2016

Turen til Guernsey i 2014 var så god, at der aldrig rigtig var nogen tvivl om, at det måtte vi gøre igen. Det var nemt at være turarrangør, for der var faktisk ikke noget der skulle ændres i forbindelse med planlægningen. Samme B&B – samme periode – samme skipper – samme turbåd – samme færgeselskab. Ingen grund til at ændre noget når det hele havde kørt upåklageligt sidst vi var i Den Engelske Kanal. Kunne vi bare få nogenlunde samme vejrudsigt som i 2014, så ville det næsten ikke kunne gå galt.

Turen var hurtig udsolgt, men i sidste øjeblik blev der pludselig en ledig plads, da Viggo uheldigvis kom til skade med sin fod. Morten sprang til med meget kort varsel, og dermed kunne 13 Måler-medlemmer gøre klar til at tage turen ned igennem Europa til den franske by Saint-Malo, hvor fra vi skulle med færgen til Guernsey.

Vi var 13 medlemmer fordi Klaus - lige som sidste år i Wales - tog med på turen med andre formål end at fiske. De fleste af os mødtes ved politistationen i Kolding hvor vi fik fordelt grej og deltagere i de biler der skulle af sted. En enkelt bil var allerede kørt da Peter, Michael og 2 x Kim ville have en overnatning undervejs til færgen, ligesom de havde gjort sidste gang.

Klaus og Sanne havde som en overraskelse fået trykt Guernsey tour t-shirts med navne og Målerens logo på, og det var sandelig også lykkedes dem at få lavet en med Mortens navn på, selvom Morten var kommet med på deltagerlisten meget sent.

Turen ned gennem Tyskland, Belgien og Frankrig forløb nogenlunde problemfrit, og Martin og jeg var de første til at ramme færgeterminalen i Bretagne. De øvrige biler stødte til i løbet af de kommende timer, og vi kunne efter lidt ventetid køre om bord til den to timer lange færgesejllads.

På Guernsey skulle de ”nye” chauffører lige aklimatiseres. En ting er at køre i venstre side af vejen, men når gaderne er så små, og man ikke ved hvad vej man skal, så kan det godt være en udfordring!

Efter en tur forbi Mick’s Fishing Supplies satte vi kurs mod The Captains bed & breakfast. Her blev vi mødt af fine værelser i klassisk stil, venligt personale og en kold pint i pubben. Martin og jeg kørte på havnen for at se om vi kunne møde vores skipper Richard og lægge planer for morgendagens fiskeri.

Vi fik det timet rigtigt og så Richard sejle Out the Blue ind i havnen efter kort ventetid. Holdet, han havde med, havde været på hvar-fiskeri, og de havde nogle super flotte fisk med ind.

Optimismen spirede, vejrudsigen var lovende og vi aftalte, at vores første fiskedag skulle være en blandet tur, hvor vi skulle ankre op og mede efter hajer, conger og rokker efterfulgt af en gang pighvar- og slethvar-fiskeri på bankerne med det lette grej.

1. fiskedag

Dagen startede med lækker engelsk morgenmad på The Captains, som også sørgede for madpakker til dagens fisketur i form af sandwiches, chips og chokolade.

Da vi ankom til havnen i St. Peter Port bød Richard velkommen om bord til holdet fra Måleren og for mange af os var det et gensyn med Out the Blue og Richard. Således var der 7 gengangere fra turen i 2014 blandt de 12 fiskende medlemmer.

Dagen startede lidt gråt og småkøligt, men det vigtigste var, at der var fint fladt vand, så kursen blev sat mod en af de samme pladser som vi havde fisket på to år tidligere.

Undervejs havde vi et par stop for at forsøge at fange lidt agnfisk. Peter fangede her turens første fisk i form af en skægtorsk, og dem skulle vi komme til at se rigeligt til på turen. Til gengæld var makreller en stor mangelvare, men Richard var forberedt og havde lidt agn med fra dagen før, som kunne supplere de skægtorsk, vi kunne fange.

Ankerspillet på båden var desværre gået i stykker, og da det var weekend, havde Richard ikke haft mulighed for at få det repareret. Vi klarede det imidlertid ved håndkraft, og efter kort tid lå vi opankret og var i gang med dagens spændende fiskeri.

Fangsterne i den stærke strøm kom stille og roligt i gang. Der var ikke lige så mange småplettede rødhajer som i 2014, men fangsten af storplettede rødhajer gik heldigvis rigtig fint.

Godt det ikke var omvendt, da de småplettede ikke bliver meget større end lidt over kiloet.

Der kom flere fine hajer om bord omkring de 3 til 5 kg, dog uden at det lykkedes for alle deltagerne at komme med på hajholdet.

Michael fik dagens største storplettede rødhaj, som på flere måder var en ”lige ved og næsten fisk”. Den var således rigtig tæt på at være ny klubrekord, men Michael måtte nøjes med at tangere rekorden fra 2014. Den var også rigtig tæt på at udløse dagens pulje, som var aftalt til at skulle gå til dagens tungeste fisk, men på trods af at det var en rigtig flot haj, så kom den også her til kort.

Det viste sig nemlig at der var godt gang i havålene. Hele 5 stk. congers fik vi på dækket. Stig tangerede sin personlige rekord på 4,2 kg og Kim M. fik to stk. på 5 kg hver, men Kurt snuppede dagens pulje via hans fangst af to havål, hvor den tungeste vejede 7,6 kg.

Dagens grin stod Jeppe for. Det havde drillet lidt med at komme i gang med hajerne, og da det endelig lykkedes for ham, endte det med at blive ham selv, der kom under angreb.

Den lille småplettede rødhaj var yderst hidsig og bed ud efter Jeppes arm flere gange, mens vi forsøgte at få et foto. Det resulterede i, at den stakkels formand fik sig en mindre hajfobi + tilnavnet Jettepigen.

Senere fik han dog bedre styr på hajerne, men de kærlige drillerier slap han ikke for.

Mens vi fiskede conger og hajer – rokkerne så vi desværre ikke noget til – kom der også en enkelt klubrekord om bord. Kim Mathisen forbedrede rekorden for skægtorsk, således at den nu lyder på 41 cm. Det skulle dog ikke blive dagens eneste klubrekord, men mere herom senere.

Lidt efter frokosttid skulle ankeret op, og det var en opgave, der pga det defekte ankerspil gav sved på panden. Men op kom det, og her efter gik turen mod bankerne for at se, om vi kunne fange en pighvar eller en slethvar.

Først skulle der fiskes agn med sildeforfang og makrelforfang. Målet var tobis, og der var mange af dem - rigtig mange. Der blev hurtigt landet noget, der lignede et tocifret antal klubrekorder, og hvordan fandt vi nu ud af, hvem der skulle registreres med en rekord. Skulle vi i gang med en finmåling eller bare trække lod ?

Søren havde heldigvis svaret. Han landede nemlig en monstertobis. Den havde ikke bidt på hans forfang, men den havde simpelthen slugt halvdelen af en ellers velvoksen artsfælle, der havde hugget på forfanget. Således udrustet med kanibaltobisrekord og masser af agn forsøgte vi os med fiskeriet efter pighvar og slethvar.

Der lå rigtig mange både på bankerne pga det fine weekendvejr, men det var ikke meget vi kunne se til både, der gjorde fangster. Richard spejdede ivrigt efter liv, men der skete ikke så meget.

Pludselig var der dog fast fisk ved Kim Grony, og op kom en ordentlig plade af en pighvar. 4 kg og ny klubrekord til Kim. Ikke noget at sige til, at han var godt tilfreds. Stig fik også bid, men mistede desværre en rigtig flot slethvar i overfladen, inden Richard nåede frem med nettet.

Derefter skete der ikke meget mere, og vi forsøgte på vejen hjem et par pladser, hvor der skulle være chance for en rokke. De var desværre ikke hjemme, eller også gad de bare ikke lege med os, så fiskeriet blev afblæst og Out the Blue sejlede retur til havnen. Dog nåede jeg lige at lande en ny klubrekord for den smukke røde knurhane - altså den uden de blå finnekanter.

Det havde været en rigtig fin fiskedag, og udover en del personlige rekorder, var der blevet sat 4 nye klubrekorder.

2. fiskedag

Igen var vejrudsigten næsten lige så god som den engelske morgenmad, og det var faktisk ikke så ringe endda.

Således kom dagen på nogle punkter til at ligne den første fiskedag, men alligevel skulle der langt fra blive tale om en kopi.

Der var lidt mere vind end dagen før, men ikke for meget til at vi kunne ankre op igen. Det gik let og elegant på trods af det defekte ankerspil. Der blev medet med tobis, skægtorsk og makrel.

Jeppe blev lidt mere fortrolig med hajerne, dog uden at drillerierne af den grund aftog. Sanne fik hul på bylden og fik både storplettet og småplettet rødhaj, mens Kurt fik dagens største rødhaj på 6 kg som var skarpt forfulgt af hajer omkring de 5 kg til både Kim Grony, Søren og undertegnede.

De store stærke søslanger fra dybet i form af havål eller congers havde vi kun fået forretten til på første fiskedag. Igen skulle vi få 5 havål i båden ligesom dagen før, men jeg skal lige love for, at der skete noget med størrelsen!

Første mand på åleholdet var Søren, som fik en ål på 5,7 kg. Ny pr og rigtig flot fisk, men alligevel skulle det vise sig, at ålene bare blev større og større. Jeg var næste mand til at mærke kræfterne fra en conger. Egentlig havde jeg satset på en rokke ved kun at agne med en lille stump tobis på en ikke alt for stor krog. Men det blev altså en havål der havde kastet sig over agnen, og med hjælp fra Richard fik jeg også en ny art på mit fiske-cv. 7.4 kg sagde vægten, men den nåede ikke at være dagens største i ret lang tid. Kim Mathisen gentog nemlig bedriften fra 2014 og fangede en "målerål" på præcis 10 kg.

Eventyret med ålene var dog lang fra slut. Med Jeppes fangst af en conger på 8 kg havde alle tre stiftere af Havfiskeklubben Måleren fanget deres første havål nogensinde på den selv samme dag her 17 år efter foreningens fødsel.

Kims ål på 10 kg var den første måler på turen, men det skulle ikke blive den sidste, og historien om havålene var langt fra slut. Inden ålefinalen indtog Martin dog en hovedrolle.

Et af Martins store ønsker for turen havde været at fange en havål. Da han fik et godt hug og en voldsom fight begyndte troede mange af os vist, at han nu ville få sit ønske opfyldt.

Men imens fighten stod på, hørte vi et forsigtigt "It could be a tope" fra vores skipper Richard, og antagelsen skulle vise sig at holde stik.

En smuk og stor gråhaj blev bragt til overfladen af en træt men glad Martin, og Richard fik den sikkert bakset om bord på Out the Blue.

Ny klubrekord med sine flotte 16 kg og drømmen om havål var lige nu langt væk og vist også knap så vigtig for en storsmilende Martin.

Desværre så vi ikke mere til gråhajerne efter genudsætningen af Martins haj, for ligesom i 2014 blev det kun til et enkelt eksemplar af denne prægtige art.

Men tilbage til congerfinalen. Det skulle blive den største mand om bord, der skulle fange dagens største fisk.

Kim Mathisen gik all in på havålene med meget store og blodige agn i form at ridsede skægtorsk. Og det var noget der gav pote! Efter lidt pilleri ved agnen var der fast fisk, og der var vist ikke meget tvivl om at det var en stor fisk.

De første minutter af fighten kunne Kim bare holde fast i stangen - det var 100 % fisken, der bestemte hvad der skulle ske.

Efter et stykke tid fik Kim dog mere og mere magt over situationen, og med sved på panden fik den store mand sin store fangst op i mod båden.

Og hvilket monster der var! Klubrekorden fra 2014 var med sikkerhed slået af denne kæmpe store havål.

Da den var kommet om bord på Out the Blue var kampen lang fra slut. Kim måtte kæmpe med at løfte det store dyr til fotografering, og for at vi overhovedet kunne veje den, måtte Richard op og ligge på tage af båden med vægten for at kunne løfte den lange og tunge fisk fri af dækket.

En udmattet men temmelig tilfreds Kim Mathisen kunne hermed blive noteret for en ny klubrekord for havål på hele 23 kg.

Det må siges at være et effektfuldt punktum, der her blev sat i forhold til conger-fiskeriet.

Status for dag 2 blev dermed igen en hel masse personlige rekorder, hvoraf 3 af dem var nye klubrekorder. Udover rekorderne for havål og gråhaj blev der nemlig også landet en fin lille glyse af Søren.

3. fiskedag

Det var aftalt at topprioriteten for turen var at få to dage opankret efter hajer og congers. Den målsætning var opfyldt, og da vi havde udsigt til at 3. fiskedag også skulle blive rigtig fin mht. både vind, bølger og strøm, var planen, at der skulle fiskes efter pighvar og slethvar.

Overordnet set skulle det vise sig at blive en stor succes, men samtidig blev det også en kraftig test af deltagernes tålmodighed.

Da vi fiskede efter hvar i 2014, var der rimeligt med bifangster i form af en del småplettede rødhajer. Dem så vi næsten ingenting til i år, og dermed var der meget lange perioder uden nogen former for hug på agnen. En del af os opnåede faktisk at fiske en hel dag uden kontakt til fisk.

Men tålmodigheden blev nu alligevel belønnet for næsten halvdelen af deltagerne.

Michael var dagens første mand til at få en pighvar. En fin fisk på 1,5 kg der havde kastet sig over kombinationen med hvide perler, sølvfarvet spinnerblad og en tobis på krogen.

I det hele taget blev det i den grad Michaels dag, da han senere nåede op på 2,2 kg for pighvar, mens han toppede det hele med fangst af en flot slethvar på 2,3 kg og dermed ny klubrekord.

Der var ingen tvivl om at pladserne nede agter, var dem der fangede bedst. Der var det nemmere at give løs line i den stærke strøm, når man mærkede noget der pillede ved agnen.

Kim Mathisen var vist den eneste der lykkedes med at fange en hvar fra siden af båden.

Derfor byttede vi lidt rundt på pladserne, og dermed lykkedes det også Morten og Søren at få sig en fin pighvar hver.

Der var enkelte bifangster, men der var langt imellem dem.

Kim Mathisen snuppede en småplettet rødhaj og Jeppe forbedrede klubrekorden for den røde knurhane til 37 cm.

I et af dagens sidste træk fik Martin belønningen for en hel dags tålmodighed, da han fangede dagens største fisk i form af en flot pighvar på 2,9 kg.

Dermed kunne Kim Grony konstatere, at hans klubrekord for pighvar på 4 kg fra den første fiskedag overlevede, mens Martin til gengæld kunne kalde sig puljevinder her på turens tredje fiskedag ud af fire.

Så alt i alt blev det altså til 6 pighvarrer og en enkelt slethvar. Eneste mand med mere end én fladfisk var Michael, der havde hele tre hvarrer. Af de fangede fisk på tredjedagen var to af dem nye klubrekorder.

Det meste af dagens fangst blev hjemtaget, men vi kunne desværre ikke nå at få det dygtige køkkenpersonale på The Captains til at tilberede de lækre fladfisk til os, som de gjorde sidst vi var på Guernsey. Da der var hjemrejse dagen efter fangsten, måtte de gode spisefisk på is og med hjem i de medbragte kølebokse.

4. fiskedag

Da vi forlod Danmark, var vi vist ikke mange, der havde troet, at vi kunne slippe for minimum en enkelt aflysning, da vejrudsigten for vores dage på Guernsey ind imellem havde set lidt skummel ud. Sidste dag skulle dog vise sig at være lige på vippen, men af sted, det kom vi.

Færgen, der senere på dagen skulle sejle os til Frankrig i forbindelse med vores hjemrejse, havde afgang allerede kl. 16 så dagens fiskeri var planlagt til at starte et par timer tidligere end de øvrige dage.

Det forhindrede dog ikke vores fantastiske B&B The Captains i at sørge for, at vi blev bespist inden den meget tidlige afgang.

Der blæste en frisk vind da vi sejlede ud af havnen, og planen var at vi skulle fiske kystnært pga vindforholdene. Jeppe var blevet hjemme for at være frisk til den lange hjemrejse og måske for at være sikker på ikke at møde en af de hajer, han aldrig var blevet super gode venner med.

Ligesom de tidligere dage skulle der fiskes om pulje, men mens puljerne hidtil var gået til største fisk, så gik den i dag til den person der kunne fange flest arter.

Og hvad arterne denne dag manglede i størrelse havde de i stedet i antal og skønhed. Først blev der fanget en del hidsige små-lubber op til knap to kg. Det var god underholdning på det lette grej. Skægtorskene blandede sig i fangsterne, og som dagen skred frem tog Søren, Michael, Peter, Kim M. og Martin teten i artskonkurrencen.

Det var desværre ikke lykkedes at skaffe friske børsteorm, men alligevel blev der fanget helt godt af de flotte læbefisk i form af bergylt, rødnæb og blåstak.

Richard havde beklaget sig over manglen på makreller i år, og de tre tidligere dage havde vi konstateret ved selvsyn, at de stort set var væk. Martin havde som den eneste fanget en tidligere, og her på dagen hvor der var kamp på antallet af arter, gentog han bedriften.

Der var dog ingen der kunne følge Peter, som var utrolig effektiv. Næsten hver gang han fik bid var der tale om en ny art, og han skulle også blive den eneste der fik overlistet en havbars.

Dermed fortjent pulje til Peter og slut var nu 4 dages fantastisk havfiskeri.

Ikke en dag på Guernsey uden klubrekorder. Her på sidstedagen blev til en enkelt af slagsen da Michael forbedrede rekorden for den røde knurhane. En rekord der var blevet forbedret nogle gange på turen, og som altså endte på 42 cm.

Der blev sagt på gensyn til Richard og hans fantastiske Out the Blue og ligeså til personalet på The Captains, og herefter gik turen mod Danmark med mange gode oplevelser i bagagen.

Slut var en fantastisk tur, hvor fiskeri, skipper, båd, hotel og fiskevenner havde været i absolut topklasse!

Referat: Jan Dalgaard Madsen