Dato : 08-10-2005

Det lød jo alt sammen meget godt, men da Arne så vejrmeldingen var han desværre ikke i tvivl om at vi var bedst stillet ved at blive hjemme. Derfor gik jeg skuffet i gang med at viderebringe det triste budskab til de tilmeldte. Flere som havde set vejrmeldingen troede jeg jokede da jeg meddelte at det var endnu en aflysning. Og da jeg efter at have hørt flere voksne mænd græde ved udsigten til endnu en aflysning talte med dyrlægen aka Thomas Høi og han fortalte om den fortrinlige farvandsudsigt der var at finde på theyr.net besluttede jeg mig for at forsøge at overtale Arne Olsson til at gå ud alligevel og så gå vest om Grenen og ind i læ for sydøstenvinden udfor Hirtshals området.

Det skulle jeg aldrig have gjort ! … Men alle de tilmeldte undtagen én, som allerede havde lavet andre planer, var med på at ”chance”. Jeg tror vi var kollektivt ramt af det fænomen som vores kære formand kalder ”fiskeliderlighed”. Jeg skal være den første til at beklage dybt og påtage mig min store del af ansvaret for, at denne katastrofale tur blev gennemført. Håber I kære medfiskere tager mod denne uforbeholdne undskyldning. Jeg har i hvert fald lært aldrig igen at betvivle en kompetent skippers anbefaling.

Turen ud af Skagen Havn indbød ikke lige frem til at Tuna Clipper åbnede op for sine mange hestekræfter. Bølgerne var ganske kraftige og det var bare med at holde fast og sørge for at grejet var godt anbragt. Gyngeturen kostede vist ikke mere end en smadret køletaske, og det var fortjent nok min, der røg sig en tur. Da vi kom vest for Grenen vendte optimismen tilbage. Bølgerne var reduceret til et minimum og der blev lukket op for motorkraften.

Snart var vi ved det første vrag og pirkene strøg mod bunden. På trods af flere forsøg på de første vrag så vi ikke fisk og det eneste vi mærkede var vraget, der sultent åd vores pirke. Næste vrag var ligesådan og så vidt jeg husker gentog hændelsesforløbet sig også på det tredje vrag. Herefter fik vi endelig en fisk at se. Det var dog ikke ligefrem i målerstørrelse, men enkelte småtorsk og én lubbe til Kenneth blev det da til.

På næste vrag oplevede vi at få besøg. Ikke af de store fisk vi alle drømte om, men af et hold dykkere, der frækt gik ind og lagde en bøje ved vraget vi fiskede på. Jeg vil mene de godt kunne have ventet til vi var færdige på vraget, idet vi var kommet først, men de ventede trods alt med at hoppe i baljen til vi sejlede videre.

Arne var meget frustreret over forholdene. Han kunne på flere vrag se ganske pæne mængder fisk, men de var ikke sådan at få til at bide. Desuden havde han svært ved at forudsige vores drev hen over vraget på grund af den kraftige vind. Jo længere vi gik ud jo sværere blev det for bølgerne rejste sig højere og højere i fralandsvinden og det var derfor kun på de kystnære vrag at det var rimelige forhold, men altså ikke bidevillige fisk.

Alt i alt blev det vel til en 12 – 15 fisk i kurvene og det var højst et par stykker der var større end en af de medbragte agnfisk. Artsmæssigt var der som nævnt tale om en enkelt lubbe og et par håndfulde småtorsk og derudover en knurhane og en hornfisk. Begge sidstnævnte var fejlkrogede ligesom et par af torskene også var.

Referat: Jan Dalgaard Madsen, Kasserer