Dato : 07-10-2018Tur : FladfiskecupSkib : M/S Tårnby og M/S Baloo, Spodsbjerg. Fiskested : Langelandsbæltet
Og den nye arrangør slap ikke for udfordringer. Først blev skibet Fie meldt fra til konkurrencen, da hun var blevet solgt, og skipper Klaus Møller havde trukket sig tilbage. Der blev fundet en erstatning i form af Baloo, men da det gamle træskib Emanuel også måtte melde fra med en skade på skroget, var der vist ikke mange alternativer tilbage.
Begge bådafbud ramte den booking Måleren havde, men her stoppede uheldet så også for de delatgende Måler-medlemmer. Alle både gik denne dag sydpå til et område der var blevet ”opdaget” for nyligt af turbådene med rigtig gode fangster til følge. Vores skipper på M/S Tårnby, der jo var kommet med i sidste øjeblik på et afbud havde aldrig fisket der før og vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente, men han fulgte rådene fra de andre skippere og gav os efter cirka en times sejlads adskillige gode drev fra den Langelandske kyst og udad i bæltet.
På Baloo lykkedes det ikke rigtig at få størrelse på de flade, men på Tårnby fik både Stig og Børge skrubber lige over kiloet og Kim B. W. landede en rødspætte tæt på den halve meter. Den store fladfisk vejede på den gode side af 1,2 kg. Vi vidste at vi i Kims rødspætte havde en potentiel vinderfisk, men pludselig havde vi to. Jakob, der havde været en rigtig langsom starter, var kommet i gang, og han kopierede nærmest Kims fisk. De to rødspætter var begge over 1,2 kg men pga den usikkerhed, der er forbundet med at veje om bord på en båd med alt andet end bismervægt, så havde vi kun en idé om at Jakobs fisk var marginalt større end Kims.
Alle fire kilos+ fisk var taget på Tårnby og ”reserveskipperen” blev dermed med en overlegen præstation kåret til dagens skipper. |
||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||
Referat: Jan Dalgaard Madsen |