Tur : Torsketur Skib : M/S Mik Pedersen, Aabenraa. Fiskested : Aabenraa Fjord
Aabenraa Fjord skulle være farvandet for årets anden tur med Måleren, og målet var at fange lidt torsk og med lidt held også at finde nogle af de godt fightende sej, der findes i fjorden.
M/S Mik Pedersen og skipper Jønne var for anden gang i Målerens tjeneste. Sidste år var første gang vi stiftede bekendtskab med Jønne, Mik og fjorden, men den gang var det til en fladfisketur.
Torskene havde vi ikke forsøgt os med tidligere, og vi var derfor noget spændte på, hvad vi kunne forvente.
10 mand og to juniorpiger mødte op på havnen i Aabenraa i gråvejr og plus 8 grader. Vinden var frisk, men kom heldigvis fra sydvest, så vi havde rigtig fine forhold årstiden taget i betragtning.
Der var ganske kort sejltid til første fiskeplads, og undervejs kunne bl.a. Nikolaj med tilfredshed konstatere, at vandet var noget fladere her på fjorden, end det havde været på den seneste tur på Vesterhavet.
Første stop var på sydsiden af fjorden på godt 20 meters dybde. Der blev ringet med klokken, og pirke med diverse ophængere blev sendt mod bunden.
Knap var Maria nået ned, før en god fisk huggede på. Hun kæmpede noget med grejet, men fik rimelig stabilt kørt en fin torsk til overfladen. Vi fik den landet sikkert, og vægten viste 3 kg rent og dermed en personlig rekord for Maria.
Også vores anden juniorpige Frederikke fik en fin start på turen og havde hurtig to stegetorsk i kurven. Allan fik også et par fine torsk og fangsterne den første halve times tid gav i det hele taget anledning til en generel optimisme for resten af turen.
Men efter den fine start døde fiskeriet desværre fuldstændigt. De næste timer kunne vi ikke fange noget som helst. Jønne prøvede den ene plads efter den anden, men lige lidt hjalp det. Han fortalte, at der flere gange var fisk at se på loddet. Men så snart vi drev hen over dem og sendte vores pirke derned, blev de spredt for alle vinde.
Vi prøvede kortvarigt at fange lidt isinger uden det helt store held. Fredede hunrødspætter blandede sig i fangsterne, og det var ikke tilfredsstillende at fiske med så stor risiko for at fange en fredet fisk.
Derfor foreslog jeg Jønne at vi kunne prøve en plads, hvor jeg tidligere har haft held med at fange sej fra egen båd.
Vi tog et par stop på nogle pletter på vej derover med det resultat, at vi fik set dagens første sej. Maria fejlkrogede en 800 grams sej med pirken, mens en stegetorsk havde taget en af ophængerne.
På ”min” sejplads havde jeg genfundet optimismen. Jeg forsøgte at smitte de andre, der var knap så optimistiske og indgik et væddemål med Martin. Vi aftalte, at jeg skulle give en hotdog på Havnegrillen, hvis der ikke blev fanget sej på pladsen, og omvendt ville jeg få hotdog af Martin, hvis min optimsme skulle vise sig at holde stik.
På første drev skete der intet, udover at Martin begyndte at synge om den ventende hotdog. Det andet drev gav fisk til Allan. Martins sang faldt lidt i styrke, men da det viste sig at være en torsk, tog sangen til i styrke igen.
På det tredje drev begyndte jeg efterhånden at føle mig presset. Da jeg ikke selv var fiskende denne dag pga et brækket håndled, brugte jeg alt min energi på at coache Maria. Og lige pludselig var der 4 stænger, der krøllede sammen samtidig, som havde det været på vragfiskeri.
De voldsomme ryk det gav i stængerne, var en tydelig indikator på, at der var tale om vildt kæmpende sej. Martin holdt endelig mund med sin hotdog sang, og i stedet kunne jeg tage over :)
Casper, Finn og Allan landede nogle flotte sej fra ca. 1 til 2 kilo. Den fjerde, der havde fået bid, var Maria, og hun kæmpede virkelig en brav kamp. Da fangsten nærmede sig overfladen, viste det sig, hvorfor hun havde været længst tid om fighten. Ikke nok med at hun havde fået den største sej, men i stedet for at snuppe en enkelt fisk, som de andre gjorde, så havde Maria to fine sej på.
Jønnes medhjælper kom med gaffen, og den gamle juniorrekord for sej fik en ordentlig løft, da den største fisk blev vejet til 1,93 kg.
Dermed havde Maria fanget mere end en tredjedel af dagens samlede fangst af torsk og sej, plus at hun havde de største eksemplarer af begge arter. Et sidste drev ændrede ikke på dette, da der desværre ikke blev fanget mere på turen.
Generelt set var det et ringe udbytte turen havde givet, men mødet med sejstimen sidst på turen reddede trods alt lidt af oplevelsen. Det bliver forhåbentlig bedre på næste tur i starten af marts måned.
Ved ankomst til havnen fik vi sagt tak til en heroisk kæmpende skipper, på gensyn til gode fiskevenner, og så var det ellers tid til en velsmagende hotdog på Havnegrillen :)