Dato : 05-06-2014

Turen vil løbende blive opdateret.

Så er vi fremme på Captains Hotel i Saint Martin på Guernsey efter godt 1600 km kørsel gennem Danmark, Tyskland, Belgien og Frankrig afsluttende med en færgetur på 2 timer.

Dejlig ø, med forfærdelig små veje og meget spændende trafik. Efter at have kørt igennem temmelig ustadigt vejr ned igennem Europa ser vejrprognoserne for den kommende dag rigtig gode ud.I morgen kl. 08.00 sejler vi ud på den første fisketur :)

Første fiskedag

Så nåede vi endelig frem til første fiskedag. Vi mødte vores skipper Richard på den fantastiske Out the Blue i havnen i Saint Peters Port. Skibet var næsten helt nyt og tydeligt indrettet til at sejle med lystfiskere. Masser af dæksplads, fine toiletforhold og integreret miniakvarium til at opbevare de levende agnfisk. Det skulle også hurtigt vise sig at den kunne sejle. Det varede nemlig ikke længe før vi var på vej ud mod fiskepladserne med en fart på 16 - 18 knob.

Der skulle fiskes på sandbanker efter pighvar og slethvar med levende tobis. Efter godt en times sejlads var vi fremme og spændingen var stor da vi sendte vores agnfisk mod bunden.

Bo fik relativt hurtigt dagens første hvar i form af en fin pighvar på 1.15 kg. Så var vi i gang! Derefter tog Kim G. og Peter over. Kim nåede at have udenlandsk klubrekord for slethvar inden Peter nuppede begge hvar rekorder med fine fisk lige omkring 1.5 kg. Det skulle imidlertid vise sig at pighvar rekorden kun var kortvarigt til låns, idet Jacob landede en super flot pighvar på 3.5 kg.

De fleste af os havde vist forventet flere bifangster under hvarfiskeriet. Lidt blev det dog til, idet Lars landede en fin makrel på sin agnfisk og Kurt fik en smuk blåfinnet rød knurhane. Jeg selv fik en småplettet rødhaj, men det fornemmer man hurtigt at der ikke er meget prestige i, når man hører de lokale omtale arten, som de i øvrigt kalder dogfish.

Stig kom også på tavlen med 2 pighvarrer. Og Bo fik også fordoblet antallet af hvarrer. Dog var det ikke alle hvarrer der var i lige god størrelse, så både Stig og Bo genudsatte et par mindre hvarrer.

Slutresultatet for førstedagen blev i alt 2 slethvarrer og 7 pighvarrer, hvoraf de to blev genudsat. Sammen med den småplettede rødhaj blev der altså sat 3 klubrekorder på første fiskedag, som blev afviklet i det mest fantastiske vejr med masser af sol og meget svage vinde.

Anden fiskedag.

Der var en del usikkerhed omkring den 2. fiskedag. Vejrprognoserne meldte om vind omkring 10 meter pr. sekund. Så vi havde garderet os med et kg børsteorm, hvis vi kun ville være i stand til at fiske kystnært pga. vinden. Det skulle vise sig at være en god idé med garderingen på denne lidt rigeligt blæsende dag, for ormene fra Micks Tackle Shop var i topkvalitet, og der var rigtig mange fisk, der viste sig at være vilde med dem.

På turens første stop fik Torben og Stig et par fine skægtorsk. Ikke nogen dårlig start for dem, når nu vi havde aftalt, at dagen i dag skulle være en artskonkurrence.

Vi endte derefter i en ren læbefisk fest. Der blev fanget rigtig mange berggylter og indimellem blandede smukke blåstak og rødnæb sig i fangsterne.

Torbens skægtorsk var ny klubrekord, mens både berggylterne og blåstakkene lå lige under de eksisterende rekorder.

Eller det gjorde de i det mindste indtil at Kim M fik et solidt hug. Op fra det klippefyldte farvand landede han nemlig en kæmpe berggylt på 2.3 kg. Fantastisk smuk fisk og mere end en fordobling af formandens rekord fra Læsø.

Kim forsøgte at genudsætte den imponerende fisk, men den var for medtaget til at klare det og blev derefter samlet op igen og lagt på is.

I følge Richard er det glimrende spisefisk, så det bliver spændende at høre fra Kim hvordan den smagte. Det er vist de færreste af os der har spist berggylt.

Senere på dagen slog Kim M til igen da han fik sin første pighvar på turen. Lars kom også med på hvarholdet og begge de to fine fisk lå lige omkring en vægt på ca. 2 kg.

Hajrekorden fra dagen før nåede ikke at stå længe som rekord, da Michael forbedrede den med 2 cm her på andendagen.

Artsdysten lå længe til at skulle afgøres mellem en mindre gruppe som var kommet op på 5 arter. Kim G. fik den 6. art efter at have sat et makrelforfang på og Torben nåede også op på 6 arter med et par makreller til sidst. Derfor endte det med at de måtte dele puljen.

I alt nåede dagen at give lubbe, pighvar, blåstak/rødnæb, berggylt, hvilling, skægtorsk, småplettet rødhaj, rød knurhane, makrel og blåfinnet rød knurhane.

Tredie fiskedag

Lad det være sagt med det samme : 3. dagen blev vild! Vejret var perfekt – ingen vind, fladt vand og tørvejr med masser af sol og sommerlige temperaturer.

Dagen inden havde hotellets køkken på lækreste vis tilberedt de pighvarrer og slethvarrer, vi havde fanget på førstedagen, og Emma havde leveret sandwich og frugt om morgenen på båden. Så alle var veltilpasse og klar til dagens oplevelser på Kanalen.

Vi startede med at fiske efter agn til dagens fiskeri. Der skulle medes fra opankret båd efter hajer, havål og andet spændende. Skipper kunne uden de store problemer finde makreller til os, så agnbeholdningen nærmede sig stille og roligt den nødvendige mængde.

Under makrelfiskeriet fangede Kurt en lille smuk fisk, som ingen af os kendte eller havde set før. Richard blev meget begejstret, da han så den og råbte : ”Oh it’s a red bream, it’s a red bream” Det var åbenbart meget sjældent, de så netop den art i området, og han kunne fortælle, at det var den første han så i år.

Senere opslag på internettet har vist, at arten, som selvfølgelig var ny klubrekord med sine 27 cm, bærer det noget særprægede danske navn : spidstandet blankesten.

Efter den sjove oplevelse og et par billeder af Kurt med rekorden sejlede vi videre mod pladsen, hvor vi skulle ankre op.

Makrellerne blev agnet på slæbetackler, og det varede ikke længe, inden de første rovfisk begyndte at vise interesse for vores agnfisk.

Småplettede rødhajer kom om bord og retur igen, og klubrekorden blev justeret opad et par gange med enkelte centimeter. Snart kom der lidt mere størrelse på hajerne, da de storplettede rødhajer meldte deres ankomst.

Det var tydeligt at se at gennemsnitsstørrelsen på hajerne steg og steg i takt med at duften fra vores agn lokkede flere og flere fisk til.

Efter en flok fine hajer på 2-4 kg fik Peter et godt hug.

Ovenpå en god fight kom fisken til syne, og skipper Richard blev meget begejstret, da han så hajen nærme sig båden i overfladen.

Det var en storplettet rødhaj, og han var sikker på, at det var den største han havde set i år og måske en ny bådrekord omkring de 7-8 kg.

Desværre slap krogen sit tag i fisken, lige inden den var inden for rækkevidde af båden, og Peter og vi andre stod noget skuffede tilbage.

I stedet havde jeg for en stund klubrekorden til låns på den storplettede rødhaj med et eksemplar på 5,5 kg. Stemningen på båden var rigtig god, og fiskeriet blev bare bedre og bedre.

I mellem alle haj fangsterne landede Viggo en fin lubbe og Kim Grony fik turens første havål på 1.25 kg. Ikke nogen kæmpe, men det var fedt at se at de var der og at de kunne fanges. Det var vi flere der havde været i tvivl om.

Peter var vist stadig lidt skuffet over at miste den store haj, men da han fik et solidt og tungt hug igen var skuffelsen glemt.

Hans melding om, at der ikke var meget fight i fisken efter den var kommet nogen meter over bunden, fik Richard til at gætte på at det var en rokke.

Og ganske rigtigt kom der en ordentlig plade til overfladen, og denne gang gik landingen som den skulle, så Peter kunne lade sig hylde med en broget rokke på 6,2 kg. En virkelig smuk fisk med det flotteste mønster på ryggen.

Man må sige, at vi virkelig havde ramt heldet og timingen med vores tur til Guernsey!

Skipper Richard kunne fortælle, at det var den første rokke, han så blive fanget i år, og senere skulle det vise sig, at vi havde ramt starten af rokkesæsonen og ikke bare et enkelt lykketræf.

For Peters brogede rokke var ikke bare en enlig svale, men mere herom senere.

Som nævnt havde jeg kun klubrekorden på storplettet rødhaj til låns. Efter Peters rokkefangst lykkedes det nemlig Jacob at lande dagens største haj på hele 6,2 kg.

Fiskeriet var i det hele taget bedre, end nogen af os havde turdet drømme om, og tiden fløj af sted mellem alle de imponerende fangster, og kort efter Jacobs hajrekord stemplede Lars ind på rokke holdet med endnu en broget rokke, eller undulate ray som den kaldes på engelsk. Denne gang var det en hanfisk på 5,5 kg.

På dette tidspunkt havde vores agn tiltrukket en ordentlig flok skægtorsk, der tyggede lystigt i vores makreller.

Klubrekorden fik et nøk opad et par gange, og Torben, der ikke rigtigt havde fået hajfiskeriet til at køre optimalt endnu, fik et lille plaster på såret i form af dagens største skægtorsk og dermed ny klubrekord på 40 cm.

Men vi havde stadig dagens største fisk til gode og hvilken en det skulle vise sig at være.

Bo fik noget, der vist for mange af os lignede et solidt bundhug, men der var liv og voldsom fight, og den lille gymnast kom virkelig på arbejde.

Richard gættede på conger, og igen gættede han rigtigt. Efter en god fight kom en enorm søslange til overfladen, og jublen brød atter ud om bord på Out The Blue.

Hidtil havde Richard klaret sig fint med net, når vi skulle lande vores fisk, men nu kom gaffen i brug. Det lykkedes vores skipper at få den kæmpe store havål om bord i båden, og den blev vejet til hele 16,5 kg.

Sikke et monster og vores tvivl om mulighederne for at fange havål var for alvor blevet gjort til skamme.

Den gigantiske havål blev dagens sidste store oplevelse til havs, og trætte og ovenud tilfredse drog vi atter mod havnen i St. Peters Port.

Hjemme på hotellet kunne vi heldigvis få bekræftet at vejrudsigten for næste dag så mindst lige så fin ud, så jeg tror der blev drømt mange drømme om fiskeriet på Kanalen den kommende dag, som også skulle være vores sidste fiskedag ud af fire på Guernsey i denne omgang.

Fjerde fiskedag

The Captains Hotel var et fantastisk sted at bo, og køkkenet var et kapitel for sig! Hver dag havde vi fået lækker engelsk morgenmad en halv time inden den officielle åbningstid, og på sidstedagen, hvor vi skulle sejle ud to timer tidligere end de andre dage pga. vores færgeforbinelse til fastlandet, ja der stod krofatter selv op kl 5 og sørgede for morgenmad til os.

Samtidig var vi blevet tilbudt at råde over 2 værelser efter check ud tid så vi kunne få et bad og blive omklædt til hjemrejsen efter dagens fisketur. Super god service og rigtig søde mennesker!

Emma fra sandwichshoppen havde også været tidligt oppe og mødte os på båden kl. lidt i 6, så vi kunne afregne med hende også og blive forsynet med mad til turens sidste fiskedag.

Og sikken en fiskedag det blev! Havde trediedagen været vild, ja så blev fjerdedagen det så sandelig også. Endnu en gang var vi velsignede med det smukkeste vejr og fladeste vand, så turen gik i mod samme område, som dagen før havde givet så mange oplevelser.

Et par stop efter makrel gav de nødvendige agnfisk, og inden længe havde Richard ankret op, og vores agn blev sendt mod bunden.

Billedet var det samme som dagen før. De første fangster var småplettede rødhajer, og som tiden gik ankom de storplettede også. Først i størrelser på 2 – 3 kg og siden større og større efterhånden som duften af vores agn tiltrak flere og flere fisk.

Klubrekorden for den småplettede fik et par nøk opad, og sidst på dagen lykkedes det at komme over kiloet, da Kurt fik en fin haj på 1,15 kg.

Men inden den blev landet som en af dagens sidste fisk, var der masser af spændende action om bord på Out The Blue.

Som nævnt blev størrelsen på de storplettede rødhajer bedre og bedre som dagen skred frem, og Jacobs klubrekord fra dagen før var under pres. Det lykkedes os dog ikke at fravriste ham rekorden, selvom der blev landet mange fine hajer. Tættest på var jeg selv med turens næststørste rødhaj som vejede 5,6 kg.

Havålene fik vi også i tale. Først fik Stig en fin ål på 4,2 kg, og senere fik Kim Mathisen et af de helt tunge hug. Den store mand fightede stille og roligt, dog med lidt sved på panden, søslangen op til båden, hvor Richard i sikker stil kunne gaffe den. Vægten viste 10 kg rent, og dermed var turens anden ”måler” en realitet.

På trods af mange fine fisk var der dog endnu ikke sket meget mht. nye klubrekorder, som vi ellers var blevet så forvænt med. Heller ikke da Stig fik en smuk rokke, var der tale om rekord, da han lige nøjagtig tangerede Peters rekordfisk fra dagen før med en vægt på 6,2 kg.

Der skulle en ny art til, inden der for alvor var bud efter rekordlisten. Jacob fik et af de tunge hug ved bunden, som holdt op med at fighte, da den kom lidt op i vandet, så de fleste af os gættede på rokke.

Det skulle vise sig at være et helt godt gæt, men det var ikke tale om arten broget rokke denne gang, som det havde været ved de tre tidligere rokkefangster.

Denne gang var det en knap så berøringsvenlig sømrokke med massevis af sylespidse pigge på ryggen, der røg i skipperens net.

Det var første gang i foreningens historie, at vi fik den art at se, og dermed var den selvfølgelig med sine 6,5 kg endnu en ny klubrekord til Jacob.

Fangsten af hajer havde ikke været så ligeligt fordelt, som man kunne ønske sig, men i løbet af dagen nåede vi alle at blive hajfangere. Bl.a. fik Torben endelig sin storplettede rødhaj og det samme gjorde Peter, der også havde måttet vente tålmodigt, siden han dagen før havde mistet sin potentielle rekordrødhaj.

En af forskellene på tredje- og fjerdedagen var strømmen. Dagen før havde den ikke været specielt stærk, men her på sidstedagen var den startet temmelig kraftigt, og den blev ved med at tiltage, som dagen skred frem. Det betød, at der blev fisket med temmelig tunge lodder. De fleste brugte vist fra 750 gram og op til lidt over 1 kg.

Mine egne små tynde pædagogarme var trætte, så jeg valgte at nøjes med 450 gram og så leve med, at jeg måtte trække ind og begynde forfra noget oftere. Desuden var mine perioder, hvor min agn var ved bunden kortvarige, idet strømmen virkelig fik agnen ud og svæve. Men jeg var træt, glad og tæt på at være mæt af dette fantastiske fiskeri, så det gjorde ikke så meget.

Måske var det pga. at min agn svævede mere end de andres, at jeg skulle være så heldig at få turens sidste spektakulære fangst. For det skulle vise sig at være en art, der ofte bevæger sig i de frie vansmasser i modsætning til de andre bundnære fisk, turen ellers havde budt på.

Hvor om alting er, så fik jeg ca. en halv time inden afslutningen på turen et solidt hug, og en rigtig stærk fisk for enden af snørren gik i gang med en voldsom fight. Der blev taget adskillige udløb, og som om fisken ikke var stærk nok, så havde jeg også mere end to mils strøm at kæmpe i mod.

Mine medfiskere gav plads og trak deres liner ind, efterhånden som jeg kom rundt fra bagbords side, hen forbi agterenden og om til styrbords side, hvor Richard stod klar med gaffen. Igen blev der gættet på arten fra skippers side, og der blev skudt på ”conger” eller ”topeshark”. Selv frygtede jeg at have skabt en masse postyr pga. en fejlkroget fisk, eller at jeg bare var så træt og strømmen så stærk, at det måske bare var en mindre fisk, der var ved at tappe mig for de sidste kræfter.

Men da fisken kom til syne brød jublen heldigvis ud endnu en gang blandt mine herlige fiskekammerater. For også denne gang havde Richard ramt præcist med sit gæt. Det var nemlig en ”tope” eller på dansk gråhaj, der langsomt nærmede sig båden. I kæften på den sad min krog (med Pers blinklys fra Thyborøn) temmelig yderligt, så lettelsen var stor, da Richard fik den om bord.

Vægten viste 11 kg, og den stærke fisk blev efter en del billeder genudsat med et ”tak for kampen”. Fantastisk oplevelse at fange sådan en fisk lige inden turens afslutning, men det bedste var faktisk at mærke, at fiskevennerne oprigtigt glædede sig over fangsten på mine vegne.

Herefter satte jeg mig veltilfreds til rette på ”tilskuerpladserne” og nød dagens sidste fangster af rødhajer, inden der blev ringet af, og turen gik i mod havnen i St. Peters Port.

Fire dages fantastisk fiskeri var slut, og dermed kunne der gøres status over fangsterne. Det blev i alt til 17 forskellige arter. 13 af disse arter var nye klubrekorder, og tre af fiskene var ”målere” med vægte på 16,5 kg, 11 kg og 10 kg.

Vi var sindsygt heldige med vejret, og næste gang Måleren besøger Guernsey er der bestemt ingen grund til at overveje anden skipper eller indkvartering. Som jeg oplevede det, gik det hele op i en højere enhed, og alle virkede yderst tilfredse med turen.

Den lange biltur tilbage mod Danmark forløb uden nævneværdige problemer, og tilbage er der bare at sige tak til mine 11 medfiskere, der var med til at gøre turen til min største fiskeoplevelse nogensinde.

Referat: Jan Dalgaard Madsen