Dato : 05-04-2002

(klik for at se alle billeder fra turen)

Så var det tid til den første rigtige oversøiske tur med måleren. Målet var den vestligste ø ved Norges kyst Utsira. Fredag den 5-4-02 mødtes vi på den store bropille kl. 15. Turen gik først til Formandens søster, der serverede kaffe, mens vi pakkede bilerne. 2 biler og 6 mand blev det til. Kl. 07.00 næste morgen var vi ankommet til Haugesund hvor færgen mod Utsira gik fra. Mens vi ventede på den fik vi lige tid til at dyppe snøren fra molen. 2 stegetorsk og en del småsej blev det til.

Kaptajnen Thor Alf tog mod os på færgen. Udover at være kaptajn ejede han det hus vi skulle bo i og de både vi skulle fiske fra, så han blev straks tilbudt en øl. Vi havde en del hård valuta med som nordmænd ikke kan stå for idet kursen i Norge er meget høj. Vi kom til Utsira 1½ time efter. Det var en utrolig flot sejltur med en masse skær og småøer. Efter ankomsten kørte vi i kortege på den eneste vej tværs over øen. Vi så lige bådende vi skulle fiske fra. En lille kutter og en 5 meter jolle med 25 hk på. Derefter tog vi til huset som lå lige ned til vandet i en lille vig. Thor Alf brugte huset når han skulle fange hummere i sæsonen og ellers lejede han det ud. Meget lækkert.
Ved 1- 2 tiden var vi på vandet med den lille båd 4 mand. Det var dog lidt blæsevejr og vi fandt ud af at 4 mand var lige i overkanten. Så jeg satte lige nogle pirke og så tog vi ind igen til Jeppe og Dan som havde lavet lækker mad. Vi fik også lige en øl. Thor Alf kom om aftenen og vi aftalte at vi skulle fiske søndag morgen kl. 9.

Peter og mig røg i den lille båd og de andre i den lille kutter med Thor Alf som skipper. Det var kanonvejr, som det jo skal være, når man er på tur med måleren.
Vi fiskede lidt med agn og bunden var ret spændende med dybder fra 20- 160 meter. I den lille båd havde vi nogle smånap og Peter var den første til at hive fisk op ud for Utsira. En lille sød brosme på ca. 400 gram. Pludselig væltede tågen mod os og vi skyndte os over til de andre, da vi nok mente Thor Alf var lidt mere lokalkendt på Atlanterhavet. Efter nogle timer stødte vi ind i nogle kæmpestimer af fisk. De stod ca. 20 meter fisk fra bunden og opefter. Det viste sig at være nogle små hidsige sej og lidt lubbe. Store var de bare ikke, men det var dejligt at mærke lidt liv. Det var lidt mærkeligt at ligge i den lille båd med de store dønninger der var. Jeg plejer aldrig at blive søsyg, men det blev jeg deroppe. Peter blev det også og ofrede lidt og det var ligesom om det hjalp, også for mig. Desværre skulle vi ind kort efter at vi havde fundet fiskene da Thor Alf skulle sejle sin færge. Fedt at mærke fisk.

Hjemme igen fik vi lige lidt frokost med nystegt sej og lubbe på rugbrød. Vi skal have gang i panden på Bonito næste gang. Det var for lækkert. Om aftenen var der oksemørbrad som formanden havde stjålet fra sin kones fryser. Det blev lystigt og var meget hyggeligt. Thor Alf dukkede lige op og fik lidt gammel dansk og lidt øl. Han havde arrangeret at vi kunne komme ud med en anden båd med en anden skipper dagen efter.

Så skulle det være. Vi kunne alle være i båden og den gamle skipper som havde båden blev vist lidt chokeret over alt vores grej. Det var blæst lidt op, men det var ikke så galt. Skipperen var mest bange for at vi blev våde eller mistede vores grej. Da vi spurgte om vi ikke kunne fiske på nogle vrag sagde han, at vi også sagtens kunne sidde fast der hvor vi fiskede. Hvad skal man sige. Brian fra Fredericia viste sig som en rigtig konkurrence fisker. Den dag fangede han 75 % af fiskene. Der var torsk, sej, lange, lubbe og brosme. Det var bare børn det hele. Forældrene var taget på ferie. Til sidst gad vi ikke mere men i sidste træk kom der endelig en klubrekord. Den var ikke særlig stor men det var en ny art. En flot blæretorsk på et par kilo som formanden fangede. Denne torsk bliver ikke så stor men er en stor delikatesse, især de store finner bliver brugt til suppe.

Om eftermiddagen fiskede vi lidt på kysten og jeg fik en kæmpe fjeldkuller på 101 kg endnu en ny klubrekord. Denne fisk er noget af et særsyn i Norge og så vidt vides er den kun sporadisk på besøg i de norske farvande. Turen havde ikke været forgæves.

Om aftenen hyggede vi os gevaldigt igen. Vi snakkede med Thor Alf og de kan altså ikke forstå hvorfor vi ville fiske på vrag da vi bare ville miste vores flotte grej. Vi fik underholdning om hummerfiskeriet og i det hele taget fiskeriet omkring Utsira. Vi var åbenbart kommet lidt for tidligt til at de store fisk var trukket ind omkring øen.

Dagen efter stod den på en lang tur hjemad. Den blev klaret i dagslys og det var et fantastisk landskab at køre igennem.

Det var sjovt at se Utsira selvom fiskeriet i vores drømme hjemmefra ikke levede helt op til vores forventninger i virkeligheden. Der var jo også tale om et sats. 2 klubrekorder blev det dog til. Det sociale var helt på toppen og vi hyggede os gevaldigt. Det var sjovt at lære folk bedre at kende end man kan nå på en tur på revet.

Jeg kan varmt anbefale at tage med familien op til Thor Alfs hytte på Utsira. Det skal dog være om sommeren og en hel uge. Mulighederne for at tulle rundt i den lille båd og alligevel fange nogle gode fisk er meget bedre om sommeren.

Referat: Thomas Høi-Hansen