Tur : Fladfiskecup Skib : M/S Fie, Spodsbjerg. Fiskested : Langelandsbæltet
Måleren har stolte traditioner i Jan & Bo's Fladfiskecup. De to første gange konkurrencen er blevet afviklet, er det blevet til andenpladser, og sidste år tog vi et skridt op på podiet, da Dan Fuglsang vandt hele konkurrencen og dermed drømmerejsen til Nordnorge med en uges helleflynderfiskeri.
Der var med andre ord noget at leve op til, og det var da også et hold tændte og yderst velforberedte Målermedlemmer, der mødte op i Spodsbjerg på Langeland denne første søndag i oktober måned.
Som tidligere år havde vi sikret os alle pladserne på M/S Fie, hvor skipper Klaus Møller iført sin vinderjakke fra sidste år var opsat på at gentage succesen. Der havde væreret rift om pladserne, så der var også Måler medlemmer på nogle af de andre både. I alt deltog der 7 turbåde i konkurrencen.
Som nævnt tidligere var vi mange, der var velforberedte. Mine forberedelser var startet dagen før, da jeg havde sejlet ud i min egen båd sammen med Finn på Aabenraa Fjord for at fange friske sild til agn. Ikke noget nemt projekt, men det lykkedes da at få fire sild i spanden.
Derefter var der bundet tackler, hvor der blev satset 100 % på stor fisk. Et tandem krogsæt slæbende knap to meter efter loddet og en ophænger en halv meter over loddet med en rigtig stor cirkelkrog. Tandem krogsættet var beregnet til at agne op med en hel sild, mens der kunne komme en meget stor luns makrel eller hornfisk på den øverste krog.
Min plan var at have is i maven og vente på en fisk, der var stor nok til at tage en rigtig stor agn, og så ellers lade børsteorm være børsteorm.
Afgangen fra Spodsbjerg blev over en time forsinket. En tæt tåge hang over Langeland og bæltet, og for vores alles sikkerheds skyld udskød arrangørerne starten. Om bord på Fie fordrev vi ventetiden med nye og gamle røverhistorier og lækker kage fra Annette.
Endelig fik vi lov til at sejle. Klaus lod med vilje de andre både komme først af sted, for han havde en plan om at lave et stop ganske tæt på udsejlingen af havnen.
En af de første der fik bid her var Viggo, og det så virkelig lovende ud. Kunne der mon være tale om en potentiel vinderfisk så tidligt ? Desværre var det en torsk, der havde kastet sig over Viggos agn, så ingen tidlig præmiefisk her, da kriteriet for at vinde ikke bare var, at det skulle være dagens største fisk, men også en flad en af slagsen.
Kort tid efter havde jeg også selv fisk på. En makrel havde kastet sig over ophængerkrogen, der var agnet med hornfisk. Rart at mærke liv for enden af snøren og lidt mere agn var der med sikret til resten af dagen.
Martin fik også en makrel, men det skulle ikke være her, vinderfisken skulle fanges, så Klaus prøvede flere pladser ude på bæltet. Pladser der holdt fisk – masser af fisk. Og de havde også en rigtig god gennemsnitsstørrelse, men vi manglede lige fisken der skilte sig ud – den over det magiske kilo.
Min tålmodig blev virkelig sat på prøve. Rundt omkring mig landede fiskevennerne den ene flotte fladfisk efter den anden, mens der absolut intet skete med mit ”storfisketackel”. Nå, men jeg havde lovet mig selv at være tålmodig og have is i maven, så jeg bevarede koncentrationen og løftede i ny og næ lidt op i mit tackel for at give det liv og for at mærke efter, om der skete noget der nede.
Således gik der lidt over 4 timer efter fangsten af makrellen uden nogen former for hug eller tegn på interesse for min agn. Men så....... jeg gav stangen et løft som tidligere beskrevet, og sandelig om jeg ikke havde fisk på. Det føltes ikke som noget vildt, men alligevel med en vis vægt.
Det første, der kom til syne i det mørke vand, var min ophængerkrog med makrel på. Det var ikke på denne krog at jeg havde bid. 2 meter længere nede sad der altså en fisk på tandem krog sættet som var agnet med en hel sild. Den var ikke kommet til syne endnu, men tanken om hvad der kunne finde på at tage så stor en agn fik pulsen til at stige med adskillige slag.
Jeg prøvede at berolige mig selv ved at sige, at det sikkert var en torsk, men inderst inde vidste jeg godt det ikke var tilfældet. Så var det i hvert fald en utrolig sløv torsk. Få sekunder senere kom der en fisk til syne i vandet. Den var flad, og den var stor, og hurtigt kunne vi se, at det ikke var en af de sædvanlige flade, men derimod en hvar. Lettere panisk råbte jeg på et net, og Morten var hurtig klar med Fies net. I andet forsøg lykkedes det perfekt for Morten at få pighvarren nettet og om bord til stor jubel. For tre år siden var det den omvendte situation, da jeg nettede Mortens præmiefisk.
Den blev vejet til 1,55 kg, fotograferet et par gange og så ellers lagt i en balje med vand for at minimere vægttab inden indvejning.
Jeg måtte lige have en kold pilsner for at falde lidt til ro, og der blev på behørig vis også givet omgang til hele skibet for den nye klubrekord. Lykønskningerne og krammene var mange, men ingen vidste selvfølgelig endnu, om det var en vinderfisk eller ej.
Vi fiskede videre et par timer med fangst af mange fine flade til følge. Men selvom der var mange store fisk, kom vi ikke over kiloet på nogen af dem. Klaus ringede af og turen gik mod havnen i Spodsbjerg med stor spænding.
Da vi kom i land fandt jeg rimelig hurtig ud af, at jeg vist var nogenlunde sikker på en top tre placering. De andre både havde meget forskellige resultater, men jeg kunne ikke opsnuse noget om fisk over halvanden kilo. Jeg vidste selvfølgelig ikke hvor nøjagtig vores vægt havde været ude på båden, og hvor meget pighvarren evt. havde tabt i vægt.
Så det var med stor spænding, at jeg afleverede min fisk til Thomas fra Jan & Bo, Odense. På vægten sagde den 1,461 kg og nærmeste forfølger viste sig at være en rødspætte på 1,358 kg. Førstepladsen var hjemme og gavekortet til drømmerejsen blev overrakt.
Der var også flotte præmier til de 4 øvrige fisk i top-5, som alle var flotte rødspætter over kiloet, og vores skipper Klaus Møller fik en lækker jakke for endnu en gang at have fundet konkurrencens største fisk.
Skipper Werner på Felix havde også gjort det godt med 3 af top-5 fiskene og det viste sig at rødspætten fra Felix, der tog andenpladsen, såmænd også var fanget af et Måler medlem, nemlig Per Hansen.
Dermed må det siges at vi i Måleren efterhånden har gjort det helt godt til Jan & Bo's fladfiskecup. Til i alt fire konkurrencer er det således blevet til 2 førstepladser og 3 andenpladser. Vi glæder os allerede til næste års cup, selvom det nok bliver svært at leve op til tidligere resultater!
Ophavsret
Robert Piil 
Måleren har stolte traditioner i Jan & Bo's Fladfiskecup. De to første gange konkurrencen er blevet afviklet, er det blevet til andenpladser, og sidste år tog vi et skridt op på podiet, da Dan Fuglsang vandt hele konkurrencen og dermed drømmerejsen til Nordnorge med en uges helleflynderfiskeri.
Som tidligere år havde vi sikret os alle pladserne på M/S Fie, hvor skipper Klaus Møller iført sin vinderjakke fra sidste år var opsat på at gentage succesen. Der havde væreret rift om pladserne, så der var også Måler medlemmer på nogle af de andre både. I alt deltog der 7 turbåde i konkurrencen.
Derefter var der bundet tackler, hvor der blev satset 100 % på stor fisk. Et tandem krogsæt slæbende knap to meter efter loddet og en ophænger en halv meter over loddet med en rigtig stor cirkelkrog. Tandem krogsættet var beregnet til at agne op med en hel sild, mens der kunne komme en meget stor luns makrel eller hornfisk på den øverste krog.
Afgangen fra Spodsbjerg blev over en time forsinket. En tæt tåge hang over Langeland og bæltet, og for vores alles sikkerheds skyld udskød arrangørerne starten. Om bord på Fie fordrev vi ventetiden med nye og gamle røverhistorier og lækker kage fra Annette.
Kort tid efter havde jeg også selv fisk på. En makrel havde kastet sig over ophængerkrogen, der var agnet med hornfisk. Rart at mærke liv for enden af snøren og lidt mere agn var der med sikret til resten af dagen.
Min tålmodig blev virkelig sat på prøve. Rundt omkring mig landede fiskevennerne den ene flotte fladfisk efter den anden, mens der absolut intet skete med mit ”storfisketackel”. Nå, men jeg havde lovet mig selv at være tålmodig og have is i maven, så jeg bevarede koncentrationen og løftede i ny og næ lidt op i mit tackel for at give det liv og for at mærke efter, om der skete noget der nede.
Det første, der kom til syne i det mørke vand, var min ophængerkrog med makrel på. Det var ikke på denne krog at jeg havde bid. 2 meter længere nede sad der altså en fisk på tandem krog sættet som var agnet med en hel sild. Den var ikke kommet til syne endnu, men tanken om hvad der kunne finde på at tage så stor en agn fik pulsen til at stige med adskillige slag.
Den blev vejet til 1,55 kg, fotograferet et par gange og så ellers lagt i en balje med vand for at minimere vægttab inden indvejning.
Så det var med stor spænding, at jeg afleverede min fisk til Thomas fra Jan & Bo, Odense. På vægten sagde den 1,461 kg og nærmeste forfølger viste sig at være en rødspætte på 1,358 kg. Førstepladsen var hjemme og gavekortet til drømmerejsen blev overrakt.
Skipper Werner på Felix havde også gjort det godt med 3 af top-5 fiskene og det viste sig at rødspætten fra Felix, der tog andenpladsen, såmænd også var fanget af et Måler medlem, nemlig Per Hansen.