Tur : Fladfisketur Skib : M/S Marianne, Årøsund. Fiskested : Lillebælt
Vejrudsigten så lidt gusten ud til dagens tur fra Årøsund, men dog ikke så slem, at der skulle aflyses. Den danske sommer viste sig fra den kølige side, og ifølge prognoserne skulle vi nyde starten af turen, for der var varsel om tiltagende vind.
Optimismen fejlede dog ikke noget, selvom de medbragte børsteorm absolut havde set bedre dage. Jeg meddelte kækt, at når jeg havde tre flade over målet, ville jeg bruge resten af turen på et attentat på hornfiskerekorden – som om det ville blive den nemmeste sag i verdenen at fange tre flade over målet.
Der blev også indgået aftale om en pulje, som skulle gå til fangeren af dagens største fladfisk.
Fiskeriet startede med meget spredt bidelyst og temmelig små fisk. Der var mest tale om undermåls-isinger og irriterende små hvillinger, der grådigt kastede sig over vores ellers så sølle orm.
Vores skipper Kurt gjorde, hvad han kunne for at finde fisk til os, men den tiltagende vind gjorde det ikke nemmere. Et stykke hen på dagen var vi vist et godt stykke over kuling styrke, og vi var tvunget til at fiske, hvor der var læ, og for at mindske driften yderligere smed Kurt drivankeret ud.
Det hjalp desværre ikke meget på fangsterne, og de fleste havde mere end svært ved dække bunden af spandene. Således kæmpede jeg også selv med at nå målet om de tre flade over mindstemålet. Det lykkedes dog efter flere timers kamp, men hornfisken og ikke mindst rekorden udeblev på, hvad der helt generelt var en skuffende tur mht. det fangstmæssige resultat. Men sådan ved vi at det er nogle dage, og der var heldigvis ingen sure miner.
Dagens højdepunkt blev i stedet, da Kurt viste, hvordan man kunne få mågerne til at spise hvillinger direkte fra hånden, hvis man gik helt frem i stævnen og holdt dem op i strakt arm. Det var vi mange der lige skulle forsøge, og foder i form af hvillinger var der mere end rigeligt af.
Da fiskeriet var slut skulle vi have kåret en vinder af dagens pulje. Helmuths flotte rødspætte på 40 cm var der ingen, der var i nærheden af at kunne slå, så puljepengene gik denne gang til Tønder.