Denne tur er med i en serie på i alt 5 ture der tæller med i Målerens klubmesterskab.
Der sejles fra Frederikshavn kl. 06.00 og vi er tilbage ca. kl. 20.00.
Turens går bl.a. til Bøchers Banke og undervejs gøres der stop på diverse vrag og stenrev ligesom vi også kommer til at fiske på positioner hvor der skulle være chance for pighaj.
Der fiskes bl.a. efter store makreller, fjæsing, pighaj, berggylt, knurhane, torsk, sej, lubbe og lange.
Desværre arrangeres der ikke længere fladfiskecup fra Spodsbjerg, så derfor arrangerer Måleren nu sin egen konkurrence for foreningens medlemmer.
Der vil være lodtrækning om, hvilken båd man fisker fra. Hvis du har en makker, du gerne vil fiske med, så møder I bare sammen op til lodtrækningen.
Vi sejler ud fra Spodsbjerg kl. 08.00 og konkurrencen er slut når vi ankommer til havnen igen kl. 15.00.
Konceptet er det samme som tidligere. Fang dagens største fladfisk (tungeste vinder - ved identisk vægt vinder korteste fisk) og vind en flot præmie.
Fangeren af dagens største fladfisk vinder således en gratis plads på Målerens tur til Norge efter helleflynder i 2023 (excl. fly, forplejning og brændstof til båden) til en værdi af 6000 kr. Der vil derudover også være flere andre flotte præmier til dagens bedste fangster
Gevinsterne kan ikke ombyttes til kontanter og ej heller refunderes i tilfælde af evt. aflysning. Gavekortene gælder kun til år 2023.