Afgangssted afgøres i dagene op til. Det kan blive Faaborg Havn, Skovballe Havn eller Spodsbjerg Havn.
Turleder træffer beslutning om evt aflysning i samråd med de tilmeldte skippere i tilfælde af for meget vind.
Kastefiskeri efter havørreder - alternativt mede efter flade. Der kan både fiskes opankret eller drivende.
Sørg for at finde ind under land, og fisk kystnært eller over de lavvandede flats, som det sydfynske rummer mængder af. Det er en god ide med et net i båden.
Først melder man sig til som skipper med en båd og fortæller, hvor mange man har plads til.
Vi tilbyder i 2021 også en tur til Hansnes i Nordnorge hvor der primært fiskes efter helleflynder.
Der er tale om samme camp og både som Måleren besøgte i 2019 og 2020.
Vi skal flyve fra Billund tidligt den 5/8. Når vi ankommer til Hansnes senere samme dag råder vi over 4 Arvor både med plads til 4 mand på hver. Vi har bådene til og med den 12/8. Den 13/8 flyver vi hjem igen.
På campen råder vi over to lejligheder.
Turens pris bliver cirka 5000 kr. hvilket inkluderer bådleje, forsikring og indkvartering samt transfer til og fra lufthavnen i Tromsø.
Dertil kommer udgifter til flybilletter, kost og til brændstof til bådene.
Denne tur er med i en serie på i alt 5 ture der tæller med i Målerens klubmesterskab.
Der sejles fra Frederikshavn kl. 06.00 og vi er tilbage ca. kl. 20.00.
Turens går bl.a. til Bøchers Banke og undervejs gøres der stop på diverse vrag og stenrev ligesom vi også kommer til at fiske på positioner hvor der skulle være chance for pighaj.
Der fiskes bl.a. efter store makreller, fjæsing, pighaj, berggylt, knurhane, torsk, sej, lubbe og lange.
Dato: 10-10-2021
Tur: Målercuppen.
Skib: M/S Svend, M/S Drost og M/S Skjold, Spodsbjerg.
Desværre arrangeres der ikke længere fladfiskecup fra Spodsbjerg, så derfor arrangerer Måleren nu sin egen konkurrence for foreningens medlemmer.
Konceptet er det samme som tidligere. Fang dagens største fladfisk og vind en flot præmie.
Fangeren af dagens største fladfisk vinder således en gratis plads på Målerens tur til Norge efter helleflynder i 2022 (excl. fly, forplejning og brændstof til båden) til en værdi af ca. 5000 kr. Til fangeren af dagens næststørste fladfisk er der en gratis kulmuletur med Måleren i 2022 og til den 3. største gives der en gratis fladfisketur med Måleren i 2022
Gevinsterne kan ikke ombyttes til kontanter eller refunderes i tilfælde af evt. aflysning. Gavekortene gælder kun til år 2022.