5 af turene i 2008 bliver "klubmesterskab"-ture, primært i de indre danske farvande. Ud af de 5 ture tæller de 2 bedste resultater i den samlede stilling. Det er 100% frivilligt at deltage i klubmesterskabsdelen af turene, hvis man ikke ønsker at indveje fisk kan man således uden problemer deltage i turen, selvom det er en mesterskabstur.
De 5 ture er flg.:
M/S Signe (Kattegat)
M/S Bodil (Vesterhavet) (en 10-timerstur der ikke bliver på dybt vand)
M/S Fie (Langelandsbæltet)
M/S Nadia (Øresund)
M/S Mira (Lillebælt)
På dagen vil vi benytte det samme pointsystem som Dansk Havfiskerforbund bruger p.t, dvs. 10 point pr. art, 1 point pr. fisk og 1 point pr. renset kg. Man kan maksimalt indveje 5 fisk af hver art, torsk dog ubegrænset. Vi fisker efter det lovpligtige mindstemål på den pågældende art. Der vil ikke være lodtrækning om pladser ombord på båden.
Som eksempel vil en fangst med 3 hornfisk, 1 ulk og 4 skrubber, der totalt vejer 5,5 kg give flg. point:
3 x arter = 30 point
8 x fisk = 8 point
5,5 x kg = 5 point (kg rundes ned).
Totalt altså 43 point på båden.
En anden fanger så 8 hornfisk og 4 skrubber, totalt 6,3 kg (3 hornfisk taget fra):
2 x arter = 20 point
9 x fisk = 9 point (max. 5 hornfisk)
6,3 x kg = 6 point
Totalt 35 bådpoint
Altså bliver man belønnet for at fange flere arter, fremfor mange af den samme fisk.
Antal point i klubmesterskabet afhænger af hvor meget du har fanget i forhold til bådvinderen. Formlen ser således ud:
W = 100 * X / Y * (1 - 1/Z)
W = dine klubmesterskabpoint
X = dine bådpoint
Y = Bådvinderens point
Z = Antal deltagere på båden