Turreferat

Dato 8. september 2024
Tur Kanaltur
Skib / by M/S Out the Blue, St. Peters Port, Guernsey
Fiskested Den Engelske Kanal

Guernsey

For 4. gang gik turen til Guernsey for et hold fra Havfiskeklubben Måleren.

Ligesom på de tidligere ture var båden Out The Blue og den dygtige skipper Richard Seager booket. Og også denne gang kom vi til at opleve helt fantastisk fiskeri.

Hajerne

Hver gang vi har været på Guernsey, har vi fået ny klubrekord for gråhaj. Denne tur var ikke nogen undtagelse, da Kasper efter en hård fight landede en ny rekordhaj på 17,8 kg. Også på denne tur var der hajer over alt, og det lykkedes alle deltagere at fange mindst én gråhaj.

Viktors var selvfølgelig juniorrekord – én rekord blandt mange til den dygtige og ihærdige juniorfisker. Udover gråhajen på 13.1 kg fik Viktor også storplettet rødhaj på 4 kg og en småplettet på 59 cm.

Havålene

Havålen er et fascinerende dyr. Det er sådan lidt halvt fisk og halvt slange. Og så kan de blive store, stærke og stædige. Det oplevede både Kim Mathisen og Michael Mus, da de havde fat i nogle voldsomt store eksemplarer af arten. Det lykkedes dog ikke at lande de store fisk, som begge med stor sandsynlighed var over den eksisterende rekord, men på sidstedagen røg der alligevel en del personlige ålerekorder om bord, da vi fiskede opankret ved et vrag. Her fik Kim Grony turens største havål i form af et eksemplar på 18,2 kg, mens Viktor endelig fik sin havåljuniorrekord, som vejede 5,5 kg.

Rokkerne

Målrettet fiskeri efter rokkerne betalte sig denne gang. Der var falsk alarm et par gange i form af småplettede rødhajer, der snuppede vores agn. Men efter lidt tålmodigt fiskeri kom belønningen. Både Viktor og Kent fangede nemlig broget rokke, og minsandten om det ikke også lykkedes Kent at fange en sømrokke.

Nye klubrekorder og farvestrålende fisk

Turen bød også på en ny art til Målerens rekordliste. Michael Mus fangede en rødlig fisk med store skæl og overbid. Den var der vist ikke nogen af os, der havde set før. Richard blev meget begejstret og fortalte at han kun havde set den om bord på Out The Blue en enkelt gang før. Med lidt hjælp hjemme fra Danmark kunne vi konstatere at arten hedder stribet mulle på dansk.

Der var også ny klubrekord på almindelig havrude og Kim Grony forbedrede den udenlandske rekord for hestemakrel.

Vi fik også set smukke blåstak og rødnæb og et par forskellige knurhane-arter, men i år lykkedes det ikke at få berggylterne i tale.

Vi vender tilbage

Alt i alt var det en fantastisk tur, selvom vi de fleste dage havde lidt hårdt vejr. Der blev fanget 40 målere i alt og sat 4 nye klubrekorder. Viktor præsterede at få hele 7 nye juniorrekorder på turen.

Der er planlagt tur igen i 2025 – denne gang satser vi bl.a. på de store pighvarrer og slethvarrer der kan fanges i foråret på sandbankerne.

Fisk fanget på turen

Art Vægt / længde Fanget af Billede
Almindelig havrude 1,10 kg Jan Dalgaard Madsen Billede
Almindelig havrude 1,00 kg Kent Olsen Billede
Almindelig havrude 39,0 cm Kim Falck Grony Billede
Almindelig havrude 37,0 cm Nikolaj Slobodziuk Billede
Almindelig havrude 35,0 cm Viktor Saltoft Billede
Almindelig havrude 35,0 cm Kim Mathisen Billede
Blåstak / Rødnæb 34,0 cm Kim Mathisen Billede
Blåstak / Rødnæb 33,5 cm Kim Falck Grony Billede
Blåstak / Rødnæb 31,0 cm Michael Jakobsen Billede
Blåstak / Rødnæb 31,0 cm Michael Jakobsen Billede
Broget rokke 5,10 kg Viktor Saltoft Billede
Broget rokke 3,90 kg Kent Olsen Billede
Gråhaj 17,80 kg Kasper Slobodziuk Billede
Gråhaj 17,50 kg Kim Mathisen Billede
Gråhaj 15,50 kg Kim Mathisen
Gråhaj 15,00 kg Kent Olsen
Gråhaj 14,00 kg Kim Falck Grony Billede
Gråhaj 13,80 kg Nikolaj Slobodziuk Billede
Gråhaj 13,75 kg Kim Falck Grony Billede
Gråhaj 13,60 kg Michael Jakobsen Billede
Gråhaj 13,60 kg Kent Olsen
Gråhaj 13,10 kg Viktor Saltoft Billede
Gråhaj 12,80 kg Kent Olsen Billede
Gråhaj 12,80 kg Kim Mathisen Billede
Gråhaj 12,75 kg Kasper Slobodziuk
Gråhaj 12,00 kg Kent Olsen
Gråhaj 12,00 kg Nikolaj Slobodziuk Billede
Gråhaj 11,80 kg Viktor Saltoft Billede
Gråhaj 11,70 kg Kent Olsen Billede
Gråhaj 11,70 kg Kent Olsen
Gråhaj 11,70 kg Jan Dalgaard Madsen Billede
Gråhaj 11,50 kg Viktor Saltoft Billede
Gråhaj 11,40 kg Jan Dalgaard Madsen Billede
Gråhaj 11,40 kg Viktor Saltoft Billede
Gråhaj 11,40 kg Kent Olsen
Gråhaj 11,30 kg Kim Mathisen Billede
Gråhaj 11,00 kg Kim Falck Grony Billede
Gråhaj 10,80 kg Kim Falck Grony
Gråhaj 10,80 kg Nikolaj Slobodziuk
Gråhaj 10,20 kg Kim Mathisen Billede
Gråhaj 10,00 kg Kim Mathisen Billede
Gråhaj 10,00 kg Nikolaj Slobodziuk Billede
Gråhaj 10,00 kg Kasper Slobodziuk
Gråhaj 10,00 kg Kasper Slobodziuk
Gråhaj 10,00 kg Michael Jakobsen
Gråhaj 9,10 kg Kim Mathisen Billede
Gråhaj 9,00 kg Kasper Slobodziuk
Gråhaj 8,60 kg Kim Mathisen Billede
Gråhaj 8,60 kg Jan Dalgaard Madsen Billede
Gråhaj 8,20 kg Kasper Slobodziuk Billede
Gråhaj 8,00 kg Viktor Saltoft Billede
Havål 18,20 kg Kim Falck Grony Billede
Havål 13,80 kg Nikolaj Slobodziuk Billede
Havål 12,80 kg Kim Mathisen Billede
Havål 12,50 kg Kent Olsen
Havål 12,10 kg Nikolaj Slobodziuk
Havål 12,00 kg Nikolaj Slobodziuk
Havål 10,00 kg Nikolaj Slobodziuk Billede
Havål 5,80 kg Nikolaj Slobodziuk
Havål 5,50 kg Viktor Saltoft Billede
Havål 3,70 kg Michael Jakobsen
Havål 3,10 kg Kim Falck Grony
Hestemakrel 36,0 cm Kim Falck Grony Billede
Hestemakrel 33,5 cm Jan Dalgaard Madsen Billede
Hestemakrel 33,0 cm Viktor Saltoft Billede
Hestemakrel 32,5 cm Kent Olsen Billede
Rød Knurhane 30,0 cm Kasper Slobodziuk Billede
Savbars 20,5 cm Kent Olsen Billede
Savbars 20,0 cm Kent Olsen Billede
Savbars 14,0 cm Viktor Saltoft Billede
Skægtorsk 35,0 cm Michael Jakobsen Billede
Skægtorsk 33,0 cm Michael Jakobsen Billede
Småplettet rødhaj 59,0 cm Viktor Saltoft Billede
Storplettet rødhaj 6,00 kg Jan Dalgaard Madsen Billede
Storplettet rødhaj 5,00 kg Nikolaj Slobodziuk Billede
Storplettet rødhaj 5,00 kg Kim Falck Grony Billede
Storplettet rødhaj 4,00 kg Viktor Saltoft Billede
Stribet mulle 32,0 cm Michael Jakobsen Billede
Sømrokke 5,90 kg Kent Olsen Billede
Tværstribet knurhane 36,0 cm Jan Dalgaard Madsen Billede
Tværstribet knurhane 36,0 cm Michael Jakobsen Billede
Tværstribet knurhane 34,0 cm Viktor Saltoft Billede
Tværstribet knurhane 31,0 cm Kent Olsen Billede
← Tilbage til oversigten
Referat: Jan Dalgaard Madsen