Turreferat

Dato 18. oktober 2012
Tur Fladfisketur
Skib / by M/S Fie, Spodsbjerg
Fiskested Langelandsbæltet

Først måtte turen flyttes fra tirsdag til torsdag, men så viste efteråret sig også fra den pæne side.

”Sjællænderne” håbede ved turens start på, at de hver især kunne tage hjem med 5 brugbare fisk. Det lykkedes , så der blev også fisk til dem ovre fra ”den anden side”.

Sebastian fangede en fin fisk på 37,5 cm og Frederikke var tæt ved at tangere sin egen juniorrekord i ising. Det blev dog kun til 35 cm. Til gengæld fik hun 4 arter, der kom også en ulk på dækket.

Til ære for kassereren blev Sanne fotograferet med 2 rødspætter, den største på 35 cm, så nu er der også et mål til fangstrapporten!

Dagens bemærkning kom fra Frederikke. På spørgsmålet, om hun fangede en enkelt fisk lød svaret: ”Nej, det er jeg holdt op med, nu fanger jeg 2 af gangen”. Det gik også godt. Frederikke, Per og Pers bror nåede tilsammen 122 fisk.

Mange fine flade fisk, 357 skulle det vise sig at blive til, da resultatet fra dagens tur blev gjort op.

Fisk fanget på turen

Art Vægt / længde Fanget af Billede
Ising 35,0 cm Frederikke Dorthea Hesselholm
Rødspætte 35,0 cm Sanne Møller Billede
Skrubbe 37,5 cm Sebastian Andersen Billede